En glad og træt Charlie med jord i hele munden
Tirsdag var vi atter på hospitalet med vores lille smilende Silas. Endnu engang tog han kemoen med et smil. Det var den 6. kemobehandling. Vi startede hospitalsbesøget med at få røntgenfotograferet Silas´ venstre underarm. Resultatet af denne røntgenundersøgelse skal afgøre den videre behandling. Vi fik kuverten med billederne i hånden, da vi gik fra røntgenafdelingen og kunne da heller ikke lade være med at smugkigge billederne, men vi er jo ikke radiografer, men vi syntes bestemt begge, at det så ud til at cysten var på tilbagetog. Jeg har det sådan, at jeg skal høre lægerne sige det, og jeg må indrømme, at jeg faktisk er lidt nervøs for resultatet. Mandag, hvor der skal evalueres, er sådan lidt en skelsættende dag i mit hoved.
Den lille fætter (aner ikke hvad det er for en) er igen på fri fod
Dyrelivet heromkring er ganske rigt. Der er mange rovfugle, og da jeg gik tur op til vores lille landsby tidligere idag betragtede jeg da også en rovfugl på jagt. Det er meget fascinerende at se dem hænge stille i luften og lure på et bytte. Hjemvendt fra gåturen havde en lille fugl forvildet sig ind i vores udestue. Den blev naturligvis ved med at flyve ind i ruderne (mere beskidte er de altså ikke, kan jeg konstatere), og endelig lykkedes det at indfange den, så den kunne blive sat ud i det fri igen. Jo jo, vi får natur for alle pengene her.
Hold da op, hvor Charlie så ud 🙂 men han ser total lykkelig ud…
Ja Charlie ser enormt selvtilfreds ud 🙂 mine hunde render heller ikke løs i skoven, specielt Tempo for han jager alt der bevæger sig..selv i luften!
Jeg håber at det kommer til at gå godt til evalueringen af Silas´ arm.
Du har fanget en Fuglekonge (Dansk navn), den er Danmarks mindste fugl.
Jeg har nu fundet ud af, at det er en gærdesmutte. Fuglekongen har også en stribe ovenpå hovedet.
Jeg tror nu også Berit har ret 🙂
Desuden er Fuglekongen faktisk europas mindste fugl !
Smuk er den nu..