Lørdag var det fantastisk flot og frostklart. Henrik og jeg gik os en tur og nød det snedækkede landskab. Og jeg må da lige dele et par billeder med jer fra turen og strør dem lidt ud over hele indlægget.
Et lille kig til vandet
Søndag tog Diva og jeg et hurtigt smut til DCH Vejles stævne. Sjældent kan man overstå de åbne klasser på et par timer. Man kan nu ikke tale om, at stævnet gik supergodt for os. Vi kom godt nok gennem den åbne agilitybane uden fejl, men det var ikke noget superløb, og vi måtte da også se os banket ned på en 5. plads. Det er vist den dårligste placering, som vi har fået for et fejlfrit gennemløb i DCH. I Spring Åben havde Diva sin helt egen mening om banen, og det var ikke helt den samme bane, som den dommeren havde tegnet.
Et kig ind mod et nærmest endeløst landskab
Natten til mandag fik vi ikke så meget søvn. Silas var meget utrøstelig, hvilket faktisk ikke rigtig ligner ham. Henriks søvnige øjne skuede to små skygger i undermunden – to små tænder, der titter frem! Det var nok forklaringen på Silas´ utrøstelighed, og måske også forklaringen på, at Silas har haft tendens til at kaste op den sidste uges tid, uden i øvrigt at virke sløj.
En superglad Charlie i sneen
Idag var vi så på OUH. For en gangs skyld skulle Silas ikke have kemo, men kun en vaccine mod RS-Virus. Denne virus-vaccine plejer han at få hver 4. uge sammen med kemoen. Men da intervallet for kemo nu er ændret til hver 3. uge, så falder vaccinen og kemoen ikke sammen. I modsætning til kemoen, så gør vaccinen ondt at få, for det spænder meget i den muskel, som vaccinen sprøjtes ind i. Når han får denne vaccine, så kan det ikke undgås, at Silas græder lidt, men jeg synes, at han også denne gang var meget tapper. Jeg synes, at Silas er så tapper og sej!
Jeg kan godt huske da Anna Cecilie fik tænder, der var hun også lidt pjevset og det er der heller ikke noget at sige til for gummerne er jo ømme.
Det er nogle flotte billeder du har taget. Det af Charlie er da vildt flot. Han ser så glad ud 🙂
Hej Berit
Jeg faldt tilfældigt over din blog da jeg søgte på mulige forklaring på en cyste i min toårige drengs skinnebensknogle. Vi frygtede under udredningen at det var kræft da det så meget aggressivt ud på røntgenbilledet. Vi har i denne uge fået diagnosen langerhans celle histiocytose, og vi er meget lettet over at det ikke var kræft, selvom det selvfølgelig ikke er en ukompliceret diagnose. Det har været rigtig godt at læse om jeres forløb og høre hvor godt det går med Silas. Jeg håber det bedste for jeres familie.
/Monja