Echo – 3 år

Idag fylder Echo 3 år. Min lille ungersvend! – og han er sandelig også hjemme på sin fødselsdag. Ikke at jeg gør noget nummer ud af hundenes fødselsdag. Det klager de nu ikke over.

Søndag fik Echo en lille før-fødselsdagsgave, hvis man kan kalde det det. Det var et kursus med Ann-Britt og Kim.

Min tur til kurset på Fyn startede ellers lidt hektisk, da jeg skulle hente Echo hos “Aflastnings-Lenes” arbejdsplads kl 8. Kurset startede egentlig klokken 8 (ca. 115 km væk), men det havde jeg meddelt, at jeg grundet omstændighederne, ikke helt kunne nå.

Echo – klar til agility

Da jeg nåede til Kolding var motorvejen spærret. I trafikradioen hørte jeg, at politiet havde spærret den, fordi den var for glat!! Oveni det glatte føre, så var der også bare tågebanker. “Spændende” vejr at køre i.

Men jeg nåede da frem til Langeskov, og fik samlet op på det træningspas, som de andre var ved at afslutte. Min lektion var bare blevet gemt, så jeg kunne løbe det hele samlet i slutningen af første træningspas. Dejligt med sådan en fleksibilitet.

Jeg skylder måske også lige at nævne, at solen skinnede på Fyn og vejret var rigtig fint. Skærende kontrast til det vejr, jeg kom fra. Så fynboerne gloede også lidt vantro på mig, da jeg fortalte om den lukkede motorvej ved Kolding samt den meget tætte tåge.

Jeg havde jo fået Echo “overrakt”, lige inden jeg kørte mod Langeskov, og han var bare helt oppe på lakridserne for at arbejde med mig. Selvom hans hjerne slog helt fra i nr. 2 pas, så genvandt han dog fatningen efter frokostpausen. Jeg synes faktisk, at han gjorde det meget godt.
Indtil videre fungerer aflastningsaftalen helt fint. Vi aftaler fra gang til gang, hvornår Echo skal ned til Lene. Allerede 2. gang han kom derned, opførte han sig med det samme som om, han altid havde boet der. Og da han sidst kom herhjem igen, gik han også bare hen og lagde sig i kurven, som var alt normalt. Nysgerrige Echo med hovedet ud mellem tremmerne ved trappen

Men det bedste af det hele er, at han ikke siger en lyd nede hos Lene. Der er han bare så sød og nem, og de holder alle rigtig meget af ham. Jeg holder også rigtig meget af Echo, men jeg må indrømme, at jeg også nyder den ro, der er her, når Echo ikke starter på sit skrigeri, hver gang, der kommer den mindste lille lyd fra Silas. Det må da også være en langt bedre løsning for Echo, at få fred for de lyde, som han åbenbart har det så svært med.

En tanke om “Echo – 3 år”

  1. Tillykke med Echo og Tempo 🙂 Sikke nogle lækre billeder du har lagt ind af fødselsdags..hunden 🙂 Han er nu en charmetrold!!
    Jeg er bare så glad over at i fandt en løsning så i kan få lidt ro ind imellem.

Skriv et svar til Netti Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *