Sprudler af livsglæde

Det er så dejligt med nutidens mobiltelefoner med videokamera og andre gode sager i. Den anden aften, efter Silas var kommet ud af badet, som var foregået med dejlig sang i , så filmede jeg lige filmen herunder af den lille sanglærke, der synger “Y´e hønen Evigglad”.

Jeg delte linket til youtube på Facebook, og det væltede ind med kommentarer, og jeg kunne forstå, at det vist ikke bare var Silas´ normale “fanskare”, der blev glade i låget af at se og høre vores lille sprudlende Silas. Så nu deler jeg den også på min blog og ønsker alle mine læsere en dejlig weekend (og måske endda også efterårsferie)

Sangen har i øvrigt indlagte special effects. Udover at de obligatoriske bankeslag, der udføres på brusekabines låger og det meget vigtige “Kom ind!”, så træder Silas lige en tur ind i brusekabinen for at dyppe tæerne i vandet efter linjen “…og Evigglad fik våde tæer”

Skulle der sidde en læser eller to, der ikke er specielt imponeret – eller måske ligefrem bekymret over Silas´ sprog/udtale, så kan jeg berolige med, at der er hånd om den del, og vi forventer at talepædagogen kommer og laver en undersøgelse i løbet af de næste par uger. Trods vanskeligheder med udtalen, så kaster han sig dog gerne over lange sætninger, så det skal nok komme.

2 tanker om “Sprudler af livsglæde”

Skriv et svar til Solveig Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *