Fuld af fortrøstning – og mange tanker vedr. scanning

Tak for mange varme hilsner på Facebook og opkald fra jer, mine kære hundevenner. Det har været positivt at læse om andre hundeejere, hvor hundene er kommet sig godt over et “slagtilfælde”.

Lad mig starte med at sige, at det går markant bedre med Charlie i dag. Han er ikke tiltet rundt, men kommer da nogen gange til at sejle lidt til den dårlige side. Han virker også lidt stiv i højre forben og hovedet er stadig lidt på skrå, men han følger med i, hvad der sker og er glad.

Han er jo ældre herre, der plejer at sove en del, men han har ikke sovet mere end sædvanligt. Fra jeg kom hjem kl 17 og til kl 20, lå han dårligt nok ned, men havde travlt med at holde øje med om der blev spildt mad, vente på sit foder, blive nusset osv. Her før sengetid gik jeg en lille tur med hundene, og Charlie gik med i trav. Han valgte dog selv asfalten frem for rabatten, hvilket er forståeligt nok, når man ikke er super sikker på benene. Faktisk lykkedes det ham også at luske sig alene ned af trappen fra 1. sal, hvilket foregik uden styrt. Jeg havde ellers hysterisk gået og lukket trappegitrene, siden vi kom hjem igår og gør det nu stadig, for jeg vil ikke risikere af han trimler ned af trappen.

Nå men jeg har så mine tanker vedr. denne scanning, som KU-Sund (det er sådan den del af “Landbohøjskolen” hedder i dag) har tilbudt mig. Jeg talte i dag med den dyrlæge, som er igang med Ph.D. om apleksi hos hunde. Hun har booket en tid i scanneren på fredag, som jeg uanset hvad gerne må benytte mig af.

Ud fra den snak som jeg havde med hende i dag, sagde hun, at der i princippet kunne være tale om tre diagnoser: blodprop i hjernen, et eller andet syndrom, som jeg ikke husker det præcise navn på eller en tumor i hjernen. Diagnose 1 og 3 kan ses på scanningsbillederne, men det kan syndromet ikke.

Hvis der var yderligere bedring fra onsdag morgen til torsdag morgen var hun ret sikker på, at det ikke var en blodprop i hjernen, men mere sandsynligt, at det var det der syndrom. Hun kunne dog ikke udelukke tumoren, selvom det virker, som noget, der er opstået spontant (en tumor kommer oftest snigende).

Sagt på en anden måde: Hvis der er bedring, hvilket der jo HELDIGVIS er, så tror hun billederne vil være “rene” ift blodprop, og hun er for egen vinding ikke så opsat på at lægge ham i narkose og i scanneren blot for det. Men omvendt vil hun gerne tilbyde mig scanningen, hvis jeg føler mig mest tryg ved det (selvom hun måske ikke kan bruge det til “noget”, da hun jo hellere vil have scanningsbilleder med “propper” på).

Skal jeg tage imod scanningen? Jeg er sådan i tvivl. For det første skal Charlie jo lægges i narkose, men da han for nogle måneder siden var i narkose var hans tal så flotte – og der er naturligvis taget blodprøver denne gang også. Dyrlægen siger, at jeg ikke skal bekymre mig ift narkosen. Ud over narkosen, så skal jeg jo så også køre til Kbh med ham, så det kommer til at tage hele fredagen og er det bare lidt noget pjat at scanne, når man nu alligevel ikke kan behandle nogle af de tre diagnoser.

Umiddelbart kan jeg nok mest bruge det til at udelukke en tumor i hjernen. Og jeg vil gerne vide, hvis det er en tumor i hjernen, for så ved jeg, at det kun vil blive “værre”, og man så i nogle tilfælde ikke skal gå og vente og se tiden an (ikke at jeg farer han og afliver ham, hvis de finder en tumor, men jeg vil være meget obs på symptomerne, og sikre mig, at jeg ikke trækker den for langt, hvis han får det dårligt)

Nu har jeg til torsdag formiddag til at beslutte mig…… Hvad ville du vælge kære hundeven??

2 meninger om “Fuld af fortrøstning – og mange tanker vedr. scanning”

  1. Tja jeg ville da få ham skannet, men regn ikke med mig, for jeg siger alene sådan ud fra ren faglig interesse (neuro) da jeg jo selv er meget interesseret i studier af hundes hjerner og de symptomer blodprop, hjerneblødning, tumor, hjernebetændelse, virus i hjernen osv. kan give. Jo flere de får skannet, jo mere lærer de om hundens hjerne. Og min Mikki havde også for en tid siden noget som jeg tror var et lidt forbigående apoplektisk tilfælde. Men lidt meget forlangt af dig da du jo skal helt til Kbh. Og der er altid risiko forbundet med narkose. (Rigtig ærgerligt vi i DK ikke har fMRI så man kunne slippe for narkosen). jeg tror heller ikke du skal regne med at blive meget klogere ved skanning. Tumorer kan vokse og lade være. Blodpropper kan komme igen hvis der er forkalkning på de store blorårer til hjernen. Hjerneblødning ligeledes hvis en sart blodårevæg og et aneurisme kan springe hvis han har nogle. Så følg din egen fornemmelse. /Hilsen Mugge

  2. Uh den er svær… Jeg ville nok tale med min dyrlæge og høre hvad hun/han ville gøre hvis det var hendes/hans hund. Jeg kan sagtens forstå dit dilemma.
    Dejligt at det går fremad med Charlie. Jeg vil krydse fingre for at det fortsætter 🙂

Skriv et svar til Mugge Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *