Hvis folk kæmper med vægten, så er det som regel fordi vægten er for høj. Hos Silas har vi i størstedelen af hans liv kæmpet med en for lav vægt.
De sidste par år har lægerne fra tid til anden haft lidt rynker i panden, og en enkelt gang forsøgt at tale direkte til Silas og forklare ham, hvor vigtigt det er for ens krop at få nok næring.
Det var måske bare lidt som om, at det ikke rigtig bed på den unge mand. Mad har faktisk aldrig rigtig sagt ham noget.
Det skulle da lige være, hvis det var røde bøffer, oksefiletsteg eller laks. Men Silas er ikke sådan en knægt, der ser frem til at måltid.
Henrik og jeg besluttede endnu en gang at gøre en ekstra indsats for at få lidt sul på den spinkle drengs krop. Endelig ser det ud til at have båret frugt. Ved den seneste kontrol på Skejlby, rundede vi endelig de magiske 25 kg. Vægten har ellers meget stædigt holdt sig i ro under ved de 23-24 kg i laaaang tid. Vi taler måneder/år. Imens er højden skudt i vejret, og egentlig givet ham en lidt skæv vækstkurve.
Så det er fedt at se, at ens indsats bærer frugt, og at Silas samarbejder om projektet. Jeg synes også, at vi har været inde og stille på flere knapper efterhånden.
Hver morgen får Silas serveret pandekager, som primært består af æg og proteindrik. Med sådan et par pandekager, så ved man, at der er kommet noget brugbart indenbords fra morgenstunden. Når man så også får Nutella i pandekagerne, så mangler der ikke ligefrem kalorier i det måltid.
Madpakken indeholder pt en klap-sammen af godt fiberholdigt rugbrød med røget laks på. Hvis han er lidt heldig, så er der også en snack bestående af f.eks et stykke kage.
Til aftensmad går han som regel godt ombord i særligt kødet. Han spiser med glæde 200 gram eller mere uanset om det okse, svin, kylling eller fisk der serveres. Så er der også plads til lidt ris eller pasta.
Frugt og grønt er han ikke så sej til, men det er også stort, at han spiser alle de andre ting.
Desuden er Silas startet til Taekwondo for et halvt års tid siden. Det kan Henrik og Silas hygge sig med sammen. Silas hænger godt i, og det er skønt at se, at han har fundet en god sportsgren for ham.
Det er sådan lidt svært med udbuddet på den område, hvis man ikke lige er til fodbold/kontaktsport eller gymnastik med opvisningspligt.
Silas er også lige startet til Cross Fit for børn. Det har han tidligere gået til, men der har gennem et par år ikke været et tilbud med Cross Fit for hans aldersgruppe i byen. Nu er der kommet et nyt tilbud, hvor han kan komme afsted to gange om ugen.
Øget aktivitet giver muskler, og det giver appetit. Så ryger der mere mad ind, og så har vi lige pludselig en god spiral. Henrik og jeg har længe håbet på de 25 kg, så vi var ret begejstrede over gårsdagens vejning til kontrollen på Skejby. Silas var noget mindre imponeret over det.
Det er faktisk også lidt en svær balancegang, det med at have fokus på mad og vægt. Man skal jo helst undgå, at det hele går op i mad og måske pres for at spise. Men det er også vigtigt, at Silas forstår, at det er vigtigt for ham at have lidt mere på sidebenene.
Det er svært for os at være “ligeglade”, for det betyder nemlig noget for patienter med Cystisk Fibrose, at de har lidt af stå i mod med. Deres krop kan lettere bekæmpe infektioner, og undersøgelser viser, at deres lungefunktion generelt er bedre, hvis de ikke er underernærede.
En gang havde jeg den klare opfattelse, at børn bare måtte spise, hvad der blev serveret. Den opfattelse reviderede Silas så, for han ville ganske enkelt bare lade være med at spise i en længere periode end den, der ville være sund for ham. Men sådan oplever man jo nogen gange, at ens ellers så stålfaste principper ryger sig en tur.