Verdens bedste feriebarn

For nogle uger siden fik vi fældet et par pænt store træer. Men det slutter jo ikke bare ved, at der blev fældet et par træer. Så har man pludselig et par pænt store stammer liggende i haven.

Vi har brændeovn, og det er jo oplagt at omdanne stammerne til foder til brændeovnen. Det er dog en opgave, der er meget arbejde i.

Min far er frisk med en motorsav, og det var fedt, at han lige var frisk på at komme og give en hånd med i nogle dage. Vi havde tre dage at slå os løs i. Så når jeg skriver feriebarn, så er det måske også en tilsnigelse. Min far er vist over børnealderen, og der var måske heller ikke så meget ferie i det ophold.

Det fede er, at når min far kommer forbi, så får han os alle op af stolene. Ellers kan man godt have svært ved at sparke sig selv nok i bagdelen og komme igang.

Undervejs krævede arbejdet med stammerne også lidt nyanskaffelser i form af kiler og ikke mindst en brændekløver, som blev fundet i gul og gratis. Den var bestemt alle pengene værd. Hvis man var lidt listig og tålmodigt, så fik den hurtigt kæmpet sig igennem de helt store stykker, når bare man tog dem bid for bid.

Hos os kan man altid finde på mange ting at rive i. Listen er utømmelig. Måske ikke mindst fordi man nogen gange får en ide til projekt.

Da træerne blev fældet, efterlod det et bjerg af træflis, og det kunne da være meget fedt, hvis vi lige kunne bruge det til noget fornuftigt.

F.eks kunne vi da “lige” fjerne ukrudt i bedet langs med indkørslen. Det er vel ca 30 meter langt og 3 meter bredt. Det gør man heller ikke på en eftermiddag, og det er godt nok hårdt at grave alt det græs og skidt op, som ikke skal være der mere.

Man forstår måske godt, hvorfor nye buske og træer har haft svært ved rigtigt at komme igang i det bed.

Vi knoklede hårdt på i tre dage. Vejret var super til vores aktivitet. Det var måske ikke det bedste badevejr, men det var tørvejr og overskyet. Det var jo perfekt til at gå udenfor og knokle løs uden at svede sig ihjel.

Da min far pakkede sin lille “ferie”-taske, for at hjælpe os nogle dage, foreslog jeg, at han måske pakkede sit pas og lidt “civil” tøj. Det kunne jo være, at vi kunne finde på at tage afsted på en lille ferie, og måske havde han lyst til at tage med. Det var han frisk på. Vi manglede bare at finde ud af hvor og hvornår vi skulle afsted. Den del får et indlæg for sig selv, så hvis du vil læse om det også, så må du vente på beretningen fra vores ret spontane ferie, som vi kom hjem fra i aftes.