“Det her er et superflot resultat. Du kan ikke forvente bedre”. Dejlig konklusion efter grundig gennemgang af Ninja her 7 måneder efter hendes operation.
Jeg var trådt ind af døren hos Jacob Schrøder Andersen på Nordre Dyrehospital ved Aarhus. Egentlig har Jacob ikke været inde over Ninjas forløb, men han har tidligere behandlet hende – og MicMic for den sags skyld også. Han kender mig, han kender mine hunde, og han ved, hvad jeg laver med dem, og så føler jeg, at vi taler det samme sprog. Kort sagt, så er jeg meget tryg ved Jacob.
Trods grundig genoptræning og masser af arbejde med Ninja, hvor jeg virkelig har tænkt over, hvilke aktiviteter vi har lavet sammen, og jeg virkelig har sørget for at holde hende igang (uden at overbelaste hende), om jeg så skulle gå med hende om natten, så var jeg alligevel ikke helt tryg ved om, vi var endt det rigtige sted. Var det godt nok?
Jeg lovede mig selv, at jeg ikke bare ville tro, men at jeg faktisk også skulle vide. Tænk hvis det nu alligevel ikke var så fedt, som jeg nogen gang gik rundt og troede. Tænk, hvis jeg så bare havde ladet stå til, fordi jeg synes det måske var noget pjat at blive ved med at spørge og tvivle. Hvis de ting, som jeg havde observeret, var noget, som jeg burde handle på, og som jeg ikke kunne gøre om.
På Nordre Dyrehospital laver de også TTA operationer, genoptræning og så er Jacob også kiropraktor og et utrolig sympatisk menneske. Så jeg havde fuld tillid til, at han kunne gennemgå Ninja og give mig en status på hende. Han ved også, at Ninja ikke “bare” er min hund (tro det eller ej, men jeg undlod at stå og tude i deroppe).
Hvor er jeg bare så evigt taknemmelig for, at han gav sig god tid til at lytte til mine observationer i forløbet og de spørgsmål, som jeg havde med i mandags. Efter have lyttet til mig, så gik han Ninja grundigt igennem.
Han startede med mit spørgsmål om den manglende muskelmasse. Hans kommentar var, at det her havde han set langt værre, og jeg skulle være godt tilfreds med hendes muskelmasse på nuværende tidspunkt. Han sagde, at jeg kunne takke mig selv for, at hun var i så god form og faktisk havde fint mange muskler, det hele taget i betragtning. Han kunne godt se, at jeg havde lagt arbejde i genoptræning. Han var faktisk meget tilfreds.
Derefter gik han videre til knæet, som han undersøgte grundigt. Han konstaterede at hun havde evnen til fuld udstrækning og bøjning af knæet. Det var perfekt, forsikrede han mig med et fastholdt blik. “Det kan ikke blive bedre!”
Han fandt en fin lille “knæ-model” på bordet og forklarede mig korsbåndets funktion og TTA operationens betydning for knæet og for ledbånd. Ved sin gennemgang af Ninjas knæ konstaterede han, at det var stabilt, og at ledbåndet på forsiden sad så det også holdt knæskallen på plads.
I et tidligere indlæg, forklarede jeg lidt om, hvordan man omkonstruerer knæet ved TTA operationen. Jacob forklarede nu, at man somme tider kom til at skyde underbensknoglen for langt frem, så ledbåndet ikke kunne holde knæskallen ordentlig på plads. Med det resultat, at man fik lavet patella luxation oven i hatten. Det var heldigvis ikke tilfældet for Ninja. Alt var fint.
Jeg havde også bemærket, at Ninja i fri trav ikke travede helt jævnt. Som om hun bare ikke trådte helt igennem eller lidt som en lille utakt. Hvad kunne jeg gøre, for at få den utakt væk? Det er ikke altid, at jeg kan se den, men nogen gange så skurer det lidt i mine øjne. Det er småting, men ikke perfekt. Jeg var dog mest bekymret for, om hun havde ondt, selvom jeg i mange måneder ikke har set hende skåne det opererede ben. Og når hun rejser sig efter at have ligget, så er der heller ikke noget at se.
Jacob gav mig den meget logiske forklaring, at når man ændrer konstruktionen i knæet, så betyder det naturligvis også noget for benet. Nu er venstre knæ jo pludselig anderledes end højre knæ. Så det som jeg nogen gange observerede var altså ikke en halthed/smerte, men et resultat af, at der er nu er forskel på knæene og deres vinkler. Det kunne jeg altså ikke ændre spor på. Det er bare sådan, det er.
Derfor var han faktisk også lidt usikker på, hvad man skulle lægge i en ganganalyse. Dem har jeg jo fået lavet to styk af. Han ville gerne så tvivl om, hvorvidt man nogensinde ville kunne opnå fuld symmetri efter sådan en operation. Jeg kan godt se logikken i det, som han siger, men jeg synes ikke, at ganganalyserne var spildte, men man skal nok have i baghovedet, at der er ændret på det ene knæs opbygning nu.
Alt i alt var hans kommentar, at Ninja var super, og status 7 måneder efter TTA ikke kunne fåes bedre på en 9 år gammel hund efter et sprunget korsbånd og ødelagt menisk.
Jeg fortalte ham, at hun nu fik lov at gøre mere eller mindre, hvad der lystede hende. Dog løsnede jeg ikke snorene på både hende og Fuji på samme tid, når jeg slap dem på steder, hvor de plejede at fræse afsted. Fordi jeg ikke kunne lide, at hun ræsede så eksplosivt afsted. Hvis Fuji og Ninja legede for voldsomt så stoppede jeg det, hvis det så ud til at gå over gevind. Jacob spurgte bare “Hvorfor??”
“Ja, jeg er bare ikke tryg ved, at det bliver for vildt”, var mit eneste fornuftige svar. Jacob synes jeg skulle fjerne de begrænsninger og så bare lade hende løbe. Han forsikrede mig om, at der ikke kunne ske noget med benet. Han synes, at hun var fint klar til at leve uden begrænsninger på den front.
Faktisk synes han også godt, at jeg så småt måtte starte med lidt agility. Han synes, at jeg stille og roligt skulle prøve mig lidt frem. Naturligvis skulle jeg ikke give den gas på en klasse 3 bane på 60cm høje spring, men hvis jeg lod hende tage et par små spring på nedsat højde, så var det helt ok.
Lige der er jeg så ikke rigtig. Jeg er egentlig ikke optaget af kombinationen Ninja og agility lige nu. Så den anbefaling/grønne lys forfølger jeg ikke lige nu. Vi kan godt finde på andre ting. Men jeg tog hende faktisk med ud at løbe 1,6 km dagen efter, og der var absolut intet at se på hende den følgende dag.
Det var meget befriende for mig at få denne status på Ninja. Nu må Ninja opbygge sig selv ved at være “hund”. Rehabtræning er lagt op på hylden og vil kun lejlighedsvis blive fundet frem. Men så er det bare som almindelig hundefitness, som de andre to også kan være med til. Lige nu har jeg egentlig også bare brug for ikke at være så fokuseret på det. Det har ved gud taget meget af min tid og penge.