Fremtidens hverdag?

Skolerne åbnede for 0.-5. klasse for 2 uger siden. Nu skulle skolebørnene og lærerne finde en ny hverdag igen.

På baggrund af sygehusets og Cystisk Fibrose Foreningens anbefaling og vores egen mavefornemmelse er Silas stadig hjemme fra skole. Det betyder, at jeg er lærer og “klassekammerat” full-time hver formiddag. Det giver en masse dejligt samvær med Silas. Man må jo gerne glædes over de gode ting.

De sidste to uger har jeg også tydeligt kunne mærke, at opgaverne i klassen er baseret på klasseundervisning og ikke fjernundervisning. Der har været en del gruppearbejdsopgaver. Heldigvis, vil jeg så sige i dette tilfælde, er jeg hjemsendt, så jeg kan gå all-in.

Så jeg har lavet “gruppearbejde” om transport og teknologi, lav sætninger to og to sammen med bindeord, omskriv tekst fra idyl til det modsatte osv. Ja, men jeg lærer også noget nyt, og jeg forsøger at give Silas en interessant skoledag, hvor han ikke bare skal sidde og arbejde for sig selv hele dagen. Jeg synes egentlig, at det lykkes ret godt.

Når man selv kan tilrettelægge giver det også nogle friheder. Som f.eks en strandtur midt på dagen.

At have hjemmeundervisning kræver, at man er meget omstillingsparat. Jeg aner aldrig helt, hvornår der dumper opgaver ind. Det har jeg sådan set også forståelse for. Der er mange ting for lærerne at holde styr på og mange nye rutiner.

Når skolen har lektioner udenfor, så ved jeg at opgaverne ikke kræver andet end en blyant og bog/papir, og så forsøger jeg også at arrangere at rykke ud med de samme opgaver. Ikke mindst så vi kan få frisk luft, motion og opleve noget andet end bare stuen.

Vi laver danskopgaver i skoven. Omskriver eventyrbeskrivelser til noget mindre tiltalende. Vi morede os ret meget sammen over den opgave.

I går havde klassen et løb rundt omkring i byen, hvor de skulle finde poster ud fra en engelsk og tysk beskrivelse. Den ene post hang på vores låge, og Silas fik lejlighed til at sige hej til sine klassekammerater. Det var han faktisk ret glad for.

Da klassen var færdig med posterne tog Silas og jeg turen rundt til de 6 poster. Vi snuppede bare turen på cykel, da vi også have lavet crossfit hjemme i haven. Det var en fin cykeltur på 5,5 km i dejligt forårsvejr.

Post 2 ved kirken fra gårsdagens “løb”

Men de her lærer-uger har også givet et interessant indblik hvorhenne på skalaen de forskellige læreres engagement ligger. Hvilke forventninger har de til eleverne og hvad bidrager de selv med. Lad mig bare sige det sådan. Det har budt på ups and downs. Der er klart nogle af Silas´ lærere, der shiner mere end andre. Ja Coronatiden kan være en øjenåbner for mange ting.

Nå men egentlig så går det jo fortsat meget godt med hjemmeundervisning, men det er jo ikke en holdbar situation på den lange bane. Silas (og vi) kan jo ikke sidde her og vente (på vaccinen) i årevis. Det kan vi godt se, men indtil videre holder vi fast, og der er ikke meget forandret siden d. 11. marts for vores vedkommende. Men med tiden skal vi jo også “videre” og forhåbentlig få en hverdag igen.

Men jeg er pissestolt af Silas, som arbejder så godt med sine skoleopgaver, og nogle dage er han faktisk ret hurtigt færdig med dagens opgaver, fordi han arbejder godt og koncentreret. Naturligt nok er der jo ikke så mange forstyrrelser, når man ikke skal sidde i klassen, og det kan nok også hæve effektiviteten.

Danskundervisning med poster med ord gemt i haven. Der skulle øves antonymer og synonymer

I mandags havde vi planlagt kontrol med Cystisk Fibrose Ambulatoriet på Skejby. Det var grundet omstændighederne ændret til en telefonkonsultation. Vi talte naturligvis med overlægen om situationen, og at Silas savnede sine venner. Det er alligevel lidt hårdt at være 11 år og isoleret og ikke være sammen med jævnaldrende overhovedet. Det er der ikke noget underligt i.

Formiddagshygge med popcorn og film. Ofte er vi ret hurtigt færdig med skolearbejdet.

Landets to cystisk fibrose centre anbefaler pt at børn med CF ikke sendes i skole. Det anbefales ud fra et forsigtighedsprincip. Overlægen fortalte mig, at de på centrenes side samme eftermiddag skulle have en konference på Skype, hvor de på baggrund af indsamlet data ville se på, hvad man fremadrettet kan anbefale.

Hun fortalt samtidig, at der overhovedet ikke har været indlagt børn med Covid-19 på Skejby. Der er børn, der er testet positive, men ingen indlagte på Skejby.

Mht smittede med Cystisk Fibrose, så er man nødt til at kigge mod udlandet for at se, hvordan det er gået smittede CF patienter. Selvom det i forvejen er patienter, hvor lungerne er påvirkede af sygdommen, så lader det indtil videre ikke til, at det stiller dem ringere, men datagrundlaget pt for smittede CF´ere er nok stadig spinkelt. Jeg tror, at de CF´erne holder sig meget for sig selv, ligesom vi også gør. Så der er jo ikke meget data, me nogle CF´ere har dog været ramt rundt om i verden.

Så som overlægen sagde, så er Silas et barn (og de bliver typisk ikke særlig påvirkede af Corona) og han har en fornuftig lungefunktion. Men indtil videre gælder centrenes anbefaling til d. 10 maj. Inden vi når til den dato, så har de nok endnu mere data, som de kan kigge på. Så det kan jo være at anbefalingerne ændres. Men det skal jo være forsvarligt, og man skal ikke sætte livet på spil. Jeg ved ikke, hvad der er klogest og mest rigtigt. Jeg er ikke ekspert. Jeg er bare mor.

I øvrigt fortalte overlægen noget andet interessant. Denne måneds lock down havde påvirket børneafdelingerne helt enormt. De havde stort set ikke haft noget at lave. Pludselig kom der ikke børn med RS-virus og de mange andre sygdomme, som de ser på denne årstid. Ja det kunne jo være interessant, hvis nogle af hygiejnetiltagene fra Corona bringes med videre ind i fremtiden. Det kan nok spare nogle penge på diverse behandlinger og fravær.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *