I dag har jeg været på Nordre Dyrehospital. Eller det vil sige, jeg har været ude på parkeringspladsen, for jeg var slet ikke inde.
Anledningen var en udredning af Ninja. Gennem noget tid har jeg bemærket, at hun ofte efter at have ligget ikke gik igennem de første skridt. Sådan lidt av-av de første skridt og så gik hun fint derefter. Det var ikke konsekvent hver gang, men det skal ikke være sådan. Jeg havde også noteret mig, at hun satte sig skævt i sit.
Ninja nærmer sig de 11 år, og hun er en hund, der virkelig har givet den gas, og hun har løbet rigtig mange agilityløb. Jeg skylder naturligvis sådan en makker som hende at passe rigtig godt på hende (som jeg i øvrigt altid har gjort). Jeg passer naturligvis på dem alle, men Ninja er ikke helt ny mere, og hun har mange “km på klokken”.
I mit hoved var spondylose og gigt begyndt at plage, for der er tit nogle småting, som driller hende. Var der noget jeg skulle tage højde for? Kunne jeg tillade mig at bede hende udføre rallyøvelser med mange gange sit og skift? Indrømmet, jeg glor rigtig meget på hende og på hendes bevægelser, og jeg ser nogen gange spøgelser. Heldigvis for det!
Jeg har oftest kunnet mærke nedsat bevægelighed i hendes lænd og har tildels kunnet hjælpe hende selv med de værktøjer jeg trods alt har nu. Uanset hvad, så fodrede det her mit spøgelse. Nedsat bevægelighed i lænden kan sagtens udmønte sig i, at ens hund ikke går rent.
Når vi gik tur kunne jeg aldrig se nogen uren gang, og det var også svært at mærke forskel om hun havde lavet noget særligt dagen før eller bare var luftet i flexline. Jeg har virkelig tænkt over om der var et mønster og egentlig nok også skånet hende en del (det er flokken generelt blevet med en højgravid, nu nybagt mortæve).
Så det korte af det lange blev, at Dyrlæge Jacob og jeg blev enige om at røntgenfotografere ryg og ben, så vi havde en status at arbejde ud fra.
Jacob forsvandt ind på dyrehospitalet med Ninja, mens jeg var henvist til bilen. Heldigvis kender Ninja både Jacob og dyrehospitalet ganske godt. Hun fungerer nogen gange lidt selvbestaltet som klinikhund, når vi er på uddannelse deroppe. Det hænder at hun forlader undervisningslokalet på bedste Ninja-manér og spankulerer omkring på klinikken (som flere af personalets hunde også nogen gange gør).
Nå ja og den der uddannelse…. Vi skulle have været færdige i dec, men vi er ikke engang halvvejs. Suk! Og med nuværende restriktioner så har det jo lidt lange udsigter. Det er der bare ikke noget at gøre ved. Lige nu passer det mig jo meget godt, når jeg har hvalpene.
Efter et par timers venten kom Jacob ud igen. Han sagde til mig at det skelet kunne jeg virkelig ikke ønske mig bedre, for hun var virkelig flot. Tangerende til imponerende flot og billederne vidnede om en velbygget hund (der også har været god til at passe på sig selv, må jeg nok også indskyde). Helingen omkring implantet fra korsbåndsoperationen for snart to år siden var også helet fantastisk flot. Skelettet var i topform.
Der var ingen tegn på gigt eller spondylose. Han havde intet kunne finde på hende ud over en reaktion på lægmuskel + fabella-knoglen på højre bagben (det som hun reagerer på ved ikke at støtte/træde igennem). Fabella sidder i hundens knæhas. Det er en sesamknogle, som dannes i en sene for at styrke den. Den sesamknogle som flest nok kender er patella/knæskal.
Ninja har nu fået en lokalbehandling af området, hvilket jo vil hjælpe os til at se, om det er her skoen trykker. Hvis ikke jeg ser noget til halteriet de næste uger, så var det her nok årsagen. Nu må vi se, men det er meget dejligt at vide, at hendes skelet er superfint. Så må vi tage den derfra. Nu er hun virkelig gennemtjekket med røntgen og tidligere senior blodprofil.