Super stævne hos DCH Harlev

Hold da fast en weekend! På mange måder.

Det har virkelig været en helt fantastisk weekend. Hundene og jeg kørte fredag aften til Sabro ved Aarhus, hvor DCH Harlev afviklede det fineste agilitystævne på den lokale skole.

Det fineste sommervejr over Sabro

Harlevs stævne har altid haft høj prioritet hos mig. Jeg kan lide faciliteterne, gratis camping, super flotte præmier både i klasserne, men også til amerikansk lotteri. Harlev er absolut et af mine yndlingsstævner.

Hundenes helle. Skygge i dagtimerne og en lille brise oppe på bakken

Lad mig bare sige det mildt. Jeg blev på ingen måde skuffet her i 2022.

Efter at have svingende præstationer med MicMic, så synes jeg, at vi havde fat i noget godt sammen. Jeg synes virkelig, at vi fandt hinanden. Så det var lidt vildt at tænke på, at ud af vores 8 løb, så var vi til præmieoverrækkelse i 7 af dem og ikke mindst kom vi faktisk igennem alle banerne uden en eneste disk, og jeg synes, at jeg gav den gas, så det var ikke fordi jeg “fedtede” mig gennem banerne.

DCH Harlev havde masser af lækre præmier, og de var faktisk ret rundhåndede med præmieringerne. Når man lige har været til et par DKK stævner, hvor det var et helt anderledes set-up med præmier, så var det her jo en anden verden.

Den ene åbne klasse blev alle de små hunde, der havde gennemført banen kaldt op, for det var ikke en bane, som ret mange havde klaret. Der var faktisk kun en fejlfri – og det var ikke mig. Jeg indkasserede 5 fejl på banen (den fejl vender jeg lige tilbage til) og vi blev nr. 2. Det var da luksus lige at præmiere en eller to mere end planlagt.

Naturligvis så er det bedste udvalg jo altid til dem, som kommer først til præmiebordet = de bedst placerede. Jo længere ned i rækken, man står jo mere sparsomt er udvalget på bordet. Det er jo meget naturligt.

MicMic – præmieslugeren

Jeg stod i top 3 til præmieoverrækkelserne, så jeg synes virkelig, at jeg fik lækre præmier med hjem. Blandt andet 4 x 12 kg hundefoder, så nu behøver jeg ikke at købe foder de næste 3 måneder. Det blev også til tyggestænger og vafler til en lille fin isdessert. Så der var lidt til 4 og 2 benede.

Nå ja og så var der også lige deres sædvanlige amerikanske lotteri med mange flotte præmier. Jeg har altid held til at vinde en del lækre præmier i det lotteri. Jeg købte 30 lodder = 150 kroner og fik vafler, en bog om Fregatten Jylland sammen med en familiebillet og sidst men ikke mindst vandt jeg turbånd og entrebillet til Tivoli Friheden.

Heldets præmier fra lotteri

Men jeg skal da ikke glemme den mest ærefulde præmiering for os. Det var da vi blev kaldt op, som bedste lille ekvipage sammenlagt i de 4 åbne klasser. Det er virkelig en kæmpe ære at få den. Især når jeg tænker på, hvor ustabile vi til nogle stævner har været. Så jeg var virkelig glad for denne præmie. Måske vi endelig er ved at finde sammen på banen.

Flot præmie fra Djurslands Bank – jeg er virkelig stolt af blive bedst sammenlagt

Det bringer mig lige tilbage til de 5 fejl, som jeg fik i agility åben, hvor vi ellers havde et fedt løb indtil tredje sidste forhindring, hvor banens forløb er sådan, at hunden kommer ned af A-brættet og skal direkte over i til en tunnel der ligger i en lige linje. Det lyder super nemt, ikk?!

Jeg kommer for tæt på Mic i mit bagkryds, før tunnelen og hun vægrer den. Først bliver jeg lidt irriteret over, at hun ikke tager så åbenlys en forhindring (som andre hunde nærmest bliver suget ind i). Ikke at jeg er irriteret over løbet eller er mærket af det, men jeg når at tænke, at det var Mics, der ikke passede sit “job”.

Da jeg sidder i målområdet og roser og belønner MicMic for et ellers flot løb, så ændrer jeg virkelig mit mindset på den der kikser.

Det var jo for fanden mig, der ikke passede mit job. Jeg ved jo udmærket godt, at jeg skal følge Mic helt i tunnelerne og være påpasselig med min handling ved tunneler, for jeg har fået så mange vægringer på tunneler. Og når nu jeg har den viden, så er det jo virkelig så dumt af mig ikke at hjælpe hende. Den fejl var 100% min fejl, for min hund har tunnel-issues, og det er min opgave at støtte hende i sådan en kombination.

Selvom der er ting, som vores hunde “burde” kunne og som “alle de andre” kan, så vores hunde ikke maskiner, men vores samarbejdende makker i sporten. Du var pissesej i weekenden Mic! Jeg er stolt af os.

Det var stinkende varmt hele weekenden. Vel mellem 25 og 30 grader. Solen bagte det meste af weekenden. Kun afløst af en ordentlig skylle søndag eftermiddag. Tak til dommerne og hjælper, der holdt standhaftigt ud i varmen.

Heldigvis er MicMic ikke påvirket af varmen og løber fint til, trods varmen, men jeg kunne godt se, at nogle af hundene ikke havde det helt på samme måde. Klubben havde heldigvis sat et lille bassin op, hvor hundene kunne hoppe i, hvis de havde behov for det.

Jeg var glad for at have en sommerhat i campingvogn – og for at cafeteriet solgte slush-ice

Pga varmen var jeg også ekstra glad for at have campingvognen med til stævnet. Her kunne hundene ligge i deres indhegning og slappe af i løbet af dagen. Der var både skygge og lidt vind. Jeg er glad for den luksus at have fået en campingvogn med batteri, så både lys, køleskab og vandpumpe fungerer trods manglende el tilslutning.

En anden grund til at jeg var svært tilfreds med at have campingvognen med var, at stævnet blev afviklet på en bane. Der var temmelig mange hunde – en stor del af dem var klasse 1 hunde, som ofte tager lidt længere tid om at komme igennem banerne og nogle af hundeførerne er måske også uerfarne. Lørdag tog afviklingen lige knap 10 timer. Men afvikling på en bane har også del kæmpe fordel, at stævnet er mindre stressende.

Fuji fik også lov at være lidt med. Hun fik lov at løbe en enkelt klasse – spring 2 senior begge dage. Hun er stadig vild og towlig, men hun synes selv, at hun var en fantastisk superstar.

Take off Fuji

Det gør mig glad at se hendes glæde ved sådan et enkelt løb hist og pist. Jeg har besluttet, at hun nogle gange kan få lov at løbe et seniorspringløb. Bare fordi hun bliver så glad og seniorklasserne er så billige. Den glæde skal hun også have lov at have. Selvom det kan virke fjollet for andre, at jeg kaster penge og banetid efter det. Men se på billedet. Det lyser jo ud af hende, at hun er dedikeret og gerne vil.

I det hele taget så gør sådan en weekend mig total “fuld af glad” og putter så meget energi og glæde ind på min personlige konto.

Som det ser ud lige nu, så holder vi sommerferie fra agilitystævner, så dette stævne var perfekt at slutte forårssæsonen af med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *