Det norske stævne som jeg i årevis har hørt så meget om. Til en af mine træningsaftaler i foråret snakkede vi om stævnet, og jeg valgte at melde mig til. Ikke mindst fordi det kunne være fedt at dele stævneoplevelsen med de andre.
Spændende internationale dommere, 4 agilityringe og 3 dages agilityoplevelser kombineret med hytteferie, sejltur og en køretur i det, som Lena og jeg valgte at kalde den svenske prærie. Det er der hvor der er langt mellem byerne og de unge svenskere kører i pimpede biler hvor nummerpladen er erstattet af en “giv-agt-langsomt-køretøj-trekant”
Vi var godt i gang med rejseplanerne til ovenstående, da Mic efter en træningsaften i august pludselig var halt på højre forben, og jeg lokaliserede det til en bestemt tå. Øv.
Afsted til Nordre Dyrehospital næste dag. Røntgenbilledet var fint, ingen brud. Tåen var forstuvet.
Ingen strandture, agility eller ræs til Mic de næste uger. Kontrol efter to uger. Tåen virkede fin igen. Dyrlæge Jacob kunne ikke se, at jeg skulle være bekymret for, om vi kunne blive klar til Norge medio okt. Et par ugers ro mere, og så kunne jeg træne op. Men jeg kunne ikke lide, at have det som en forventning og meldte fra den fælles tur.
Jeg forsøgte at sælge mine starter (der var vel for kr. 1000 dkr starter, så det var da også penge), men der var mange pladser til salg til stævnet, så det var ikke så let.
I ugen op til stævnet besluttede jeg, at jeg gerne ville afsted alligevel. Når jeg ikke kunne afsætte pladserne, så kunne jeg lige så godt bruge dem selv og oplevelsen ville jeg stadig gerne have. Mic virkede ok igen. Vi havde godt nok ikke rigtig trænet agility, men fitness og gåture på den stenede strand uden problemer op til turen. Kroppen virkede klar, men vores skills var godt nok ikke pudset yderligere af.
Heldigvis kunne træningsvennerne godt få mig puttet ind i de fælles rejseplaner. Min chef sagde ok for, at min kollega snuppede mine møder sidst på ugen, så jeg kunne tage afsted, og Henrik sagde, at jeg bare skulle give den gas! Så det lykkedes at komme afsted.
Den sætning havde han så ganske ret i. Man skulle virkelig give den gas i Norge. Hold kæft, hvor skulle der løbes. Jeg tror, at dommernes målebånd var lavet af elastik. De havde i hvert fald nogle meget laaange “7 meter” ind imellem. Tror vist, at der skal arbejdes lidt mere på formen her – og det er ikke kageformen. Når jeg ser videoerne, så kan jeg godt se, at jeg kæmper for at komme afsted hurtigt nok på banerne. Højere tempo fra mig kunne ønskes.
Jeg kom heldigvis ikke med en forventning om at rydde præmiebordet, for så var jeg godt nok blevet skuffet. Men jeg kom med en forventning om at se flot agility og få lidt inspiration til, hvad jeg skal lægge vægt på i agility-uddannelsen af TikTok.
Den del fik jeg masser af. Jeg fik løbet baner designet af 8 forskellige dommere. Et par af dem anede jeg simpelthen ikke, hvordan jeg skulle løse med min lille klisterhund, der helst vil have, at jeg løber hende ud til alt. Det er bare heller ikke let, når der på de fleste ag-baner står en balancebom på tværs, hvor forhindringerne skal tages skiftevis på den ene og den anden side, og man som fører nærmest er tvunget til at vælge side. Vi havde enkelte korte highlights, men intet at prale højlydt med. Så derfor kan jeg ikke rigtig det. Men det er vist noget jeg deler med flere andre deltagere.
Vi var tilmeldt 3 løb pr. dag. Men nåede faktisk kun 8 løb i alt. Jeg valgte at trække Mic fra det sidste løb, da hun pludselig trak lidt mærkeligt på et bagben under det 8. løb efter en dum opbremsning og vending i en misforståelse. Altså ikke samme ben/pote som den skadede tå. Så noget andet? Jeg har ikke intet mærket til det siden, men droppede for en sikkerheds skyld stævnets sidste løb. Hvis der var noget, så skulle vi ikke ræse rundt på banen en time senere. Vi andre kan også rammes af noget forbigående som albuestød etc. Hun går i hvert fald fint på alle fire ben og der er ikke noget at mærke.
Lørdag var der finaleløb om aftenen. Det blev godt nok meget sent, før vi var hjemme i hytten. Men det var fedt at se finalen. Pladserne blev tildelt de ekvipager, der havde løbet sig til de bedste placeringer i en eller flere åbne klasser. Altså ikke noget med at lægge resultaterne sammen for de åbne. Der blev virkelig givet gas i finalen og vist nogle flotte skills.
Jeg havde begge hundene med inde i hallen under stævnet. De lå begge og boblede i deres bure i løbet af dagen. Det var god miljøtræning for TikTok. Helt som forventet tog hun det hele med ophøjet ro. Jeg elsker hendes meget cool temperament, som hun da heller ikke har fra fremmede.
De gange jeg havde TikTok med nede ved ringene var den største udfordring, at hun syntes, at de små stødabsorberende gummikugler i kunstgræsset var delikate. Fredag gik der nogle timer, før det gik op for mig, at hun åd de små kugler. Så lørdag bestod hendes afføring stort set kun af små bitte grønne gummikugler. Jeg spærrede godt nok øjnene op, da jeg skulle samle op efter hende på gåturen. Så hun blev da gnubbet godt på indersiden, kan man sige. Men der var ikke noget at mærke på hende.
Turen og selskabet var til fantastisk. Ingen problem at sætte 6 hunde fra tre flokke sammen i en hytte. Turen var som sådan nogle ture – altid fuld af sjove ting, som man kan tænke tilbage på. Jeg har det på samme måde med mange af de VM ture, som jeg har været afsted på. Det er ofte ikke agilityen, der giver de største minder, men køreturen eller samværet på turen.
Mandagen havde vi sammen i Göteborg, inden vi skulle sejle retur til Frederikshavn. Det benyttede vi til at være lidt kulturelle og til at lade hundene komme ud at gå en god lang tur i byen og Slotsskoven i Göteborg.
Sent mandag aften var jeg hjemme hos familien igen og klar til at holde efterårsferie sammen med dem. Ingen særlige planer. Lige et enkelt besøg hos Tobias og familien. Barnebarnet Pelle blive jo bare så stor, snart 1 år gammel nu, og jeg elsker at følge med i hans liv og udvikling. Ellers har den bare stået på hygge, oprydning og afslapning, for det trængte jeg faktisk også ret meget til. Lige om straks er ferien forbi, og arbejdet kalder igen.