Ugens billede – uge 2

Det er stadig vinter, og jeg synes faktisk, at det er lækkert. Luften er frisk, og det er virker lyst lidt længere, når sneen er der til at lyse op. Hvis bare vinden gider at forholde sig i ro, så sneen ikke hvirvles op og rundt, så synes jeg, at det er rigtig fint.

Ugens billede er taget på Haderslev Dam, der ligger smukt i byen. Den er naturligvis dækket af is, og der er masser af skøjteløbere og andet godtfolk på isen. Det er 7 år siden, man sidst kunne skøjte på Dammen. Dengang nåede jeg at skøjte et par gange derinde, men denne gang måtte jeg nøjes med en lille gåtur med Silas på armen og kameraet i hånden.

Bagerst til højre i billedet ses Haderslev Domkirke og den oplyste bygning i forgrunden er byens “nye” kulturhus, som rummer aktivitetsværksteder, bibliotek og en lille koncertsal. Det er også her Silas og jeg har gået til Baby-Rytmik.

Fantastiske drenge

Ja, det er mine sønner, som jeg taler om…..

Da vi stod op til morgen, havde det atter sneet. Hvor er det bare flot, men det kan jo forsinke alle og enhver – specielt herude på landet, hvor vi jo bor. Da klokken var 8.30 ringede Tobias´ skole og efterlyste ham. Jeg ringede ham op, og Tobias fortalte, at bussen herude havde været en halv time forsinket, så de ikke nåede bus nr. 2 ud til skolen, så han og en klassekammerat stod nu oppe ved idrætscentret og ventede på, at de andre skulle komme til idrætstimen.
Det er sgu da fint, at løse problemet selv ved at gå 1 km til idrætscentret, hvor de første timer alligevel skulle afvikles, men eleverne plejer at køre samlet der ind i skolens bus efter morgensamlingen.

Da jeg hentede Silas i dagplejen, sagde den ene af dagplejerne til mig, at Silas bare var det nemmeste barn, de havde. I dag havde de fleste andre af de 8 børn været pylrede og lidt “hysse”, men Silas havde været glad og leget rigtig fint. Og som de sagde, så var han trods alt det “nyeste” barn. Det er da dejligt at høre, at Silas er medgørlig og i harmoni.


Efter 3 ugers juleferie kom fysioterapeuten i dag, og hun var meget tilfreds med Silas´ udvikling. Der var sket rigtig meget, siden hun var her før jul. Vi fik lidt fif til, hvordan vi bedst kan støtte Silas, når han gerne vil gå. I stedet for at holde ham i hænderne oppe over hans hoved eller støtte under hans armhuler, skulle vi enten holde ham ved hofterne eller i hænderne med et “underhåndsgreb” ind under albuerne. Lidt svært at forklare, men det er faktisk det greb, som Fys-Line laver på Silas ovenfor. Jeg kan godt se, at Silas på den måde selv skal arbejde meget mere med balancen.

Hendes vurdering var, at han nu var helt ok, og selv kunne klare det sidste, fordi hans muskler og “interne” kommunikation til benene nu fungerer rigtig fint. Hun var sikker på, at der ikke vil gå lang tid, før han kan gå. Så det var sidste gang med træning i dag.

Hendes eneste “men” var, at hun ikke synes, at Silas pludrer ret meget, og det vil hun gerne have en “klog” til at kigge på. Det er da også meget betryggende, at Silas bliver hjulpet, så han hurtigere kan indhente det, som han er bagud. Det er jeg meget taknemmelig for.

Hvad angår “systemet” ifm Silas´ forløb, så har jeg intet at klage over. Altid hører man, at tingene ikke fungerer, og at man skal kæmpe for enhver bevilling i det offentlige system. Det er heldigvis ikke vores oplevelse, men jeg synes nu også, at vi har holdt ret lav profil og ikke er kommet stikkende med en helt masse, som skulle godtgøres eller bevilliges. Godt nok har jeg haft en klagesag kørende mod kommunen, men det var som sådan ikke, fordi de var uvilige, men fordi jeg var landet mellem to lovgivninger.

Ugens billede – uge 1

Ugens billede skulle faktisk have været et billede af de mange fugle, som har slået lejr i et af træerne i den snedækkede have. Der har de slået lejr, fordi vi hænger foder i træet til dem.

Men trods flere forsøg, så er det ikke lykkedes. De VIL IKKE fotograferes!

Så ugens billede er i stedet af et håndknytted armbånd, som jeg har fået doneret af et par søde piger, der laver armbånd og gerne vil støtte en god sag. Jeg satte igår armbåndene til salg for kr. 50 (+ evt. porto) – og ALLE pengene går til Foreningen Cancerramte Børn. Hvis du synes, at det lyder spændende, så kan du se de andre armbånd i mit fotoalbum på Facebook.

Hav en rigtig god uge 2!

Dejlige familietiltag

I dag har familien været fysisk aktive. Vi har fra i dag og fremover booket skolens gymnastiksal fredage mellem kl 16.30-18.00. Der spiller vi badminton. Det har vi talt om i flere år, men hvorfor er det så lige, at det skulle tage så lang tid, at tage sig sammen til at booke tid?
Det var bare super hyggeligt. Henrik og jeg skiftedes til at kæmpe mod Tobias (som jo går til Badminton inde i “byen” to gange om ugen).
Den, som ikke sled mod Tobias, hyggede med Silas. Så vi var alle fire sammen om en aktivitet.

Jeg har lyst til at dele et andet familietiltag med mine bloglæsere. Måske kan andre bruge det til noget. Hver søndag har vi “familie-møde”. Family-planneren hentes frem, og sammen gennemgår vi hver enkelts aktivitetsplaner for den kommende uge. Ved denne lejlighed får vi styr på hvem der henter og bringer Silas, hvornår hvem skal afsted til div. møder/sport mv.. Tobias´værelse bliver godkendt, for om den aftalte oprydning har fundet sted (elles ingen lommepenge). Og Tobias meddeler, hvilken dag han vil lave mad (også en lommepenge-pligt), og hvad han vil lave. Og hvis der ellers er nogle ting, der skal drøftes, så er mødet jo også perfekt til det. Det er en super måde at få hanket op i de der travle teenagere, som let kommer til at glemme deres pligter, og dejligt lige at få overblik over ugen, før den går igang.

Ugens billede (uge 53)

Så er juleferien ved at være slut. Æv. Det var ellers lige så dejligt at sove længe (mellem kl 8 og 11, når vi ikke skulle op efter noget), men nu går den ikke længere.

Det er jo skønt med en lille størrelse, som godt kan finde ud af at sove om morgenen. Træls hvis man skulle tvinges op kl 6, fordi MiniMan ikke kunne sove mere.

Dagen i dag har været skøn. Det har været bidende koldt, men heldigvis vindstille og solskin. Så Henrik og jeg gik en tur med barnevogn og hunde, da Silas skulle sove til middag. Brrr… Det var nu lidt koldt, men flot, for her ligger stadig lidt sne (Haderslev gik fri for yderligere snefald i denne omgang). Da vi kom hjem fra gåturen gik jeg ud og trænede lidt med Echo. Jeg har de sidste dage trænet initiativ-træning med Echo. Det består faktisk bare i at jeg sidder på min flade bagdel på jorden og sender ham over få forhindringer rundt om mig. Til at starte med syntes han det var meget underligt, at jeg bare sad der, men efterhånden som ti’øren faldt for ham, så synes han det var meget fedt – ikke mindst at komme tilbage til mig og få en rusketur i trækketovet. Echo er nemlig ikke dum!! Han er bare lidt “besværlig”.

Familien i Hjordkær var også begyndt at savne Echo og ville meget gerne have ham “hjem” igen. Og ja, vi trængte til fred og ro og ingen Echo-skrigeri. Så han blev hentet efter træningen, og så ser jeg ham igen på torsdag, hvor vi skal til træning sammen oppe i Sannes Hundecenter.

Echo i haven i dag

Jeg blev lidt inspireret af en blog, som jeg faldt over for nogle uger siden. Bloggeren tog et billede hver dag og lagde ud på bloggen. Billeder af alt muligt. Jeg synes, at ideen er rigtig god, men ved nærmere eftertanke, så ved jeg, at jeg vil føle mig som en slave af det, når det skulle være HVER dag, men det ville da nok gøre mig bedre til at få taget nogle flere billeder.

Så det blev et kompromis og så vil det på min blog ikke hedde “dagens billede”, men i stedet “ugens billede”, og jeg vil starte med mit mest fotograferede motiv de sidste 17 måneder. Nemlig Silas – her er han fræk og nyklippet efter sit første besøg hos frisøren (her dog med lidt morgenhår efter middagsluren).

Are you looking for trouble??