Julen 2010 – vores og andres……

Julen har for mange mennesker været lidt kaotisk og måske ikke været afholdt som planlagt. Kong Vinter gav os i den grad hvid jul, og jeg har læst om familier, der var rejst til Bornholm for at fejre julen, og dermed endte på en kaserne eller en sportshal. Eller en familie, der var strandet i en engelsk lufthavn (rettere sagt indlogeret på et lufthavnshotel…). At læse ud fra avisernes artikler, så var det ih og åh så synd for de stakler. Til sidst var jeg ligefrem ved at brække mig over at læse om al den elendighed det kunne betyde ikke at være hjemme omkring sit eget juletræ og spise sin mors and og holde julen med Gerda, sådan ligesom man plejer…..  Og nej jeg er ikke nogen julehader eller er ligeglad med julen. Jeg sætter bare tingene lidt i perspektiv. Hvis de skulle holde jul på intensiv afdelingen, så var det rigtig synd for dem!

Jeg er sikker på, at de fleste af dem havde en uforglemmelig jul på mange måder, og hvis de ellers gik til “opgaven” med åbent og positivt sind, så har den sikkert også været ganske fantastisk. Jeg hørte en kort reportage fra Bornholm i juledagene, hvor et af de børn, der var strandet på kasernen havde spurgt sin far, om ikke de også kunne booke en tur til næste år, for det havde bare været SÅ sjovt og hyggeligt.



Vi skulle også holde jul på en ny måde. Vi skulle holde jul hos Henriks forældre sammen med Henriks søster med mand og børn. Vi har altid holdt juleaften hos mine forældre, og jeg har en enkelt gang holdt jul hos en svigerfamilie, men Tobias har aldrig prøvet andet end min forældres jul. Nu er der nok heller ingen, der kunne finde på at kalde det en katastrofe, at skulle holde jul sammen med en anden gren af familien, og det var heller ikke sådan, vi tænkte.



Klar til julemad


Svigermor laver også lækker julemad, og her fik vi besøg af selveste julemanden. Nej, hvor fedt. Det kan jeg kun huske er sket, for 1.000 år siden, da jeg var barn, og jeg tror ikke, at det var hjemme hos mine forældre, at han dukkede op (min far plejer at “undskylde” sig med, at julemanden får sveden bagdelen af, når min far hele tiden fyrer i brændeovnen).

Silas mødte nu julemanden for 3. gang denne jul (til juletræsarrangement og i dagplejen), og han er nærmest klikkertrænet på julemanden kunne man se på ham. For han lyste helt op, da julemanden (Henriks søster – det var pay-back for alle de juleaftener, hvor Henrik har måtte trække i den mundering for sine små nevøer) trådte ind af terassedøren. Han vidste godt, at det betød pakker!

Silas krammer villigt Julemanden

Julemanden roder efter pakker til de søde børn….

Det var en rigtig dejlig juleaften, og sidst på aftenen kæmpede vi os ud på de glatte veje med kurs mod mine forældre, hvor vi skulle fejre 1. juledag med mine forældre, min bror og min yngste niece.

Ugens billede – uge 51

Det smukke smukke vintervejr.

Billedet er fra en rasteplads på hovedvej 11 – ca. 30 minutters kørsel syd for Holstebro. Måske kender du rastepladsen?

Det var bare så fantastisk smukt at køre i det sneklædte landskab den dag – godt jeg havde kameraet med, selvom jeg ikke rigtig havde tid til at tage billeder.

Det har faktisk været helt svært at vælge et billede i denne uge, for der er mange smukke vinterlandskabsbilleder og ikke mindst julebilleder….

Driving home for Christmas…..

Vores julehjemrejse startede ret tidligt d. 23. dec. Dagen før havde jeg haft et par kundebesøg i Varde og Holstebro og havde kørt gennem Vestjylland i det smukkeste landskab. Dog havde jeg noteret mig, at motorvejen ikke ligefrem var nogen fornøjelse at køre på. Den var nemlig lumsk og spejlglat – sort is!

Rydhave Slot klædt i hvidt

På den smukke tur, som blev afsluttet med en hyggelig juleafslutning på Rydhave Slots Ungdomsskole og afhentning af teenageren, hørte jeg naturligvis også radio og hørte der, at de gentagne gange opfordrede folk til at køre afsted på juleferie allerede d. 22. dec eller vente til selve juleaftensdag. Det lod sig bare ikke rigtig gøre for os, da jeg først var retur fra efterskolen kl 20.30.

Sidst på aftenen begyndte sneen at dale ned over Haderslev, og jeg besluttede at køre bilen op til vejen. Selvom der kun er 50 meter fra huset og op til vejen, så ved vi, at der godt kan komme nogle trælse driver, når det fyger.

Da vi stod op næste morgen, kunne jeg da også erfare, at det havde været en ganske klog beslutning, for der lå en íkke helt usynlig snedrive.

Billede fra huset og op mod vejen
 – “Dejlig” snedrive i højre side af billedet

Vores juletur startede med et kontrolbesøg med Silas på Skejby. Turen plejer at tage 1½ times tid, og vi havde sat 3 timer af til turen, og det holdt da nogenlunde stik, men turen var aldeles rædselsfuld. Motorvejen var meget anstrengende og glat at køre på, og jeg glædede mig helt vildt til turen ville være overstået. Dertil skal siges, at jeg ikke ligefrem betegner mig selv som trafiksart, da jeg normaltvis kører ca. 60.000 km om året i både sne og slud, men jeg ville utrolig gerne nå frem i sikkerhed, og jeg følte mig alt andet end sikker på motorvej E45.

En tætpakket bil (hunde i bunden og bagage øverst)
Der var også trængsel på bagsædet

Juleplanerne efter Skejby besøget var så at indlogere os hos mine forældre på Djursland og juleaftensdag køre ned til Henriks forældre i Horsens. Derved sparede vi en tur til det meget snedækkede Sønderjylland, hvor man direkte beskrev vores område (ret specifikt egnen Diernæs/Sønderballe), som nærmest ufremkommeligt.

Og slutteligt kan jeg lige tilføje, at professoren på Skejby var meget imponeret over Silas´ vækstkurve. Han har igen taget på og er vokset. 11,75 kg og 83,2 cm. Hans vækstkurve er meget stejl og hvis han følger den, så skulle han ramme 100 cm, når han fylder 3 år.

Ugens billede – uge 50

Jeg elsker det hvide landskab, og der er da også fordele ved det, når man bor langt ude på landet, som  vi gør. For vores veje er absolut nedprioriteret, så her er med garanti ikke ryddet/saltet ret godt.

Så derfor tog jeg Silas og bobslæden med ud på en lille luftetur. Silas var dog ikke helt tilfreds med at gøre holdt for at få taget dette vinterbillede. Det er jo også lidt kedeligt bare at sidde stille på en bobslæde, der ikke “kører”