Ugens billede – uge 22

Der er da intet som en lille barnehånd, og det glæder mig at se, at der er sorte negle og sand mellem fingrene. Det er da et sundhedstegn i mine øjne!

Lille Silas nyder udelivet i fulde drag, og jeg er så lykkelig for at bo, hvor vi gør. Jeg elsker simpelthen vores lille sted. Ikke mindst haven, som er hegnet ind – og to- og firbenede har frit slag på de 4.000 kvm.
Der er rig plads til legetårn, agilitybane, fodbold m.m. Hundene kan frit gå ud og ind dagen lang, når der er nogen hjemme. Og et par stykker af det nyder det ganske meget.

Flyveklar?!

I aftes var jeg til forældreaften på den efterskole, som Tobias skal starte på til august. Der går kun to måneder, så flyver min lille “fugleunge” jo på en eller anden facon fra reden. Jeg glæder mig vildt på hans vegne og er glad for, at jeg er i stand til (økonomisk) at give ham den oplevelse, som jeg tror, det er at gå på en efterskole. Desværre fik jeg ikke selv muligheden.

Jeg tænker en del på, om jeg nu har “pakkket hans rygsæk godt nok”. Er han godt nok rustet til at klare sig “selv” så langt væk hjemmefra (efterskolen ligger 2 timer og 20 minutters kørsel fra Haderslev). Men mon ikke?! Faktisk synes jeg, at Tobias har så mange gode ting med i sin rygsæk, så nu kommer det jo virkelig til at stå sin prøve, om han formår at bruge dem rigtigt og fornuftigt.

Ligeså meget som jeg glæder mig til hans efterskoleophold, ligeså meget ved jeg, at jeg kommer til at savne ham. Tobias sætter en særlig kolorit på vores hverdag med sine pudsige teenage-betragtninger, sine gode energi og hans dejlige humor. Men vores børn har vi jo kun til låns og vupti, så er de jo næsten voksne (de synes selv, at de er MERE end voksne), og man bliver nødt til at slippe dem og lade dem stå på egne ben.

Efterskolen er Rydhave Slot

Ugens billede – uge 21

En lille ny beboer præger jo hjemmet – og kameraet….

Billedet her viser helt klart en YDERST tålmodig og aldrende herre (snart 12 år), der nok forstår sig på at behandle en lille hvalp ordentligt. Ninja vejer nu 6 kg og er ikke mange cm mindre end gamle Charlie, nu hvor hun har rundet de 10 uger.

Bemærk lige at Charlie faktisk gnaver på et afdanket kødben, mens Ninja i den grad hiver og slider i hans halsbånd – og hun er IKKE blid!

Kingsmoor Cup 2010

I pinsen var Ribe Hundevenner traditionen tro værter ved et tre dages stævne. Det er bare så hårdt at afvikle sådan et stævne, når vi er så få til at afvikle det. Men det er dejligt at få rosen og se alle folk smile og være glade til sådan et stævne. Det betyder vildt meget.

Arne passer en af sine specialiteter – Ribbensteg

Desuden ville det være en umulighed at afvikle sådan et stævne for os, hvis ikke vi kunne trække på hjælpere udefra. Men folk er heldigvis søde til at hjælpe os med afviklingen. Jeg kan altid få øje på de ting, som der mangler og ikke er godt nok til sådan et stævne, men deltagerne er altid glade og roser vores stævner, så de væsentligste ting må jo være på plads?!

Der var vel 50-60 campingvogne på pladsen og to agilityringe. Så der var folk nok at huse og bespise.

“Grisefest”

Vi var afsted hele familien. Det var dejligt at være afsted sammen, selvom jeg må erkende at samværet med mig kunne ligge på et meget lille sted, da der hele tiden var “ting der skulle ordnes”. Men jeg er nødt til at nævne, hvor sej min teenager lige var. Han proklamerede, at han ville cykle til stævnepladsen. Godt nok er han vant til at cykle og tilbagelægger da let 20 km på cyklen, men strækningen her var 62 km hver vej. Ingen piveri med ham. Han cyklede da turen derud fredag og hjem igen mandag.

Silas nyder et æble i klubhuset

Ninja-pigen tog stævnet i stiv arm og min daglige burtræning den første uge med hende hjemme var jeg ganske lykkelig for i de dage. For hun var tryg og lå bare på ryggen og knaldede brikker, når jeg kiggede ind i campingvognen.

Resultatmæssigt gik stævnet ikke ret godt for mig. Det er ikke let at være alle steder på een gang, så det går nok lidt ud over resultaterne. Dog fik Diva da hevet den sidste DM kvalifikation hjem, så nu er hun på tre stævner blevet klar til Fælles DM. Det er vist ikke tidligere sket på så få stævner.

Mandagen blev afsluttet med en finale. Og der er nu noget særligt over finaleløb. Desværre valgte en del at trille af lige op til finalen. Faktisk så jeg folk trille ud af stævnepladsen med deres campingvogn, mens der var banegennemgang til finalen. Det synes jeg er smaddderærgerligt. Jeg kan måske forstå, hvis man skal vente flere timer på at overvære finalen og klokken var mange osv. Men klokken var ikke 14 og der gik ikke lang tid fra præmieoverrækkelsen til selve finaleløbene.

Finalevindere:
Lille: Marlene Campe/Tabea
Mellem: Jannie Nielsen/Cody
Stor: Regin Reinhard/Nike