Vandreferie

Der findes ikke dårlig vejr. Der findes dårlig indstilling.

Dårlig vejr må man sige, at vi havde, da vores planlagte vandreferie startede.

Regn i Viborg ved 11-tiden. Det fremmer ikke lysten til at vandre og sove i telt

Oprindeligt havde min gode veninde fra gymnasietiden, Iben og jeg planlagt, at vi ville vandre 3 dage med barnevogn til vores oppakning og tilsammen 5 hunde ved siden af. Vores plan var at gå af Himmerlandsstien fra Viborg mod Løgstør. Udvalget af vandrestier, når man vil have en barnvogn med, er lidt begrænset, når man heller ikke vil gå i biltrafik. Så derfor faldt valget på Himmerlandsstien, som er en nedlagt jernbanestrækning belagt med stenmel.

Men vejrudsigten sagde regn og blæst. ikke så motiverende. Men give op skal man da ikke. Jeg havde indkøbt spritnyt telt til mine hunde og mig. En ældre barnevogn var indkøbt. Rute og overnatning var planlagt. Men plan A så ikke ud til at blive en succes. Og det skulle være en hyggelig og rar tur.

Plan B var Als – uden barnevogn. Overnatning i telt eller hjemme hos mig, hvis vejret var for surt.

Da vi stod op tirsdag morgen lovede de så også regn frem til aften på Als. Regn og torden. Det er ikke smart at flagre rundt ude på Kegnæs i lyn og torden og stiv kuling. Heller ikke rigtig andre steder for den sags skyld.

Plan C var at køre til Viborg og træne med hundene i IEC hallen og overnatte på motellet. Det var godt nok langt fra vores planer og ønske om at vandre sammen.

Plan D var noget helt andet, og den kom først i stand da vi sad udenfor Cafe Baghuset i Viborg og spiste en i øvrigt lækker frokost. Regnen holdt op og vejrudsigten lovede tørvejr resten af dagen.

Efter en lækker frokost på Baghuset, så tænkte man straks mere klart

Barnevognen var droppet. Vi satte kursen mod Dollerup Bakker og med en god venindes anvisning fik vi stykket en god lang og flot tur sammen i området.

Lad mig bare spamme jer lidt med billeder fra turen.

Vi stoppede ved Niels Bugges Kro, hvor der er en fin parkeringsplads overfor. Derfra gik vi ind i Troldslugten på højre side af kroen.

Troldeslugten. Lidt udfordrende når man skulle under stammerne med hunde i bæltet og rygsæk på nakken

Da vi kom ud af skoven gik vi mellem skoven og Stag hede. Vejret var lidt blandet, men det var tørvejr og ret fantastisk vejr for os og hundene at gå i.

Stien mellem skoven og heden

Vi besluttede at krydse ind over heden, så vi fik en længere tur i hedeterræn. Det var et skønt terræn.

Skønt terræn med gode brede stier
Lækkert at gå her
4 på stribe og en sheltie, der viser vej lidt længere fremme

Vi krydsede over vejen og gik ind på Inderøen, hvor vi gik i skoven med udsigt til Hald Sø.

Hald sø set var skoven på Inderøen
Kan få en soppetur, så skal man have en soppetur filg Fuji

Det var også en smuk tur. Den er nok især lækker at gå på en solskinsdag, hvor man nyder godt af skyggen fra træerne, men stadig kan nyde en flot udsigt.

Gode brede skovstier
Fuji ved Hald Sø
Man kan se over til herregården Hald Hovedgår på den anden side af søen
På vej retur mod bilen
Vi gik også ganske kort af Hærvejen og kunne nemt konkludere, at den ikke kunne bruges til en barnevognsvandretur

Da vi kom retur til vores biler, havde mit ur målt turen til 12,89 km.

Nu var det tid til at lægge en mad- og overnatningsplan. 50-100 meter fra kroen ligger en lejrplads med shelters og toilet (af en slags…). Der fandt vi plads til vores telte. De fire shelters var optaget af vandrere (der ikke som os amatører var kørt dertil i bil). Jeg vil da også lige nævne, at der ligger en ret god skovlegeplads tæt ved shelterpladsen, hvis nogen børnefamilier skulle have lyst til at kigge på området.

Mit nye Cadac “feltkøkken” varmer frikadellerne og senere vandet til Chai Latte. Det er købt til campingvognen og picnic, men fungerer glimrende til vores vandretur
Hundene er klar til at blive puttet. De i dækkener og jeg i soveposen

Første dag var slut og vi var klar til at lyne telte og soveposer. Spændte på at se, hvordan det mon ville gå? Ingen af de fem hunde havde nogensinde sovet i telt før…

To be continued….

Våd camping

Hvor er det bare typisk. I starten af ugen er vejret helt fantastisk. Næsten for fantastisk. Silas og jeg endte dog med at bruge 4 i løbet af en uge med besøg på diverse sygehuse.

Silas døjer for tiden med maveproblemer, og i samråd med lægerne skulle vi forsøge at få taget et røntgenbillede af maven, mens mavesmerterne var der. Men mavepinen kommer og går, så der skulle hele tre sygehusbesøg til, før det lykkedes af få et billede af en mavepine.

Det blev så i stedet en CT scanning, som heldigvis kunne fastslå at årsagen til mavesmerterne var harmløse.

Silas har jo fået sommerferie nu – og ja, jeg er stadig hjemsendt indtil d. 8. juli, så da vi var færdige med at rende på sygehuse, så kunne det jo være fedt med en lille campingtur. Henrik var dog lidt ophængt i sit firma, så vi måtte lige vente til torsdag eftermiddag, før vi kunne køre.

Vi satte kursen mod DCU Odense City Camping. En plads i en overkommelig afstand til byen. Det var let at gå ind til centrum, hvis det var.

Vi ankom i den skønneste aftensol. Det var virkelig en skøn aften, hvor vi nød at se solen gå ned bag træerne i skoven lige bag pladsen.

Smuk solnedgang på pladsen

Fredag kørte jeg mod Sjælland, hvor jeg efter næsten 4 måneders fravær besøgte hovedkontoret. Det var sgu lidt underligt at være der igen. Der er stadig en del hjemsendte, og en del der arbejder hjemmefra.

Det er helt uvant at køre over Storebæltsbroen

Nogen har undrende spurgt mig, hvorfor jeg dog stadig er hjemsendt. “Jamen det hele er jo igang igen”, har jeg hørt mange sige. Vores virksomhed er stadig meget påvirket af nedlukningen rundt om i samfundet. Hjulene er slet ikke igang igen. Hotel- og restaurationsbranchen lider stadig under det, og det smitter af på vores aktiviteter. Der kommer slet ikke den samme mængde vasketøj endnu.

Indtil Corona var det mit job at sætte sortiment til de offentlige udbud. Altså læse finde det sortiment som matchede kundens krav i udbuddet. Det kan godt være en lidt omstændig opgave, da nogle arbejdsgrupper har en lidt livlig fantasi i forhold til, hvad der findes på markedet.

Med Corona nedluk stoppede strømmen af udbud, og der er ikke publiceret et eneste nyt udbud siden – og dog, der kom faktisk et enkelt i fredags. Min hjemsendelse varer indtil d. 8. juli – lige om lidt. Så går jeg så på 3 ugers ferie.

Nå, men jeg havde bestilt et kort møde med min chef vedr. min tilbagevenden. Det skulle have været i Korsør, men blev altså i Søborg i stedet for. Afstanden krydret med trafikuheld på vejen hjem, gjorde at næsten hele min fredag røg på den konto.

Vi nåede dog at gå en dejlig tur sammen, da jeg kom tilbage til campingpladsen. Vi stod faktisk ved det anbefalede ishus, men klokken var næsten 17, og vi blev enige om, at vi hellere måtte få noget aftensmad i stedet for is.

Bag campingpladsen kunne man ad Hunderupstien gå til Skovsøen og videre ind til byen.

Silas havde meget fornøjelse af at studere ænderne ved Skovsøen, og det gik der meget tid med. Så maden endte med at blive Take away burgere fra Jensens Bøfhus, der ligger lige ved siden af Skovsøen/Fruens Bøge. De kan i øvrigt godt anbefales. Vi ilede hjem gennem skoven med kassen med burgere, så vi kunne nå hjem med dem, mens de stadig var varme.

Lørdag havde vi satset på Zoo, men ak nej. Der var bare heldagsregn. Men som bekendt findes der ikke dårligt vejr. Der findes dårlig indstilling.

Man kan heldigvis godt hygge inde i vognen, når det regner udenfor.

Vi tog en tur på det lille museum “Tidens Samling”. Det var rigtig interessant. Især at have Silas med. Udstillingen består af stuer, der er indrettet tidstypisk for 1900 tallet. Henrik og jeg kunne genkende meget fra bedsteforældre, forældre og vores teenagetid. Det var rigtig sjovt. Men sjovest var faktisk at introducere Silas til gamle ting, som telefoner fra 191o, skrivemaskiner og mange andre sjov gamle ting.

I værelset fra 70´erne stod en gammel skrivemaskine, som Silas hyggede sig med.

Man må pille og gramse ved alt i udstillingen og med kaskader af håndsprit var jeg helt fin med det. Der var ikke mange gæster, så det var let at holde afstand. Det var en perfekt regnvejrsaktivitet.

lækre kager og regnvejr passer også rigtig godt sammen.

Så satsede vi på Zoo om søndagen. Men ak nej. Vi pakkede ned i silende regnvejr. Godt det kun var en markise, der skulle rulles op og ikke et helt fortelt (drivvådt), der skulle pakkes sammen.

Vi valgte at slutte vores Odensebesøg af med et besøg på Odense Bunkermuseum, hvor vi kunne se, hvordan de havde indrettet Odense Kommunes kommandocentral i denne bunker under den kolde krig.

Lyskort over Odense i bunkerens hjerte, hvor alle i det vigtigste beredskab havde faste afmærkede pladser

Nu snuppede et besøg udenfor rundvisningstidpunktet, og så var vi kun 3 familier på museet. En bunker er også super at besøge i regnvejr.

Der var også masser af humor i bunkeren. Politibetjenten her med citronmåne og meget sort kaffe, hvor skeen selv kunne stå

Alt i bunkeren var intakt og var effekter, der havde stået i bunkeren siden 80´erne, hvor den var blevet moderniseret. Det var også lidt som at træde ind i en anden tidsalder.

Så trillede vi hjemad mod det jyske. Det gik perfekt indtil et sted før Kolding, hvor jeg konstaterede, at der ikke var lys på campingvognen. Vi havde så et pitstop i Kolding, hvor vi næsten skilte bilen ad for at finde ud af om der var sprunget en sikring. Det viste sig i stedet for, at der stod vand i en af de forreste markeringslygter på campingvognen. Det var årsagen til det manglende lys.

Vand og lygter er ikke en god kombi

Godt at man kender folk alle vegne. Jeg fik ringet en god veninde i Kolding op, og vi kørte derhen og fik skruet lygten af. Så var der igen lys på vognen, og vi kunne fortsætte hjemad.

Det var så den campingweekend. Vejret kunne bestemt have været bedre, men det var det altså ikke. Vi kunne i det mindste konstatere, at campingvognen nu var tæt. For det i blev i hvert fald testet.

Halk Skydeterræn

De sidste tre måneder har der været tid og trang til at fordybe sig lidt i de perler, som lokalområdet indeholder. Selvom jeg har boet i Haderslev i 20 år, så er der stadig masser af steder i mit nærområde, hvor jeg ikke har været.

Halk Skydeterræn faldt jeg over, fordi jeg havde set billeder derfra på den Haderslevs lokale facebookgruppe. Det var dog mest solnedgange og billeder af blomsterne, men jeg tænkte, at stedet kunne være interessant.

Så tilbage i april arrangerede jeg en lille familie picnic til Halk Skydeterræn. Jeg havde pakket en skøn lille kurv med mad og så var vi ellers klar til afgang.

Sandwich, snolder og kiks

Det er virkelig et meget meget smukt sted. Noget afsides beliggende. Så bil eller en meget ihærdig cykel er nok lidt et must for at kommer dertil.

Selvom det nok var en af de dage, hvor der var mest “run på naturen”, fordi alle skulle ud at gå tur, så var vi ikke mange mennesker fordelt ud over de mange hektar. Så det var egentlig som at have det hele for sig selv.

Midt i skydeterrænet er et vådområde (Nor) og der græsser kreaturer på området

Skydeterrænet ligger helt ud til vandet og går rundt om et fremspring i landskabet (det korrekte ord for det er så lige røget ud af min ordbog). Du kan se det på kortet herunder.

Man kan gå rundt ved “tappen” nedenfor den røde markør

Der er rig mulighed for variation på turen, da man kan vælge at gå langs vandet på en i øvrigt lækker bred sandstrand (efter områdets forhold – det er jo ikke Vestkysten det her)

Man kan også vælge at gå inde på selve terrænet, som er sådan mere “hede-/engagtigt”. Turen er smuk begge steder, men det at kunne veksle mellem at gå ud ad langs stranden og derefter gå ind på selve terrænet bidrager til en større variation.

Inde på terrænet ind mod Noret, der går strækker sig gennem terrænet
Udsigten er fantastisk og meget varieret

En af de ting, som stedet er kendt for er, at lige her blomstrer de sjældne kobjælder. Dem var der masser af, da vi var der. Kobjælderne vokser ikke alle stedet i Danmark og generelt mest hist og pist i Jylland. Nå men det sjove ved kobjælderne var, at det delvist på grund af billeder af dem, at vi havnede her på picnic.

Ninja tjekker den sjældne blomst ud

Man har den smukkeste udsigt fra den høje bakketop ud mod vandet. En dag må jeg opleve en lækker solop- eller nedgang herfra.

Ninja nyder udsigten ud over vandet
Udsigten ned over skydeterrænet fra bakken af
Billedet her er taget lidt længere nede af bakken

Arealet byder virkelig på et varieret terræn. Selvom vi spenderede nogle timer derude, så kom vi da slet ikke helt vejen rundt på arealet.

Det her er virkelig en af de ting, som jeg elsker ved at bo i Vandkantsdanmark. Her er masser af flot natur, men masser af plads.

Skydeterrænet hører under Hærens øvelsesområder, men så vidt jeg lige kan se, så er det vist sjældent at der er øvelser i området. Det vil dog fremgå af skilte på vej ind på området og man kan også tjekke det på forsvarets hjemmeside.

Der er dog ikke planlagt skydninger for resten af 2020 ifl hjemmesiden.

Jeg kan give stedet mine varmeste anbefalinger, hvis man søger smuk natur og ro.

Træning på tid

Kender du det, at have hunde, som vil arbejde til de segner?

Ud over at det ikke er særlig sundt for hundene at køre på så længe, så er ryger kvaliteten af ens træning også jo længere tid, man kører på.

En del af min træning med hundene foregår hjemme i min egen have, hvor jeg har mine egne rekvisitter til agility, rally og hoopers. Alle mine hunde er vilde med at træne, og alle tre ville være villige til at give den gas til deres tunger når jorden.

Fuji er klar til at arbejde til tungen bliver meget meget lang

For at jeg ikke lader tiden løbe af med mig, så træner jeg faktisk altid med stopur/timer herhjemme. Der står jo ikke andre og venter på, at det bliver deres tur, så det er alt for nemt (og dumt) bare at blive ved. Derfor er tidsstyring et godt redskab for både mig og mine hunde.

Her er mit smartwatch uundværligt. Jeg sætter som regel timeren til 3 eller 5 minutter.

Styr på tiden med nedtælling

Når de 3 eller 5 minutter er gået, så vibrerer uret på min arm. Det “forstyrrer” sådan set ikke andre end mig, hvorimod det ville være lidt generende at skulle fumle rundt i lommen efter en mobil. Vibrationen er et tegn til mig om, at jeg lige skal overveje, hvad jeg er igang med. Hvis jeg føler, at jeg har nået, hvad jeg ville i den øvelse, som jeg træner på dagen, så handler det om at afslutte hurtigst muligt.

Så er tiden gået. Man kan nu stoppe alarmen eller gentage nedtællingen

Hvis der stadig er mere at arbejde på, før jeg synes, at jeg har fået et godt udbytte, så gentager jeg nedtællingen. Det gøres bare med et enkelt tryk på uret. Det gør jeg ikke nødvendigvis for at bruge 3 eller 5 minutter mere, men for at have styr på tiden.

Nogen gange har jeg faktisk brug for, at træne lidt mere, og så har jeg den limit, at jeg skal afslutte næste gang uret vibrerer. Dermed træner jeg max 6-10 minutter ad gangen med hver hund (incl afrunding af øvelse). Det er nok en del mere træning end en hund på et hold i en klub.

Når hund nr. 1 har været på, så gentages seancen med næste hund, som så også får mellem tidsstyret kvalitetstræning.

Den heldige hund kan godt ske at få lov til at komme på to gange, men jeg er med dette system også sikker på, at den har fået lov at puste ud uden at blive kold i mellemtiden.

Efter en lille pustepause, så er MicMic klar igen

Det er et godt lille trick for at undgå, at tiden løber af med en. Inden jeg begyndte at tidsstyre mine træninger kunne jeg på de videooptagelser, som jeg havde sat igang af min træning konstatere, at jeg somme tider kunne træne i 15 min. Det er jo ret afslørende, hvis man optager sine træninger på vidoen. Det er altså lang tid for en hund at være igang – i hvert fald på en agilitybane.

Har du styr over hvor længe ad gangen, du beder dine hunde arbejde?

Kaffeposetricket

Kender du kaffeposetricket?, spurgte min rallytræner mig.

Nej. Det gjorde jeg ikke lige.

Mit hoved var fuld af alle mulige små nørdede detaljer i bagpartsvendinger, som jeg skulle arbejde med på en helt ny måde. Motorik, arme, ben, godbidder og hjerne kørte ikke helt som smurt i den her opgave. jeg var udfordret. Min træner er nemlig ret nørdet og udfordrer mig altid, og jeg elsker det!

Ninja giver mig sin fulde opmærksomhed – og hengivenhed

Skulle jeg nu også rumme et “kaffeposetrick”? Nej helst ikke, men Metine var allerede gået hen til sin bil og havde fisket en kaffepose frem.

Så nu deler jeg også “kaffeposetricket” med dig (hvis jeg da ikke allerede er det sidste menneske i verden, der kendte til tricket)

Jeg tænker, at Metine var blevet træt af at se mig stå og fedte efter godbidderne i lommerne. Træt af at se, at Ninja først fik sin belønning efter 20 sekunder. Jeg er egentlig også mest til legetøjsbelønning, og har faktisk næsten kun brugt legetøj de sidste 10 år til agility, men med rally synes jeg bedst om at bruge godbidder, fordi det ikke afbryder øvelsen helt så meget som legetøj. Men jeg skal lige finde en smart måde at håndtere godbidderne på.

Indtil i mandags kendte jeg kun “fryseposetricket”. Nu hvor kender “kaffeposetricket”, så dropper jeg nok fryseposen fremover.

Her kommer “opskriften”. Man tager 1 stk tom kaffepose. Klipper toppen af. Kanterne foldes ned, så man får den højde, som passer til ens hånd.

Så er den klar til brug

Derefter fylder man godbidder i kaffeposen og sætter den ned i ens lomme.

Vupti, når man stikker hånden ned i lommen står kaffeposen åben, og det er smadderlet at få fat i godbidderne.

Nu er godbidderne nemme at få fat i (Ninja venter længselsfuldt)

Man kan sagtens bruges snaskede godbidder, for kaffeposen er nem at rengøre. Den kan let vaskes og tørres af. Genbrug, genbrug, genbrug!

Det er slet ikke samme oplevelse med “fryseposetricket”, hvor godbidder lige i en frysepose i lommen. Selvom man prøver at folde den og holde den åben lommen, så oplever man, at man skal fumle rundt i lommen for at åbne posen. Hunden har jo helt glemt, hvad man belønner den for, når man endelig får fisket godbidden frem.

Det er lidt sværere at få fat i godbidderne, når de ligger i lommen i en frysepose.

Min største udfordring var at få fat i en kaffepose, for vi ejer ikke kaffebønner og kaffemaskine hos os. Vi var til fødselsdag hos Tobias i tirsdag. Straks måtte jeg overbevise Tobias om, at han trængte til at male en pose kaffe, så jeg kunne få emballagen.

I aftes testede jeg så mit nye vidundertrick, som jo også var ganske gratis. Det fungerer supergodt. Tag ideen og brug den, hvis du har lyst!