Sommerens sidste…

I år har vi været meget flittige med den. Brugt den i tide og utide. Aldrig har jeg set så mange campingpladser på en sommer. Det er faktisk heller ikke hver sommer, at vores campingvogn overhovedet kommer på en registreret campingplads. Det er primært en tourbus til agilitystævnerne, men af flere grunde har der ikke været noget af det for mig i år.

Det her var så sommerens sidste campingweekend. Nu er Silas også mæt af camping. Han kan som udgangspunkt bedst lide, at vi bare er hjemme hos os selv. Det er nok nemmest at overskue.

Men hvilken finale det har været!! Ufattelig skøn weekend. Det er næsten ikke til at forstå, at man kan vride så meget aktivitet, afslapning, samvær og sommer ud af en sølle weekend.

Campingpladsen skal have en del af æren for den storslåede succes – ja og vejret naturligvis. Total lækkert sommervejr med omkring 30 grader og badevand på 22-24 grader. Helt fantastisk.

Jeg har efterhånden læst om en del – især hundefolk, som pegede på Madeskov Camping ved Sønderborg. Jeg tjekkede pladsen ud på Google Maps og kunne se, at det var en lille plads, som lå helt ud til Augustenborg Fjord. Pladsen er meget overskuelig og har ry for at være rolig og hyggelig. At den ligger op til en hundeskov er sådan set ikke et plus for mig, men det er det måske for andre, så jeg vil da lige nævne det. Hunde er i øvrigt gratis på pladsen – og den er faktisk i forvejen en ret billig plads.

Sikke en smuk aften. Silas og Henrik står på badebroen. Jeg havde også luret at man kunne være heldig at få de smukkeste solnedgange på pladsen. Det passede!

Så fredag efter fyraften pakkede vi sneglehuset og trillede sydpå. Vi fandt en fin lille plads i en lomme, hvor vi nærmest lå for os selv. Pladserne ned til vandet var desværre optaget, men der var seriøst ikke meget mere end 80 meter, før man stod med tæerne i vandet – og vi lå altså på bagerste række med udsigt til markerne.

Så er vi ankommet og klar til aftensmaden fredag aften. Der er lukket af for aftensolen. Den var lidt krads

SUP boardet blev pumpet op. Altså med håndkraft. Jeg hader den del, og bare tanken om at skulle pumpe det op er lidt demotivator for mig. Men udsigten til tre dage med SUP gav mig energien.

Solnedgangen på Madeskov Camping er helt fantastisk. Det var så flot en oplevelse at padle af sted i den ildrøde solnedgang med Fuji på boardet. En tilfældig tysker tog et billede af os. Desværre en ret ringe kvalitet, men man kan da se de smukke farver, og man kan se, at jeg endnu ikke havde fået rejst mig op på boardet, da hun tog billederne 😀

Campingpladsen er ingen tivoliplads, men der er pænt og rent (og masser af sprit). Der er gjort meget for hyggen med opstillede grill og borde ved vandet, og stearinlysbægere på bordene.

Rosé og hygge ved vandet til solnedgangen. Smukt, især med voksne øjne

Der er en lille legeplads, og de fleste børn vil nok kede sig, men Silas bruger aldrig legepladserne på campingpladserne. Der er for mange børn og alt for meget at forholde sig til. Så der er ingen grund til at opsøge de pladser. Silas vil meget hellere fange krabber. Det fik han sandelig gjort i spandevis i denne weekend.

Silas fanger krabberne med hænderne. Ikke noget med net og klemmer. Det lader han små børn og tøser om.

Det blev også til en tur til Sønderborg for at gensmage en is fra det ishus, der er kåret som Danmarks bedste. Det er også noget særligt og det er prisen egentlig også, men hold op hvor har de meget lækkert hjemmelavet is. Så det er værd at betale for.

Obligatorisk isselfie fra Iskonditoriet

Jeg havde pakket mine lektier fra hundefys-uddannelsen, men helt ærligt, så vandt stranden. Jeg har aldrig spenderet så mange timer af en weekend i bikini, som i denne her.

Alle hunde har været nede og bade på skift. Både for at blive kølet af, men også for at svømme. Mic og Ninja skal man styre ud i vandet og afskære dem muligheden for at svømme ind ved at blokere med sit lår for at de kan svømme ind på land. Men de fik begge svømmet, fordi jeg bestemte at de skulle det. Fuji derimod er af en helt andet kaliber. Hun laver udspring fra badebroen og man kan nemt svømme rundt med hende i en halv time. Så svømmer man der side om side. Det er sgu så hyggeligt.

Udspring

Fuji er også frisk på at være med på SUP board, og hun tilføjer en ekstra sværhedsgrad, når hun vandrer rundt på boardet. Jeg har lidt svært ved at bede hende om at forholde sig i ro. Hvordan siger man det på tegnsprog med en padel i hånden??

Min mave og lår er temmelig ømme efter mange timers stående paddelen. Der er virkelig meget arbejde for coremusklerne, men jeg holdt mig på boardet alle dage. Jeg havde også Silas med på det, men det var noget nemmere, for han sad da i det mindste stille.

Vi var heldige og fik næsten hele søndagen med også, for campingfatter var ikke så firkantet med, hvornår vi forlod pladsen. Det er bare så dejligt, når de er lidt large. Det er så stressende, når man skal være ude kl 11 eller 12. Men jeg forstår godt, at det kan være nødvendigt, når belægningen er høj. Men nu fik vi så mange dejlige strandtimer på kontoen i dag også.

Jeg er faktisk stadig helt høj over sådan en skøn weekend. Ja, der skal faktisk ikke så meget til, før jeg virkelig glædes. Det fedeste er de små og simple ting. Det er nuet. Det er det spontane og samværet og de fælles oplevelser. Det fik jeg virkelig tanket op på i denne weekend. Jeg er glad for, at jeg ikke lod mig friste af andre gode tilbud i denne weekend, for det her var outstanding!

Klar til job – nyt job endda

Nu er det slut med ferie og hjemsendelse. I morgen skal jeg på arbejde, og jeg glæder mig rigtig meget.

Jeg har ikke været på arbejde siden 8. april, hvor jeg blev hjemsendt på regeringens hjælpepakke. Så jeg er noget ude af træning med at arbejde, kan man sige.

De første mange uger brugte jeg dog på at hjemmeundervise Silas, så det føltes egentlig ikke som fri eller ferie. Men jeg har nydt nærheden og de mange ekstra timers samvær med Silas.

Jeg ville også være et skarn, hvis jeg ikke har nydt de mange ekstra uger uden undervisning og arbejde. Jeg er fantastisk taknemmelig for at bo i Danmark. Jeg er fantastisk taknemmelig for at være ansat i Berendsen, som meget tidligt erklærede, at det var vigtigt for dem, at holde på medarbejderne frem for afskedigelse ifm. Corona.

Mit vikariatet udløb 1. maj, så jeg havde nogle dage, hvor jeg var ret bekymret, fordi min jobsituation var uafklaret efter d. 1. maj. Med min bedste ja-hat på, så forsikrede jeg mig selv om, at det nok skulle gå, hvis jeg lige som blevet fadet ud i alt det her, og endte med at stå uden et job på hånden.

I ugerne op til Corona-nedlukningen havde jeg en dialog med HR-direktøren og Marketingsdirektøren vedr. nye muligheder, men hvordan så det ud, når Corona kom og drillede midt i det hele?? Hvad kunne man overhovedet regne med i hele verden?? Ingenting….

Heldigvis faldt det hele på plads, og inden jeg blev hjemsendt var jeg klar over, at jeg efter nedlukningen kunne vende tilbage til en ny og fast stilling hos Berendsen.

Jeg glæder mig rigtig meget til at starte som projektleder i afdelingen for storkunder på det private marked, hvor jeg skal arbejde med kundeopstarter og koordinering af disse. Jeg elsker at få “kabaler til at gå op” og jeg elsker gode kundeoplevelser og har altid været meget optaget af at “komme rigtigt fra start”. Så jeg er sikker på, at det bliver super spændende!

Nu mangler jeg bare at finde min arbejdstaske og min nøglebrik frem samt pakke min lille rejsetaske, så er jeg klar til to dage på Sjælland og klar til at forme mit nye job.

Jeg har også fået lavet den Corvid 19 test, som min afdeling har opfordret alle ansatte til at få lavet i et ansvarligt hensyn til kollegerne i afdelingen, inden vi igen møder ind på hovedkontoret. Den var som forventet ganske negativ.

God ferie til jer, der nu har det!

Ferie i sandaler

Men nu kan vi vist godt pakke sandalerne væk igen! Men det var skønt at få mulighed for at lufte dem i sidste uge. Det var en kold omgang at komme hjem til 15 grader tirsdag aften.

Så er de igen pakket væk, men vi fik da luftet dem lidt

Sommerferien skal naturligvis holdes i DK. Der var ingen tvivl hos mig, men efter at have oplevet DK gennem et par ferieuger, så var jeg generelt ikke særlig imponeret af mine landsmænd. Så kunne det ene sted vist være lidt så godt som det andet sted at holde ferie.

I første omgang forsøgte jeg at få gang i en campingferie med gode venner til både mig og Silas, men det ville ikke rigtig gå op i en højere enhed, og da det danske vejr mest ville byde på 16-18 grader og regn, så var det virkelig ikke svært at finde på noget andet.

Vi kiggede lidt på vejrudsigten lidt længere sydpå. Det var virkelig kun lidt længere sydpå. For i Niedersachsen i Tyskland skulle vi kunne få 22-25 grader og lidt sol hist og pist. Det vejr passede faktisk os og hundene ret godt. Godt vejr og familieoplevelser. Det gad vi godt!

Lige det her gad vi godt! Billedet er fra Celle

Campingvognen og mundbind (som det er obligatorisk at bære i butikker og tankstationer osv i Tyskland) blev pakket, og torsdag trillede vi afsted. Tyskland er et nemt og billigt land at holde ferie i, og så ligger det lige ved siden af. Det var bare at starte bilen og køre.

I butikker og fællesfaciliteter på campingpladsen skulle der bæres mundbind.

Vi havde kurs mod Celle, og det var sgu lidt satset at køre afsted uden at have booket camping her i højsæsonen. Vi dumpede ind på en campingplads i nærheden af Celle og var heldig at få en af to ledige pladser, som vi kunne leje i 2 nætter.

Så var det bare at pakke ud og lufte hundene. Vi kunne allerede der mærke, at vi var ankommet til et lidt andet klima. Jakkerne behøvede vi ikke at tage på, selvom klokken var 22.

Fredag brugte vi i Celle. Vi gik rundt og kiggede lidt på byen og de smukke gamle huse. Vi rundede også slottet, og mens Silas og Henrik studerede parkens ænder og de store gnaverdyr, der svømmede rundt ved slottet, satte jeg mig sammen med hundene og kiggede ud over området.

Hundene og jeg venter på slotsplænen, mens Silas (rød jakke) kigger på parkens ænder

Det er helt uvant for mig at tage afsted uden nogen form for research. Denne gang kørte jeg faktisk bare bilen, og Henrik måtte bestemme, hvor vi skulle køre hen.

Hen mod slutningen af ferien viste det sig, at Henrik havde den opfattelse, at han plejede at være den, der fandt ud af, hvor vi skulle hen, og hvad vi skulle se. Det kunne vi godt grine lidt af. Ja så må alle jo føle sig tilfredse og ikke overhørte, selvom jeg havde den klare opfattelse, at jeg plejede at bestemme destination m.m.

Nå men i min research i Celle fandt jeg ud af, at Celle Slot faktisk har en sammenhæng med det danske kongehus. Det var her Frederik d.7.´s kone, Dronning Caroline Mathilde blev deporteret til, efter at hendes elsker Struense var blevet henrettet for landsforræderi. Den afsatte dronning boede på slottet til hun døde af febersyge som 23.årig.

En sumpbæver i forgrunden og Celle Slot i baggrunden.

Celle var en ganske hyggelig by med mange flotte gamle huse. Det er lige sådan nogle byer, som vi godt kan lide at snuse rundt i. Men det var ikke en by, som vi umiddelbart kunne få mange dage til at gå i. Men den var superfin til en dagsudflugt.

Vi havde også kun to overnatninger på campingpladsen, som var rimelig fyldt op. Selvom vi jo kun var der for at sove, så var det jo også rart, når man kunne sove. Den første nat blev vi vækket af et meget grædende spædbarn i autocamperen bag os. Den sidste nat var vi underholdt af en medcampists højlydte lyde. Vi antager, at han snorkede – og det var på en lidt brutal måde.

Så vi var ikke kede af at bryde op fra en dyr plads med masser af leben og aktiviteter, som vi alligevel ikke skulle bruge. Jeg vil faktisk også helst dele fællesfaciliteter med så få som muligt.Vi havde egentlig bare brug for et roligt sted.

Her var den skønneste ro

Det fandt vi på den næste plads, som virkelig var pudsig. Pladsen bestod mest af fastliggere. En del af parcellerne var der bygget huse på, men andre stod der campingvogne med store faste telte til. Der var høje hegn og hække. Alt det som fastliggere i Danmark ikke må. Men her var hyggeligt, og vi følte os velkomne.

En fastligger-gade på campingpladsen. Her er både huse og høje hække og en masse andet tingel-tangel

Den ene nat talte jeg, at vi var 7 enheder udover fastliggerne på pladsen. Men vi syntes det var en skøn plads. Der var helt stille, når man vågnede om morgenen. Kun fuglene kunne høres og måske lidt vind i bladene i buskene. Perfekt!

Pladsen havde også en lille sø, hvor man kunne bad og fiske

Fra pladsen havde vi ca 15 km til Braunschweig, som vi kørte ind og besøgte efter at have fået stillet campingvognen an og spist vores frokost. Det var endnu en by med gamle smukke huse.

Søjlen hedder 2000 Jahre Christentum og det var interessant at stå og betragte de mange små og fine detaljer for forskellige tidsaldre.

Tyske byer har bare en skøn stemning. Det skønt at kunne sidde udenfor og spise på restauranterne, der i øvrigt krævede at alle gæster udfyldte papirer med navn, adresse og telefonnummer.

Registreringskort, så der evt kan smitteopspores

På den måde havde de styr over, hvem der havde været i kontakt med deres personale og måske havde været inde på deres restaurant. Vi sad nu kun udenfor. Der var over 20 grader hver dag, og vi havde også hundene med.

Det er så nemt at have hundene med. Når der er pause ligger de bare. Når vi spiser, så sover de (så ved de pausen er lang)

Hundene er i sig selv ret nemme at have med, selvom de også udelukker nogle aktiviteter. Jeg er glad for, at jeg altid har slæbt dem med mange steder. Vi kan gå gennem byer uden at de tager spor notits af andre mennesker eller hunde. Når vi stopper op og holder en pause, så lægger de sig ned. Når vi sætter os ved en restaurant, så lægger de sig hurtigt til at sove.

Mexikansk tallerken. Vi blev mætte – meget mætte

Braunschweig har mange gamle og imponerende bygninger. Store bygningsværker med torve/pladser foran.

Dankwarderode Castle

Der var faktisk også nyere og seværdige byggerier i Braunschweig. F.eks dette farvestrålende bygningsværk med alle former og farver. Bemærk de mange forskellige vinduesformer.

Happy Rizzi Haus

Dagen efter kørte vi til byen Goslar, der ligger i det nordlige Harzen. Når man er til gamle, skæve og smukke byer, så er det altså ikke et helt tosset sted at tage hen.

Idyl i Goslar

Vi gik også en tur langs kanalen der løber gennem byen. Bemærk f.eks det lille gule skilt på bygningen til venstre i billedet. Det er en vandstandsmåler. Hertil stod vandet i juli 2017.

Henrik og Silas kigger ud fra Kejserpaladset

Vi har været i Harzen før, og der er masser af charme. Smukke gamle huse og bjerge i baggrunden.

Jeg er ikke færdig med Harzen, så jeg er frisk på en lille minferie til Goslar en anden gang. Jeg observerede også andre danskere i Goslar, så vi er nok ikke ene om at have det sådan.

På vores sidste dag kørte vi ud til en borgruin. Der var ikke et øje, og desværre var selve turen op i tårnet ikke mulig pga Corvid-19, men der var dog stadig noget at se.

Resterne af Lichtenberg Slot

Vi valgte at slutte af med en tur til Braunschweig, hvor vi også kunne få feriens sidste eisbecher.

Feriens sidste Eisbecher med mandel og marcipan

Så tænkte vi egentlig også at ferien var forbi for denne gang. Vores mission lykkedes til fulde. Vi fik sommervejr og slap for det danske møgvejr, som vi kunne læse om på facebook.

Vi fik set noget nyt og oplevet noget sammen. Som Henrik så klogt sagde til Silas, der umiddelbart hældte mest til bare at blive hjemme (og hænge ved pc og IPad), så er det, når man tager afsted på ture og ferie, at man får minder sammen, som man sammen kan se tilbage på.

Med 5-6 dage i sommervejr var det tid til at vende snuden hjem mod DK. Kun en enkelt morgen og formiddag med regn, hvor vi bare blev inde i campingvognen og hyggede os med spil og tilhørende latter.

Formiddagsregn – Vi spiller Scribblish og morer os!

Fordi vi ikke gad at holde i kø ved Hamburg og måske forventede at vi kunne ske at komme til at se noget smukt på turen, så valgte vi at køre lidt øst om og krydse Elben ved Lauenburg. Det var en kæmpefejl. Vi blev mødt af omkørsel på omkørsel. Vi blev ledt igennem en masse små tyske byer (ikke som i DK, hvor der er omfartsveje udenom snart hver en lille by), så det blev til rigtig mange igangsætninger og hastighedsbegrænsninger ned til 30 km/t. Lad mig bare sige det sådan, at det er en hel anden oplevelse at køre på autobahn, når man nu har fået en tempo 100 godkendt vogn. Det her var både anstrengende og irriterende.

Lauenburg. En brostensbelagt og egentlig ret charmerende gade, der var lukket for biler

Da vi endelig nåede frem til Lauenburg og havde satset på en sen frokost med kig ud over Elben, så blev vi svært skuffet. Der var intet sted, hvor vi kunne få noget at spise. Byen var nærmest lidt spøgelsesagtig med sin ellers hyggelige og specielle gader og huse. Flere små butikker var Coronalukkede. Skuffede og sultne måtte vi køre videre og finde noget at spise ved motorvejen i stedet.

Det bedste vi kan sige om den hjemtur var, at vi slap for kø ved Hamborg, for vi kørte via Kiel. Vi slap også for kø for at komme ind i DK, hvor der ellers havde været kilometerlang kø for at komme ind i landet, da vi kørte over grænsen til Tyskland.

Det var en helt fin tur til Tyskland. Tyskerne er mindst lige så gode til håndsprit, som danskerne. Vi oplevede, at de er bedre til at holde afstand. Måske er mundbindet med til at hjælpe dem til at huske, at noget er anderledes. Jeg følte mig i hvert fald lige så tryg i Tyskland som i Danmark, men vi hang jo heller ikke ud, hvor der var mange mennesker, og vores ferie foregik udenfor – eller i vores egen campingvogn.

Hundeskader, Mandø og Corona

På vandreferien i sidste uge var jeg meget obs på mine hunde. Især var jeg meget obs på Ninja. Hun er jo blevet 10 år nu, og ikke helt grøn. Hun er knæopereret og hendes korsled har det med at gå lidt trægt, så hun skal rettes og løsnes for at være fit for fight.

Men alle tre hunde gik fint på benene alle tre dage. Så det var jo helt fantastisk dejligt, og mine øjne var ellers rettet skarpt mod dem.

Efter et par dages afslapning skulle jeg på agilitykursus med MicMic. Efter at have løbet fem minutter med hende, så synes jeg, at noget er “forkert”. Jeg konstaterer, at hun har ondt, hvis jeg strækker hendes venstre skulder. Det er egentlig kun en bevægelse som vores hunde gør i agility ved landinger og slalom. De gør den også ved leg under høj fart og retningsskifte.

Jeg måtte skifte hund, og Fuji fik lov at løbe på kurset i stedet.

Fuji fik Mics kursusplads. Hun gør sit bedste

Jeg fik bestilt en tid hos Jacob på Nordre Dyrehospital, og fik ham til at kigge hende igennem. Hans diagnose var en forstrækning af et ledbånd på indersiden af skulderen. Så nu står den på 14 dage med antiinflamatorisk og så ingen leg og agility, men gerne gåture.

For god ordens skyld gik han også Ninja igennem. Jeg synes selv,at hun var fin, og Jacob var heldigvis helt enig. Der var ikke det sædvanlige halløj med korsleddet. Så meget fint trods de lange og lidt hårde gåture i terræn.

Ferien er nu gået rigtig igang. Der er sådan set ingen faste planer. Ikke ud over, at campingvognen og udstyret skal testet. Det er jo altid meget interessant. Dejligt at vide, at man har handlet hos en god forhandler, for der har det med at dukke ting og sager op, når man begynder at bruge vogn og udstyr.

Vi indviede det nye luftfortelt på turen, og ja, det første døgn pumpede vi det 5 gange. Indtil videre løser gaffatape næsten problemet

Vi valgte at tage 4 dage til Mandø. Ja, det er det sted, som jeg vender mest tilbage til. Mandø er sådan lidt magisk.

Mandø er magisk

Det er der åbenbart også andre mennesker der synes i år. Der var godt nok gang i traktorbusserne, der fragter folk fra fastlandet og over til øen i vogne spændt efter en traktor. Jeg har aldrig oplevet så mange mennesker på øen. Men der var plads nok til os alle sammen, for Mandø er aldrig som sådan overrendt.

Adskillige traktorer kører turister til Mandø i disse vogne

Heldigvis tager dagsturisterne jo hjem igen sidst på eftermiddagen og så sænker den sædvanlige ro sig over øen igen.

Det blev til en skøn tur ud over Vadehavets blotlagte bund. Når tidevandet er nede, så kan man gå flere km ud på havbundet til man når til sejlrenden, hvor det er fedt at bade. I denne omgang var det kun hundene, der badede.

7 ud af 12 hunde er fanget på billedet

Jeg havde Fuji og Ninja med ud på turen (Mic måtte hellere blive hjemme i campingvognen), hvor de løb 12 hunde rundt mellem hinanden. Fuji er en hund, der har brug for lidt space omkring sig. Hun bryder sig virkelig ikke om anmasende hunde. Sannes hunde, som vi fulgtes med er helt fantastiske på det område. Helt uproblematisk kunne vi gå med hundene mellem hinanden.

Efter sådan en tur er der ro et par timer og der er sand overalt i pelsen

Havbunden er lidt ujævn, og jeg forestiller mig, at Ninja har trådt forkert på en eller anden måde. Hun var i hvert fald lige pludselig ikke helt rengående (ikke halt i den forstand) og måtte gå i snor på vejen ind til fastlandet. Så nu er der også dømt ro til hende. Hold nu kæft en sølle flok!!

Men fire dage på Mandø dur også med en lidt handicappet flok. Her står tiden nemlig bare bare stille. Der er afslapning og gåture. Man kan endda gå nogle af turene uden hunde også. For Silas er der i særdeleshed krabbefangeri, der er Mandøs hit. Det kan han få meget tid til at gå med.

Især kan man gå ved faskinerne ved stranden og håndplukke den ene krabbe efter den anden. Små og store – og i massevis. Silas´ evige håndtering af krabber har gennem årene helt fjernet mit ubehag ved krabber. Tidligere kunne jeg slet ikke koncentrere mig om at bade ved stranden, fordi jeg ikke kunne holde tanken om krabber ud. Nu er det gået op for mig, at de faktisk ikke amputerer tæerne.

Et af de gode fangststeder

Mandø har vidderne. Hvis man vælger at gå østpå, så møder man ikke rigtig nogle mennesker, men kan kigge ud over den flade marsk, gå på diget og kigge ud over Vadehavet og ind mod Jylland.

Smukt så langt øjet rækker

Man skal ikke tage til Mandø, hvis man er til Tivoli og hoppeborge, for så bliver man nok lidt skuffet. Man skal tage til Mandø, hvis man vil skrue tiden 50 år tilbage og bare nyde naturen.

Gåtur ved vandet. Silas og Henrik har et forspring. Fuji drages af vand!

Man skal tage til Mandø, hvis man vil vækkes af strandskaderne og turtelduerne, og hvis man kan nøjes med udvalget i den lille brugs der i øvrigt lukker kl 17.

Mandø kan sådan noget her. En stille aften med et kig ud over havet

Mandø er heller ikke kommet helt med på Corona-beatet, og jeg håber da heller ikke at det sker. Traktorbusserne var propfulde. Der var ingen sprit på campingpladsen (heldigvis en ret lille plads). Der var dog sprit inde i Brugsen, men døren dertil skulle åbnes og lukkes ved at trykke et dørhåndtag ned. Ja, jeg lægger mærke til sådan noget, og kan stort set åbne og lukke alle mulige døre uden brug af mine hænder.

Ja, jeg er lidt hysse. I know! Så det var fint med bare 4 dage – og dejligt med håndsprit i campingvognen. Evt smitteopsporing vil der ikke kunne blive noget af, for ikke alle campister var registreret med navn og kontaktoplysninger.

Faktisk tror jeg stadig at det er mere risikabelt at handle i Bilka eller så mange andre steder, når så mange danskere – og turister bare vader ind uden lige at spritte hænderne først.

Tobias er lige kommet hjem fra 3 dage i Berlin. Der skulle bæres mundbind i butikker, på hotellet og ved indgang på restauranter. Der stod flere steder personale og sørgede for, at folk fik sprittet hænder, og nogle steder skulle man lade sig indskrive, så de vidste hvem, der havde været der.

Her i DK har vi godt nok en smittestop-app, men den kan ikke bruges af alle, og desuden så æder den vildt meget strøm på mobilen. Så jeg ved ikke, hvor valid den er.

Nå, ja nok er der mange, der tænker at Corona er forbi, men jeg er stadig opmærksom, men jeg holder mig ikke hjemme, men jeg tænker over, hvor jeg er og hvad jeg rører ved, og jeg krammer kun med min husstand.

Sidste vandredag

Da vi vågnede i Bramslev Bakker, havde vi ikke helt styr over, hvor vi skulle trave på denne sidste dag. Men vi startede med at sparke liv i Toyotaen, hvis batteri igen var blevet mat i løbet af natten.

Vi kørte til Skanderborg og spiste frokost og håbede på at finde et turistkontor, men den slags er åbenbart blevet en sjældenhed. Det var faktisk noget andet i Hobro, hvor der var et lille turistkontor på havnen. Der var helt fantastisk og engageret betjening. I Skanderborg var der ingen hjælp at hente. Hvis man ringede til VisitSkanderborg (som havde adresse i en hel anden by), så fik man en telefonsvarer. Der er nemlig kun åbent for telefonbetjening mellem 10-14. Så der var ikke mere at komme efter denne dag. Jeg havde bare håbet at et menneske kunne hjælpe bedre end det, som jeg kunne finde på nettet.

Jeg var lidt lun på Den Genfundne Bro ved Vestbirk, og den ide var Iben frisk på. Problemet var bare, at man ikke rigtig kunne vandre en tur på 10-12 km uden at komme ud at gå langs landevejen (eller gå frem og tilbage af samme rute).

Trods min stædighed og læsen kort, så lykkedes det ikke at strikke en interessant tur sammen, der kunne gå omkring Den Genfundne Bro. Men vi besluttede os for at køre til Vestbirk, og så se den bro og gå på en del af Bryrupbanen, som broen ligger på.

Parkeringspladsen ved broen var godt fyldt op. Man kan parkere 300 meter fra broen, så den er jo meget let at komme til.

Den Genfundne Bro

Umiddelbart var jeg lidt skuffet over broen. Men det var nok mest fordi det irriterede mig, at man ikke kunne flette og god vandretur sammen for os, som omfattede en tur til broen.

Som Henrik sagde til mig, da jeg kom hjem og udtrykte min skuffelse over broen, så skulle jeg måske ikke fokusere så meget på, hvad mine øjne så, men også tænke på broens historie og se det i et lidt større perspektiv. Han har så meget ret.

Broen set nede fra

Hvis vi var taget dertil med picnickurven (der er bord-bænkesæt under broen) og havde tulret rundt der og kigget på billeder og plancher, så ved jeg, at det havde været en helt anden oplevelse. For broen i sig selv er meget smuk, og det er fantastisk at man kan pakke sådan en bro ud af en dæmning, hvor den har været “pakket” væk i næsten 100 år.

Bryrupstien med ridespor til højre og gang-/cykelsti til venstre

Men nu skulle vi jo altså ud at gå. Vi gik over broen og ind mod Vestbirk og fortsatte et par km inden vi vendte om og gik den samme vej retur. Vi fik da også et indblik i Bryrupstien, som jo også er en af de ruter, som man kan tilbagelægge med en oppakket barnevogn.

Vestbirk Sø
Fordelen ved en gammel jernbanesti er også at der er meget uberørt landskab langs jernbanerne. Det er også skønt at se på. God afveksling mellem by og land

Iben skulle hjem med bil og aflevere den på værkstedet, så den kunne få fikset det batteri. Derfor brød vi op her, da klokken var ved at være mange.

Jeg fortsatte alene til en foreslået rute ved Sukkertoppen, som var en fin tur kun et kvarters kørsel fra Den Genfundne Bro.

Der hvor min tur startede, var der en overnatningsplads for dem, som var på kano på Gudenåen. Jeg troede seriøst, at det var en stor spejderlejr. Der var virkelig mange mennesker, som havde slået lejr der for natten. Danskerne er rigtig kommet ud og kigge sig omkring i deres eget land.

Dejlig sti gennem skoven og langs Gudenåen
Aftenlys over Gudenåen

Jeg gik et stykke langs Gudenåen, inden jeg kom til stigningen op mod Sukkertoppen. 108 meter.

Det går synligt opad

Det var opstigningen værd, for der var så fin en udsigt oppe fra toppen.

Bemærk den smukke udsigt fra stien på toppen

Efter 10 minutter havde jeg så toppen for mig selv sammen med hundene. Jeg tog snorene af hundene, som vist trængte til at folde sig ud efter 3 dage i snor. Straks gav Fuji og MicMic sig til at lege.

De er enige om at have spilopper i øjnene

Jeg satte mig ned på bænken og nød udsigten og roen.

Inden jeg så mig om, havde jeg siddet der i en lille time.

Solen er på vej ned og vi havde pladsen for os selv

Nu var det tid for mig at vende snuden hjemad. 3 skønne dage med masser af timer og kilometer til bens rundt om i skønne Danmark var nu forbi.

Det var rigtig skønt, og jeg gør det helt sikkert gerne igen. Nu er teltet jo indkøbt, og det var meget ukompliceret at sove i det med hundene (jeg havde virkelig heller ikke regnet med andet). Selvom det ikke lige var den her ferie, vi havde planlagt, og slet ikke de ruter, vi skulle have gået, så fik Iben og jeg alligevel en masse godt ud af turen. Mest af alt var missionen bare, at vi skulle gå nogle ture på hundenes præmisser og hygge os med hinanden.

Mine tre vandrevenner – MicMic, Fuji og Ninja

Bedst af alt, så fik vi ikke en dråbe regn på vores ture. Vi fik lidt regn i teltet, men der sov vi jo. Eller prøvede på det, for søvnkvaliteten var vist svingende. Jeg sov ikke så godt den første nat, men nat nr. 2 var jeg nok mere træt, og så havde jeg jo i øvrigt også fået indkøbt en hovedpude, så jeg kunne putte mig lidt bedre.

Jeg gør det helt sikkert gerne igen og kigger allerede på interessante ruter, som man kan gå.

Opsamlingsnote: Vores lille vandreferie var fordelt på tre dage. Vi skulle have gået tre dage med hunde og barnevogn med vores oppakning og så gået fra overnatning til overnatning, men pga en ringe vejrudsigt valgte vi at tage en destination og dag ad gangen.

Jeg har skrevet et indlæg om hver dag. Dag 1 ved Hald/Stanghede, Dag 2 ved Bramslev Bakker, hvis du har lyst til en opsamling.