Berits Blog

Bemærkede I alle den smukke og solrige fredag?? Hvis der er sammenhæng mellem fødselarens opførsel og vejret, så kan man vist kun sige, at jeg næsten har opført mig alt for eksemplarisk.

Ja, for i fredags rundede jeg 50% af en 100 års fødselsdag, så hvis 100 år er målet, så er jeg nu mere end halvvejs mod de 100.

Er det så noget særligt at fylde rundt? Ja, det synes jeg. De runde tal er noget særlige på hver deres måde. 50 er mere modent end de tidligere runde fødselsdage, men stadig uden at “man” er gammel. Heller ikke selvom jeg er blevet farmor, vel at mærke.

Fødselsdagen var i mine øjne bare helt perfekt. Det er sådan set ikke, fordi vi plejer at gøre så meget ståhej ud af fødselsdage hos os. Nogle gange er jeg ikke engang hjemme. Men i år var helt anderledes.

Hos Daka, hvor jeg arbejder, har vi den gode, at få en betalt fridag, når man fylder rundt. Det er ikke fordi fridagen behøver at afholdes på selve fødselsdagen, men da der ingen møder var i min kalender på dagen, og vejret så ud til at blive fantastisk, så var det ret nemt at beslutte, at fridagen skulle falde på fødselsdagen.

Det var nemlig så heldigt, at Henrik også havde fri denne fredag. Silas skulle spille fodboldturnering på skolen – eller rettere sagt skulle hans klasse spille fodboldturnering. For Silas ville ikke komme til at deltage, men nok bare sidde under et træ. Det er bare ikke nogen gave til et hold at få en person med på et hold, som fysisk og mentalt ikke vil performe ret godt og ikke befinder sig ret godt med at skulle præstere for et hold.

Så enden på det blev, at vi alle holdte fri.

Klokken 8 ankom min salgsleder og salgschef med rundstykker og brunsvigere (de er vel fynboer) og en flot fødselsdagsbuket. Så hyggede vi med fælles morgenmad ude i morgensolen på terrassen.

Silas´ kommentar, da jeg fortalte, at de ville komme med morgenbrød var, at de måtte være glade for deres “workers”. Ja, det tror skam også, at de er. Jeg er i hvert fald og glad for at være, hvor jeg er.

Da cheferne var taget afsted, smed vi vores SUP boards ind bag i bilen og kørte til de tre kilometer til stranden.

Selvom der var lidt vind, så var der bare så skønt ude på vandet. Henrik og jeg padlede 6-7 kilometer langs kysten, og jeg hoppede da i et par gange, fordi jeg syntes det var rart at blive kølet lidt ned.

Vi kunne have ønsket os lidt mindre vind, men man kan ikke altid få det helt perfekt, og vi fik et par gode timer på vandet alligevel.

Nu begyndte sulten at melde sig. Måske var der lidt vind ude på vandet, men det var der til gengæld ikke inde i byen. Jeg ville gerne sidde i solen, men den bagte bare direkte ned fra en skyfri himmel, og det var virkelig varmt. Så jeg holdt ikke skansen i solen, men erkender at jeg nåede at få for meget sol og varme, for jeg blev noget utilpas, inden vi var færdige med at være inde i byen.

Jeg var ikke alene om at have det sådan. Ude på parkeringspladsen foran caféen faldt en mand sammen på gaden, og ambulancen måtte komme og tilse ham.

Silas mente, at vi også skulle have en is, og det var jeg jo ikke svær at overtale til. Byens bedste issted, Søster Is blev rundet inden vi kørte hjemad.

Så var jeg også godt brugt og skulle bare køles af hjemme i hængekøjen ude i skyggen. Efter lidt dasen der i skyggen og en lille lur, så var jeg heldigvis blevet mere frisk og kunne gå i gang med at pakke campingvognen til en weekend i agilityens tegn.

Jamen, skulle du ikke fejre fødselsdagen med din familie? Jeg havde da fejret fødselsdag i næsten 12 timer non-stop og i den kommende weekend skal fødselsdagen fejres med åbent hus om eftermiddagen og fest om aftenen i en lejet spejderhytte lidt længere nede af vejen. Det glæder jeg mig rigtig meget til.

Fødselsdagshilsnerne og opringningerne væltede ind fredag. Der lå over 250 hilsner på Facebook, som jeg først fik tygget mig igennem mandag aften. Det er alligevel imponerende, for jeg får ikke altid selv ønsket andre tillykke på facebook. Hver eneste hilsen er læst, og jeg glæder mig over, at folk tager sig tiden til at skrive en hilsen.

Blomsterbuddet kom også forbi et par gange i løbet af dagen. Det var ret uventet, vil jeg sige, men jeg blev ganske rørt af disse hilsner.

Som jeg sagde til Henrik, så var det egentlig helt dejligt at modtage blomsterhilsner af glædelige årsager. Vi har gennem tiden mest modtaget blomster som opmuntring.

Det var en helt igennem dejlig dag! Jeg kunne ikke ønske mig den bedre.

Er det så anderledes pludselig at være blevet 50 år. Nej, jeg mener stadig, at jeg er en 35-årig, men nu har jeg bare 50 års livserfaring, og det er jo altid godt med lidt i rygsækken.

Det er vist aldrig sket før, at jeg er gået på sommerferie uden at have et eller andet større hundearrangement i min feriekalender. Det kan være Hundeferie, ugekursus, ugestævne eller et eller andet agility i udlandet.

Men sådan var det ikke i år. Der var faktisk slet ikke noget på tapetet. Lidt angstprovokerende for mig, at der slet ingen planer var.

Det resulterede så også i, at jeg booke et par overnatninger på en campingplads senere på ferien. Så havde vi da lige som et eller andet at pejle efter.

Første uge gik med at drysse lidt rundt og lave ikke ret meget/slappe af. Det blev til en enkelt tur til Koldinghus Slot.

Det var faktisk ganske godt og interessant. Slottet brændte i 1808 og stod derefter bare tilbage som en ruin. I 1990´ erne blev slottet restaureret (tag over mv), men ikke “genopført”. Derfor kan man i dag få et godt indtryk af den del af historien, når man besøger slottet.

Ellers fik jeg også aflagt et par besøg ved Jutlandia Cup for at sige hej og for at se lidt godt agility. Det var dejligt at komme forbi og sige hej til mange af de venner. Flere af dem har jeg ikke set meget til de sidste par år (du ved, det der corona).

Det virkede ellers til at være et fedt ugestævne, når dagene ikke var så lange. Så hvis man havde deltaget, så havde der været tid til familie ved siden af. Men i år havde jeg fravalgt det. Mest af alt fordi jeg havde besluttet mig for at jeg i denne ferie skulle være til disposition for familiehygge og -udflugter og ikke fastlåst til “hund”.

Silas har også nået en alder, hvor jeg ikke kan forvente, at han gider at blive ved med at holde ferie med os.

Det er jo ikke det samme som, at jeg ikke har lavet noget med hundene. Da jeg var i Esbjerg for at se Jutlandia Cup, så mødtes jeg med Pia og Mini, og vi fik trænet lidt agility sammen. Det er så skønt at se TikTok og Mini sammen. De hygger sig virkelig.

Henrik havde ikke helt så meget ferie at rutte med som jeg havde. Så Silas og jeg valgte at trække campingvognen op til min gode veninde Mona, så vores drenge og vi kunne hygge os.

Det var dejlig afslapning og lækker mad fra jægernes fryser. Det blev da også til at par gåture i det lækre område (Monas egen skov), hvor vores tilsammen 10 hunde flimrende rundt mellem hinanden i fred og fordragelighed.

Vejret var bestemt ikke noget at råbe hurra for. Der var mest blæst og regn. Drengene fik frit valg på aktivitet hele tirsdagen, og vi foreslog badeland, biograf, bowling, men de to drenge ville bare gerne i Dinos Legeland. Jamen, så afsted med de to unge teenagere, som let kunne spendere hele dagen i det overfyldte legeland. Der var andre, der havde fået samme idé i det kedelig sommervejr.

Endelig vendte vejret, og det passede sådan set fint med den booking jeg havde lavet på Humlum Camping. Vi kom derop i superfint vejr. Fik stillet fortelt op, sat hundehegnet omkring og fyldt vand på vognen. Vores SUP boards blev pumpet op, og så var der gået et par timer. Så da jeg var klar til at “suppe”, så var der pludselig fralandsvind, og lidt mere end jeg syntes var godt at “suppe” i.

Min far fulgte trop i løbet af aftenen, så kom han også lidt på ferieudflugt.

Heldigvis var vejret helt fantastisk næste dag. Det var super skønt at sætte sig ud i forteltet og kunne kigge ud på fiskerlejet. Der var bare helt stille.

Selvfølgelig var det godt vejr denne dag, for det var Henriks fødselsdag. Så efter morgenmad og “gaveoverrækkelse”, så var vi klar til at stævne ud på SUP boards.

Camping og godt vejr. Det er bare det bedste. Især når man ligger ved vandet. Desværre holdt det gode vejr ikke, men vi fik udnyttet vejret om lørdagen.

Søndag havde vi inviteret til Silas´ fødselsdag. Ja vi har alle i husstanden fødselsdag indenfor 14 dage. Vi havde håbet på godt vejr og åbent fortelt med kig til vandet, når vi fik gæster, men nej vi måtte som dagen skred frem kigge ud mellem regndråberne på forteltets vinduer.

Silas startede egentlig dagen med at sige, at vi lige så godt kunne holde hele hans fødselsdag denne søndag og ikke fejre ham om mandagen, hvor han egentlig rigtig havde fødselsdag. Så ved morgenbordet søndag fik han gaver af både os forældre og morfar.

Tobias og familien gjorde os ved selskab til frokost. Og man må sige, at Tobias tog røven på Silas ved at pakke en kasse dublo ind. Silas var ikke ligefrem super glad for gaven, da han pakkede op, men inden han fik den pakket for langt væk, så fik Tobias ham til at pakke æsken op også.

Ud væltede det med viskestykker. Silas lignede et spørgsmålstegn, og var ikke klar over at familiens gavejoke nu også havde ramt ham. Min mor indførte sin tid en trussel om, at man fik grydelapper eller viskestykker, hvis man ikke afleverede en ønskeseddel.

Der var dog andet end viskestykker i æsken, for der var også penge til fødselaren, som faktisk ikke rigtig ønskede sig noget. Når man ikke ønsker sig noget, så er det også svært at lave en ønskeseddel.

Grundet vejret måtte vi nøjes med at hygge i forteltet det meste af tiden. Vi var 4 generationer samlet, og det var super hyggeligt. Hvor bliver Pelle altså bare stor og stærk.

Mandag var det egentlig Silas´ 14 års fødselsdag om mandagen, men han havde jo besluttet, at det hørte søndagen til, så det blev der ikke gjort så meget stads ud af. Jeg ønskede ham tillykke om morgenen, og så behøvede vi ikke bruge mere tid på det.

Mandagen brugte vi på Hjerl Hede. Da vi var på Humlum sidste år var det også i tankerne at tage på Hjerl Hede. Jeg har ikke været der i mange mange år, og kunne faktisk ikke huske tidsalderen for stedet.

Her i sommerferien har de levendegørelse af diverse håndværk, så der var jo lidt ekstra at se på og forskellige ting, som man kunne købe der. Blandt andet bagerbrød, som er bagt i stenovn, der varmes op med bål.

Vejret var rimelig godt til en tur på Hjerl Hede, men når vi kiggede på vejrudsigten, så var der de næste dage udsigt til under 20 grader, blæst og overskyet, så vi blev enige med hinanden om, at det gad vi faktisk ikke blive hængende i.

Så tirsdag pakkede vi sammen og kørte hjem. En dag før planlagt, men vi gad bare ikke camping det der triste vejr, og da slet ikke når vi kunne se, at vejret i det sønderjyske ville være en del bedre de kommende dage.

Vi pakkede sammen, og det sidste vi foretog os var at spise en is fra Humlum Campings lækre ishus.

Humlum er en rigtig skøn campingplads. Vi var der også sidste år (hvor vi endte med at måtte tage hjem, da vores fortelt stod i vand efter voldsomt regnvejr, og vi kunne soppe i forteltet).

Ved Humlum vil jeg særligt fremhæve, at den er MEGET hundevenlig, og det koster endda ikke noget at have hunde med på camping her. Det er til trods for, at de har bygget et fint baderum til hunde, og der er et stort fritløbsområde kaldet “Hundeøen”. Sidste år var jeg lidt betænkelig ved at gå der, fordi jeg ikke gider at møde en masse løse hunde, men jeg synes faktisk ikke at det er et problem derovre.

Mine hunde er blevet luftet på “øen” både morgen og aften, og vi har ikke været i nærkontakt med andre hunde, så det har passet mig glimrende.

Det er også rigtig skønt, at der er så lækkert et ishus på campingpladsen. Der er ofte lang kø. I år blev ishuset kåret som landsdelens bedste ishus af TV Midt/Vest, og de fortalte, at det resulterede i en sand kundestorm lige efter. Dagen efter solgte de over 1.000 isvafler og folk stod i lange køer.

Så vil jeg også fremhæve lidt mere ved Humlum, at når man har betalt for overnatning, så behøver man ikke bekymre sig om varmt vand og evt brug af ovn i køkkenet. Det er inkluderet. Det kan jeg godt lide – især når pladsen så heller ikke engang er i den dyre ende af skalaen.

Mon ikke vi kommer til Humlum igen? Der håber vi på et mere stabilt sommervejr.

Nu er ferien for længst forbi, og vi har været igang det meste af en uge nu. Nu er vejret særdeles fremragende og det er virkelig sommer = hedebølge. Ja det er ikke altid nemt at ramme plet med ferie, aktiviteter og vejret.

I uge 27 var jeg tre dage afsted på kursus med Jane Elene Christensen. Det var primært MicMic, som jeg havde meldt til kurset.

Men med tre ganges undervisning fordelt over tre dage, så synes jeg, at det var passende, at lade TikTok få en lille bid af kagen.

Jeg elsker Janes baner og hendes undervisning, og da jeg arbejdede på Sjælland var det en af mine fedeste goder, at jeg af og til kunne købe mig en træning, når jeg alligevel var på Sjælland. Nu kommer jeg stort set aldrig til Sjælland mere, og det var længe siden, jeg havde fået undervisning af Jane.

Så jeg var virkelig hurtig på tasterne, da Ruby lagde et tre dages kursus op på Facebook. 3 dage i Middelfart med mulighed for camping. Fed mulighed! Med dette set up havde jeg også mulighed for at arbejde om rundt om mine træningstider. Så det var virkelig genialt.

Så jeg pakkede campingvognen og gjorde klar til at køre. Først skulle jeg dog lige tømme nogle køkkenskabe og -skuffer, da vi havde fået konstateret en lækage på et rør i køkkenet. Vi kender turen. Underskabe til ud. Gulvet brækkes op. Tærede rør udskiftes, hullet lukkes igen. Det er nemlig ikke første gang, vi har lækage vandrørene i køkkenet. Igen blev det opdaget ved, at vi fik “gulvvarme”.

Pt er vi her i uge 29 nået dertil, at røret er skiftet, hullet er lukket, klinkerne er lagt på plads. Nu mangler vi kun at få køkkenskabene på plads igen, men tømreren er taget på ferie. Så vi lever videre i lidt køkkenkaos, hvor tingene står lidt rundt omkring pga manglende skuffer og skabe.

Tilbage til kurset.

Jane havde lavet nogle udfordrende baner. En ny opsætning for hver dag. To baner til hver opsætning, så der var noget at vælge imellem ift niveau.

For Mics vedkommende fik jeg belyst nogle af vores svagheder, og der var også nogle nye løsningsforslag, men ellers er der bare at træne og træne og håbe, at vi kan forbedre os.

TikTok til gengæld var jo som at pakke lidt af en gave op, som man har gemt på og gået rundt om i mange måneder. Jeg har været ret tilbageholdende med at “komme igang”. Men her var det så fantastisk, at TikTok kunne snuppe 5-10 minutter af mine træningspas hver af dagene. Det synes jeg var tilpas for hendes niveau.

Så vidste jeg, at jeg ikke ville køre hende flad og forvirret, men at hun bare lige fik lov til at smage lidt til sagerne og lade det bundfælde sig.

Hun var fed! Hun kunne ikke så meget på en bane, men man kunne se, hvad hun indeholdte. Man kunne se, at hun havde power og acceleration. Man kunne se, at hun tænkte og prøvede at løse nye opgaver. Man kunne se, at hun var fokuseret og havde gode bevægelser.

De ting, som hun havde i bagagen til at løse opgaverne på kurset var, at hun kunne hun sidde i start (naturligvis, tillader jeg mig at sige), hun kunne sendes frem til aktivt og dødt legetøj samt manners minder – og kaldes ind til samme belønninger.

Jane fandt små udvalgte sekvenser på banerne med 2-5 forhindringer, som vi byggede op på. Det var total fedt. Jeg synes virkelig, at hun arbejdede godt, og Jane roste hende også for hendes power og fokus.

Nu glæder jeg mig bare endnu mere til at arbejde med TikTok, så hun kan debutere i 2023.

Der er stadig lang vej igen, men vi arbejder stille og roligt på det. Der er bare noget helt særligt ved at forme sin nye agilitymakker.

I 2020 var min veninde Iben og jeg afsted på kombineret telt- og vandretur. Det var simpelthen så hyggeligt, og da Iben for nogle uger spurgte mig, om jeg var frisk på 2 dages “et eller andet” med hundene i uge 28, så kunne vi hurtigt finde frem til, at det kunne være fedt at gentage succesen.

I starten af ugen vidste vi kun, at vi gerne ville gå et par fede ture fordelt over 2 dage og sove i telt i mellem de to dage. Vi havde ikke rigtig nogen ide om, hvor vi skulle hen, og jeg fik ansvaret for at finde lokationen.

Min uge var bare lidt tæt pakket, så det var svært at få tid til at researche passende ruter. Vores mål var ca. 15 km pr. dag, og jeg ville gerne finde et udgangspunkt, hvor vi kunne gå afvekslende ture de to dage og slå lejr samme sted.

Mulighederne er jo mange, selvom man indskrænker det til Jylland/Fyn. Det var faktisk ikke til at overskue, hvor man skulle tage fat.

Lidt tidspresset lagde jeg en forespørgsel ud på en vandrergruppe på facebook. Der kom en række mere eller mindre konkrete forslag, men hvad endnu bedre var, så kom der et total konkret forslag fra en af mine gode agilitytræningskammerater Lena i Engesvang, som også havde set opslaget. Det jeg søgte var lige præcis i hendes baghave.

Jeg outsourcede det trygt til hende at beskrive to ture og anbefale os et spot eller to til at slå teltene op, så vi kunne vælge. Det var dælme fornemt og min kontrolgen var helt i ro.

Jeg tyvstartede min tre ugers ferie torsdag til fyraften og lidt presset fik jeg pakket (og huskede næsten alt – manglede i hvert fald ikke noget vigtigt) og kørte mod Engesvang fredag morgen.

I min indbakke lå en beskrivelse af mødested og hvilken rute, vi skulle gå på den første dag. Lena have mikset en “hemmelig” rute til fredagen, som vist var lidt en blanding af nogle af hendes daglige ture i området.

Det var en super smuk tur i forskelligt terræn og en blanding af Hærvejen og Kløverruter. Vi gik af stier under “åben himmel”, gennem skov og rundt om lidt vand.

Turen gik blandt andet ind til Skallerund Sø, som er en mindre sø, der ligger midt i et fantastisk landskab. Søen var tidligere tørvemose, men nu en lille fin sø med masser af åkander og kæruld, som en del af vegetationen.

Hvis man har glemt sin madpakke, så kan man på denne årstid forsyne sig på ruten med diverse bær.

Hundene blev faktisk også helt gode til at plukke bær. Et par af mine har lært sig at plukke hindbær herhjemme i haven.

Vi gik i alt 14 km fredag, og vi var rimelig heldige med vejret, men vi fik en enkelt byge, hvor vi heldigvis kunne putte os lidt i skoven, og spise romkugler fra Seest Bageri, som her i 2022 er blevet kåret til Danmarks bedste romkugle.

Bygen drev over og romkuglerne blev spist, mens hundene fik et lille hvil. Så vi slap nogenlunde nådigt fra den byge.

Vi gjorde også et holdt ved Klosterlund Museum, hvor hundene kunne flade lidt ud og få noget at drikke. Der var godt nok lukket om fredagen. Ellers er der gratis entré og udstillinger der handler om tørvebruget og arkæologisk fund fra jægerstenalderen.

Der skal ret meget vand til, når man har 6 hunde med på tur. Der ryger let en liter ved hver drikkepause

Vores tur varede 6 timer incl pauser. Vi havde ikke helt styr på aftensmaden, så vi kunne nemt blive enige om, at det var en god idé at køre til Silkeborg og finde noget at spise.

Godt sultne gik vi på Jensens, mens hundene snorkboblede bag i bilerne.

Og godt mætte gik vi derfra noget senere og satte kursen retur mod vores udgangspunkt ved Engesvang.

Lige inden vi nåede frem begyndte det at regne – og vi skulle have sat teltene op. Vi blev hængende i bilerne og ventede på at bygen stoppede og efterlod den fineste dobbeltregnbue.

Det var virkelig et fantastisk spot, som Lena havde anvist os. Vi lå oppe på Dværgbakken, hvor der er en primitiv teltplads. Tjek lige den morgenudsigt fra teltet.

Udover bålplads og borde/bænke, så var der et offentligt toilet 100 meter fra pladsen. Hen på morgenen og formiddagen kunne man også godt fornemme, at der kom folk og nød udsigten og drak en kop kaffe eller bare sad, men der var vi igang med at bryde op.

Vi skulle nemlig videre på lørdagens tur. Opskriften var rimelig simpel. Gå rundt om søen, og Lenas anbefaling var at gå mod uret. Total ansvarsfralæggelse fra min side og jeg fulgte blindt hendes anvisninger uden helt at vide, hvad der var i vente. Jeg havde ikke læst op på en pind om området.

Jeg havde altså ingen fornemmelse af, hvad der ventede os på denne tur. Jeg vidste, at turen rundt om søen var over 10 km, og at jeg engang havde læst lidt om den, og derefter tænkt, at den kunne jeg godt tænke mig at gå engang.

Turen går rundt om søen af stier højt og lavt og nogle steder over nogle anlagte træ-stier, fordi man også går i moseområde.

Bølling Sø har faktisk en rigtig interessant historie og ligger i et helt fantastisk landskab. Den er virkelig et besøg værd!

Der har været højmose, hvor man i mange år gravede tørv til brændsel, og søens udformning har ændret sig mange gange gennem tusinder af år. Sø, mose, sø med moseområder omkring.

Vi fandt en fin lille madpakkehytte, da vi kom om på den anden side af søen. Der kunne vi gøre ophold, hundene kunne få lidt at drikke, og vi kunne også få lidt frugt. Der var klart mere sol lørdag end fredag, men der var også en del vind.

Inde i hytten lå i øvrigt en lille gæstebog. Vi satte vores “aftryk” i bogen og gik videre med fornyet energi. Nu blev turen bare endnu mere fantastisk og smuk, da vi kom lidt op i højden og kunne se ud over Bølling Sø.

Denne her side af søen (modsatte side af Engesvang by) var absolut den allersmukkeste del af turen.

Rundt omkring på ruten var der opsat tavler med information om mosen, søen, tørv, ofringer og ikke mindst Tollundmanden som blev fundet i mosen ved søen.

Tollundmanden blev i 50´érne fundet under udgravning af tørv, og man mener, at han blev hængt og derefter ofret. Der lå han så i 2500 år indtil en familie stødte på ham i deres tørvegravearbejde.

På ruten går man gennem nogle fårefolde (der er også tyrefolde, men dem havde Lena ledt os udenom). Det var tydelig for mig, at jeg vist kun havde en hyrdehund i min flok.

På den sidste del af turen fletter man lidt i øvrigt lidt sammen med Hærvejen, som vi også havde gået lidt på om fredagen.

Turen rundt om Bølling Sø var en helt igennem fantastisk tur. Den havde bare alt. Varieret landskab, masser af historie både fra istiden, men også fra “tørvegravertiden”. Der var flotte udsigtspunkter og rimelig afmærkede ruter (men ellers var jeg jo så heldig at have en online-guide, der kan området som sin egen bukselomme).

Hvis der er noget, som jeg er god til, så er det at fare vild i skove – også selvom de er små. Det er lidt lettere at finde ud af at gå rundt om en sø. Så lørdagen mestrede jeg noget bedre, for der skulle jeg kun koncentrere mig om at gå og ikke så meget om at finde vej.

Det var to super gode ture. Fredag var Lenas personlige tur, som jeg ikke kan gengive for nogen, og den er ikke skiltet/afmærket, men den gik gennem flot natur, og det var også en rigtig god tur.

Bølling Sø var min absolutte favorit af de to ture, og jeg vil også gerne gå den igen. Jeg vil gætte på at turen er +12 km. Desværre kunne jeg ikke tracke hele turen lørdag, fordi mit ur løb tør for strøm. Turen tog os 5 timer med indlagte pauser, hvor hundene også kunne få et hvil og noget vand. Vi havde jo ikke travlt og skulle bare gå og hygge os.

Hvis I får lyst til en tur rundt om Bølling Sø efter at have læst det her, så ligger der i øvrigt også en campingplads meget tæt på søen.

Jeg føler mig fantastisk privilegeret. Dels over at have en veninde som Iben, som jeg har så gammelt et venskab med (over 30 år siden vi mødtes på gymnasiet), men også privilegeret over, at det kunne lykkes for os at finde to dage sammen. Vi har begge en tendens til at pakke vores kalendere hårdt, men heldigvis lod min chef mig tyvstarte ferien, og så endte det hele med at kunne lade sig gøre.

Men det er jo heller ingen selvfølge, at Henrik giver mig plads og mulighed til at tage afsted på sådan en tur. Ikke fordi jeg skal have “tilladelse”, men når man er i et parforhold, så kan der være forskellige opfattelser af om man synes, at man hver især skal tage på tur og få nye oplevelser uden den anden. Jeg synes, at vi er gode til at give hinanden plads. Selvom det er mig der farer mest ud.

Omvendt så fik Silas og Henrik et par dage, hvor jeg ikke hvirvlede rundt om ørerne på dem. Det kan nok også noget for dem. Jeg er glad for at være hjemme hos dem igen og foran mig ligger der tre ugers ferie, hvor der ikke umiddelbart er nogle fastlagte planer.

Det har jeg vist aldrig nogen sinde prøvet før. Mit hoved vil allerede gerne planlægge en masse ting og er bange for at tiden går, og jeg intet har udrettet eller oplevet, når jeg er retur på jobbet d. 8. august. Det er sgu lidt fjollet.

God sommer til jer, der læste med så langt.

I 2020 var min veninde Iben og jeg afsted på kombineret telt- og vandretur. Det var simpelthen så hyggeligt, og da Iben for nogle uger spurgte mig, om jeg var frisk på 2 dages “et eller andet” med hundene i uge 28, så kunne vi hurtigt finde frem til, at det kunne være fedt at gentage succesen.

I starten af ugen vidste vi kun, at vi gerne ville gå et par fede ture fordelt over 2 dage og sove i telt i mellem de to dage. Vi havde ikke rigtig nogen ide om, hvor vi skulle hen, og jeg fik ansvaret for at finde lokationen.

Min uge var bare lidt tæt pakket, så det var svært at få tid til at researche passende ruter. Vores mål var ca. 15 km pr. dag, og jeg ville gerne finde et udgangspunkt, hvor vi kunne gå afvekslende ture de to dage og slå lejr samme sted.

Mulighederne er jo mange, selvom man indskrænker det til Jylland/Fyn. Det var faktisk ikke til at overskue, hvor man skulle tage fat.

Lidt tidspresset lagde jeg en forespørgsel ud på en vandrergruppe på facebook. Der kom en række mere eller mindre konkrete forslag, men hvad endnu bedre var, så kom der et total konkret forslag fra en af mine gode agilitytræningskammerater Lena i Engesvang, som også havde set opslaget. Det jeg søgte var lige præcis i hendes baghave.

Jeg outsourcede det trygt til hende at beskrive to ture og anbefale os et spot eller to til at slå teltene op, så vi kunne vælge. Det var dælme fornemt og min kontrolgen var helt i ro.

Jeg tyvstartede min tre ugers ferie torsdag til fyraften og lidt presset fik jeg pakket (og huskede næsten alt – manglede i hvert fald ikke noget vigtigt) og kørte mod Engesvang fredag morgen.

I min indbakke lå en beskrivelse af mødested og hvilken rute, vi skulle gå på den første dag. Lena have mikset en “hemmelig” rute til fredagen, som vist var lidt en blanding af nogle af hendes daglige ture i området.

Det var en super smuk tur i forskelligt terræn og en blanding af Hærvejen og Kløverruter. Vi gik af stier under “åben himmel”, gennem skov og rundt om lidt vand.

Turen gik blandt andet ind til Skallerund Sø, som er en mindre sø, der ligger midt i et fantastisk landskab. Søen var tidligere tørvemose, men nu en lille fin sø med masser af åkander og kæruld, som en del af vegetationen.

Hvis man har glemt sin madpakke, så kan man på denne årstid forsyne sig på ruten med diverse bær.

Hundene blev faktisk også helt gode til at plukke bær. Et par af mine har lært sig at plukke hindbær herhjemme i haven.

Vi gik i alt 14 km fredag, og vi var rimelig heldige med vejret, men vi fik en enkelt byge, hvor vi heldigvis kunne putte os lidt i skoven, og spise romkugler fra Seest Bageri, som her i 2022 er blevet kåret til Danmarks bedste romkugle.

Bygen drev over og romkuglerne blev spist, mens hundene fik et lille hvil. Så vi slap nogenlunde nådigt fra den byge.

Vi gjorde også et holdt ved Klosterlund Museum, hvor hundene kunne flade lidt ud og få noget at drikke. Der var godt nok lukket om fredagen. Ellers er der gratis entré og udstillinger der handler om tørvebruget og arkæologisk fund fra jægerstenalderen.

Der skal ret meget vand til, når man har 6 hunde med på tur. Der ryger let en liter ved hver drikkepause

Vores tur varede 6 timer incl pauser. Vi havde ikke helt styr på aftensmaden, så vi kunne nemt blive enige om, at det var en god idé at køre til Silkeborg og finde noget at spise.

Godt sultne gik vi på Jensens, mens hundene snorkboblede bag i bilerne.

Og godt mætte gik vi derfra noget senere og satte kursen retur mod vores udgangspunkt ved Engesvang.

Lige inden vi nåede frem begyndte det at regne – og vi skulle have sat teltene op. Vi blev hængende i bilerne og ventede på at bygen stoppede og efterlod den fineste dobbeltregnbue.

Det var virkelig et fantastisk spot, som Lena havde anvist os. Vi lå oppe på Dværgbakken, hvor der er en primitiv teltplads. Tjek lige den morgenudsigt fra teltet.

Udover bålplads og borde/bænke, så var der et offentligt toilet 100 meter fra pladsen. Hen på morgenen og formiddagen kunne man også godt fornemme, at der kom folk og nød udsigten og drak en kop kaffe eller bare sad, men der var vi igang med at bryde op.

Vi skulle nemlig videre på lørdagens tur. Opskriften var rimelig simpel. Gå rundt om søen, og Lenas anbefaling var at gå mod uret. Total ansvarsfralæggelse fra min side og jeg fulgte blindt hendes anvisninger uden helt at vide, hvad der var i vente. Jeg havde ikke læst op på en pind om området.

Jeg havde altså ingen fornemmelse af, hvad der ventede os på denne tur. Jeg vidste, at turen rundt om søen var over 10 km, og at jeg engang havde læst lidt om den, og derefter tænkt, at den kunne jeg godt tænke mig at gå engang.

Turen går rundt om søen af stier højt og lavt og nogle steder over nogle anlagte træ-stier, fordi man også går i moseområde.

Bølling Sø har faktisk en rigtig interessant historie og ligger i et helt fantastisk landskab. Den er virkelig et besøg værd!

Der har været højmose, hvor man i mange år gravede tørv til brændsel, og søens udformning har ændret sig mange gange gennem tusinder af år. Sø, mose, sø med moseområder omkring.

Vi fandt en fin lille madpakkehytte, da vi kom om på den anden side af søen. Der kunne vi gøre ophold, hundene kunne få lidt at drikke, og vi kunne også få lidt frugt. Der var klart mere sol lørdag end fredag, men der var også en del vind.

Inde i hytten lå i øvrigt en lille gæstebog. Vi satte vores “aftryk” i bogen og gik videre med fornyet energi. Nu blev turen bare endnu mere fantastisk og smuk, da vi kom lidt op i højden og kunne se ud over Bølling Sø.

Denne her side af søen (modsatte side af Engesvang by) var absolut den allersmukkeste del af turen.

Rundt omkring på ruten var der opsat tavler med information om mosen, søen, tørv, ofringer og ikke mindst Tollundmanden som blev fundet i mosen ved søen.

Tollundmanden blev i 50´érne fundet under udgravning af tørv, og man mener, at han blev hængt og derefter ofret. Der lå han så i 2500 år indtil en familie stødte på ham i deres tørvegravearbejde.

På ruten går man gennem nogle fårefolde (der er også tyrefolde, men dem havde Lena ledt os udenom). Det var tydelig for mig, at jeg vist kun havde en hyrdehund i min flok.

På den sidste del af turen fletter man lidt i øvrigt lidt sammen med Hærvejen, som vi også havde gået lidt på om fredagen.

Turen rundt om Bølling Sø var en helt igennem fantastisk tur. Den havde bare alt. Varieret landskab, masser af historie både fra istiden, men også fra “tørvegravertiden”. Der var flotte udsigtspunkter og rimelig afmærkede ruter (men ellers var jeg jo så heldig at have en online-guide, der kan området som sin egen bukselomme).

Hvis der er noget, som jeg er god til, så er det at fare vild i skove – også selvom de er små. Det er lidt lettere at finde ud af at gå rundt om en sø. Så lørdagen mestrede jeg noget bedre, for der skulle jeg kun koncentrere mig om at gå og ikke så meget om at finde vej.

Det var to super gode ture. Fredag var Lenas personlige tur, som jeg ikke kan gengive for nogen, og den er ikke skiltet/afmærket, men den gik gennem flot natur, og det var også en rigtig god tur.

Bølling Sø var min absolutte favorit af de to ture, og jeg vil også gerne gå den igen. Jeg vil gætte på at turen er +12 km. Desværre kunne jeg ikke tracke hele turen lørdag, fordi mit ur løb tør for strøm. Turen tog os 5 timer med indlagte pauser, hvor hundene også kunne få et hvil og noget vand. Vi havde jo ikke travlt og skulle bare gå og hygge os.

Hvis I får lyst til en tur rundt om Bølling Sø efter at have læst det her, så ligger der i øvrigt også en campingplads meget tæt på søen.

Jeg føler mig fantastisk privilegeret. Dels over at have en veninde som Iben, som jeg har så gammelt et venskab med (over 30 år siden vi mødtes på gymnasiet), men også privilegeret over, at det kunne lykkes for os at finde to dage sammen. Vi har begge en tendens til at pakke vores kalendere hårdt, men heldigvis lod min chef mig tyvstarte ferien, og så endte det hele med at kunne lade sig gøre.

Men det er jo heller ingen selvfølge, at Henrik giver mig plads og mulighed til at tage afsted på sådan en tur. Ikke fordi jeg skal have “tilladelse”, men når man er i et parforhold, så kan der være forskellige opfattelser af om man synes, at man hver især skal tage på tur og få nye oplevelser uden den anden. Jeg synes, at vi er gode til at give hinanden plads. Selvom det er mig der farer mest ud.

Omvendt så fik Silas og Henrik et par dage, hvor jeg ikke hvirvlede rundt om ørerne på dem. Det kan nok også noget for dem. Jeg er glad for at være hjemme hos dem igen og foran mig ligger der tre ugers ferie, hvor der ikke umiddelbart er nogle fastlagte planer.

Det har jeg vist aldrig nogen sinde prøvet før. Mit hoved vil allerede gerne planlægge en masse ting og er bange for at tiden går, og jeg intet har udrettet eller oplevet, når jeg er retur på jobbet d. 8. august. Det er sgu lidt fjollet.

God sommer til jer, der læste med så langt.