Det “rummelige” samfund

Her dagen efter den store X-Factor finale, så læser jeg lidt rundt omkring div. reaktioner på finalen. Det bringer så noget mere med sig med de tanker, som jeg undervejs gør mig.

Vi så X-Factor i stuen igår, og jeg syntes ikke ligefrem, at hverken Babou eller Sarah var særlig gode til at ramme tonerne, men Annelouise stemme betager mig. Den er bare så smuk! Når det så er sagt, så vil jeg da sige, at der er noget med run på, når de to teenagere går på scenen. De er supergode til at performe.

Så ja når man sådan ser det i en helhed, så var Sarah da også den rigtige vinder. Hun virker også som en ualmindelig velafbalanceret pige, der hviler vildt meget i sig selv. Jeg synes også, at hun er megasej, at hun i så ung en alder er afklaret om sin seksualitet. Og jeg kan så fornemme, at netop hendes seksualitet er noget, der kan bringe noget debat frem. Vandt hun fordi hun er lesbisk, og hvis hun var blevet nr. 2 ,var det så, fordi hun er lesbisk, at hun kun blev nr. 2. Ja, jeg er sådan set ligeglad med hvem og hvad hun er til, og det bragte mig så videre på nogle andre oplevelser vedr. fordomme.

Når man sidder rundt om frokostbordet med sine kolleger, så dukker ens forskelligheder virkelig tit op til overfladen. Jeg har ikke noget fast tilhørsforhold rent arbejdsmæssigt, da mit job bringer mig rundt i flere af firmaets afdelinger, hvilket kan være meget interessant.

En dag sidder jeg i en af afdelingerne og snakken kommer til at falde på en af de andre kolleger (i samme hus, men hun spiser med et andet hold i afdelingen). Denne kollega havde spurgt nogle af de andre om de ville med i swingerklub, og da snakken faldt på min kollegas gang i swingerklubben, så var det en blanding af fnisen og fordømmende snak. Jeg kan til tider forholde mig ret tavs til disse måltider og bare lytte, for det kan være ret interessant, men pludselig måtte jeg godt nok fortælle mine kolleger, at de da var frygtelig fordømmende, og at jeg da bare syntes, at det var sejt, at min kollega, at hun var åben, og at hun sikkert fik sig nogle sjove oplevelser i swingerklubben – efter at hun i øvrigt havde levet i et lorteforhold med en syg jaloux stodder i mange år.

En anden gang handlede en frokostsamtale om en udgave af Bubber iflg Danmark, som handlede om S/M eller escortpiger. Kan ikke huske det præcise tema, men det omhandlede igen sex i en eller anden afskygning. Men pointen var, at en af deltagerne, der fortalte om sin verden i programmet var dagplejemor i sit civile job. Mine kolleger korsede sig – og en af reaktionerne var, at hendes barn i hvert fald ikke skulle være i en sådan en dagpleje. Ja, jeg måtte så bare kommentere, at jeg ikke kunne få øje på, hvad det havde med hendes job at gøre. Jeg var da rimelig overbevist om, at hun næppe blandede børnene ind i sine seksuelle handlinger.

Men for dælen da, hvor er vi danskere bare ualmindelig LIDT rummelige……  Det kan gå an, når man hedder Sarah og vinder X-Factor, men hvis det er naboens datter, der er lesbisk, så må “man” da forarges…..

Gamle fortabte venskaber

For nogle uger siden, da jeg var på vej hjem fra Sjælland, gjorde jeg holdt på en Sunset Boulevard for at indtage mig lidt mad. Mens jeg sad der og fedtede med min Sunset-burger, kom der en familie ind, og jeg syntes bestemt, at jeg kendte kvinden. Det lignede jo min, fra HF-tiden, allerbedste veninde. Vi var supergode allerbedste veninder op gennem 20´erne, og jeg synes, at jeg har delt mange af mine meget store øjeblikke med hende. F.eks Tobias´ fødsel.

Jeg sad lidt og iagttog familien og tænkte på, om jeg skulle give mig selv til kende. Egentlig ville jeg jo ønske, at vi kunne få venskabet tilbage og dele mange gode minder fra ungdomsårene, men vores venskab gik i en periode meget i stykker, og efter at jeg et par gange gennem årene har taget initiativ til at genoplive det, men hvor den gode kemi, lige som bare var væk, så besluttede jeg, at lade den ligge.

Hvis jeg havde givet mig til kende, så er jeg ret sikker på, at det ville være en meget fesen fornemmelse og total overfladiskt, når vi stod der overfor hinanden og skulle sige hej igen. Så jeg valgte i stedet at sluge det sidste af min burger, mens de bestilte deres mad, og liste af i ubemærkethed.

Synes det var en vildt underlig fornemmelse, at et så nært venskab bare dør, selvom evt. strid og bitterhed nu skulle være visket bort. Så selvom det det egentlig ikke var sådan jeg umiddelbart ønskede det. så måtte jeg erkende, at det, jeg dybest set ønskede,var afgået ved døden. Så oplevelsen på Sunset var vel bare min definitive begravelse af det venskab.

Valentines…

Så er det overstået!!! Radioen bugnede af Valentines-reklamer for spisesteder, blomster og forkælelser. Var da ved at gå helt op i liminingen, da P3 med en lytterafstemning kårede dette nummer til “King of Valentine”:

Ja, for dælen da, sikke en Valentinesgave at få af sin kæreste – at han/hun slår op. (link til teksten)

Nå men jeg “slap” da både for blomster og chokolade – og ikke mindst et brud fra Henrik. Men er det i virkeligheden ikke også lidt kunstigt, at man skal sætte dato på for at vise sin kærlighed? Det vil selvfølgelig være fedt nok, men jeg vil nu sætte mere pris på spontaniteten end en udenlandsk tradition, der foreskriver, at blomterbutikker, chokoladeforretninger m.fl. skal have lidt ekstra omsætningskroner i den ellers nok så slukne kasse her i dette triste vintervejr.

Jeg faldt over dette blogindlæg fra en af mine yndlingsbloggere. Jeg morede mig (hvilket jeg meget ofte gør, når jeg læser hendes blog) og måtte bare give hende så meget ret i det, som hun skriver.

Kvalitetstid…

Sådan et nymodens begreb, men hvad er kvalitetstid? Nogen gange har jeg en fornemmelse af, at folk beregner kvalitetsniveauet efter hvor mange penge “kvalitetstiden” har kostet.

Det er som en familietur til Tivoli har den højeste kvalitet = den bedste kvalitetstid. Sådan ser jeg ikke på det, og har aldrig set sådan på det. Synes faktisk nogen gange, at sådanne udflugter let kan ende i en fiasko, fordi forventningerne er skruet så højt op, og det hele er fyldt med fristelser, der har til formål at få familierne til at lægge flere penge.

For mig er kvalitetstid faktisk mest af alt at give sig tid til at gøre nogle ting uden at være spor fortravlet. Allerede der ved den læser, som kender mig og har kendt mig i mange år, at den slags kvalitetstid ikke hænger på træerne hos mig. Selvom jeg godt nok er blevet meget bedre til det og mere nærværende med årene, så har jeg (desværre stadig) en tendens til gerne at ville være flere steder på een gang.

Men formiddagen i dag bød da helt sikkert på noget kvalitetstid. Vi startede med at køre ind til byen for at fodre ænder i Damparken. Det blev så ikke så meget ænder, men måger i stedet for. De der måger var helt fantastiske luftakrobater. De greb brødet i luften, så enhver hund ville blive misundelig (se video nedenfor). Det lykkedes os da godt nok at få tyret lidt brød hen til de 4 ænder, som var omkring fodringsstedet, men det var ikke nogen let opgave at fodre ænder i dag.

Jeg vurderer, at vi havde ca. 50 boller for lidt med. Jeg var meget betaget af at fodre de der ænder, men Silas skulle da også have lov til at kaste lidt brød til fuglene.

Der var flere måger end ænder til at spise vores brød


På biblioteket låner vi ofte sprogkufferter. Det er kufferter, der er pakket omkring et tema. Der kan så være bøger, sangblade, spil og legetøj som vedrører temaet. Silas elsker at lege med dem. I det hele taget synes jeg, at folkebibliotekerne er et genialt (omend samfundsmæssigt ret dyrt) tilbud til os borgere. Haderslevs bibliotek er vel 6-7 år gammelt og ligger med udsigt ud over Dammen (som altså ikke bare er en lille vandpytte, som navnet ellers kunne minde en om). Silas hyggede sig helt vildt på biblioteket, hvor der var puslespil og legeaktiviteter.



Silas hygger på biblioteket


Vi sluttede byturen af med et cafébesøg med henholdsvis lækkert brunch og burger. Det smagte rigtig godt, og Silas var en rigtig sød dreng at have med på café. Det har vi erfaret tidligere. Han er generelt en ret stille dreng, der let kan slå sig til tåls med at sidde og nørkle med et eller andet. Da han havde spist den medbragte rugbrødsmad og drukket sin juice, fik han masser af tid til at gå med et lille spil på Henriks smartphone.



FarMan hygger med kæmpeburger og MiniMan med smartphone…

Hjemvendt fra byen blev Silas puttet til middagsluren, mens vi voksne satte lidt skik på huset ,og vi fik faktisk også selv en halv time på øjet. Inden mørke og tåge sænkede sig over os, så nåede jeg også lige 20 minutters træning med Ninja. Vi arbejede i dag lidt på den svære diciplin bagkryds på 3 forhindringer, der stod i mølleformation.

Så er det skisme da svært at få en dag, der er ret meget dejligere…….

Der er altid noget at glæde sig til….

Nogen gange hører man bare nogle guldkorn, som går rent ind. De fleste gange går de desværre kun rent ind for en kort periode, men overskriften til dette indlæg har nu siddet fast i et par måneder, så jeg tror og håber, at det er kommet for at blive.

Det stammer fra et indlæg som forstanderen på Tobias´ efterskole holdt engang i efteråret, hvor jeg var til forældreaften. Eller det vil sige, det stammer faktisk fra hans farmor, som levede efter disse ord, og som han sagde, så var hun et umådelig positivt menneske.

Ganske tit popper ordene op i hovedet på mig, og jeg scanner hurtigt lige aftaler, udsigter og planer i hovedet og finder lynhurtigt noget, som jeg ser frem til med forventningens glæde. Det behøver ikke at være stort. Dvs livet behøver ikke at være den rene elendighed, bare fordi man ikke lige har booket en rejse til Hawaii. Jeg kan nøjes med at glæde mig til næste gangs agilitytræning, weekendbesøg af Tobias, at samle puslespil med Silas eller besøg af en god veninde. Det giver bare så meget mere energi at fokusere på de positive ting i livet, og det er så ligegyldigt om de er store eller små.