Nogen gange så undrer jeg mig, når jeg ser de billeder, som folk vil dele med venner, bekendte – eller hele verden. Er det mon kun mig, der har det sådan?
Hvorfor denne undren? Lad os bare tage udgangspunkt i Facebook. F.eks. når folk oploader 50 billeder fra samme “begivenhed” og 20 af billederne er taget indenfor samme minut og af samme motiv. Ja, hvis man kunne sætte Facebook op i tempo, når billederne skal vises, så kunne det faktisk blive til en lille film, hvor div. statister/motiver på billederne bevæger sig en lille bitte smule. Imponerende eller?? Nej det synes jeg faktisk ikke. Pil dog et billede eller to ud, som virker som fuldtræffere af den serie på 20 næsten helt ens billeder (og gem de resterende 18 på din harddisk eller hvor du gemmer den slags). Det vil gøre det lidt mere spændende at kigge i dit Facebook-fotoalbum.
Jeg forstår altså heller ikke, at folk lægger rystede og uskarpe billeder ud i deres albums (det kan være noget andet, når det lige er et hurtigt billede, der oploades via mobil på ens væg). Det kan også godt forekomme for mig, men det skal godt nok være et motiv, der er mere end bare almindelig. Som f.eks et koncertbillede – det kan jeg ikke lige umiddelbart tage om. Men det er tydeligt, at det ikke er en indstilling, som jeg deler med alle andre. Eller måske er det synet hos mig eller dem, det er galt med, men jeg synes bare ikke, at der er ret meget charme ved rystede og uskarpe billeder. Det er heller ikke altid, at jeg sletter dem (men jeg holder dem som regel for mig selv), men ofte må jeg sige til mig selv, at det vel nok bare var ærgerligt og så trykke på “delete”
Dejligt er det også, når mine Facebookvenner vil dele deres feriefotos fra de varme lande med os andre. Det synes jeg er mægtig dejligt, men jeg bliver en anelse skuffet, når der ikke er en eneste undertekst på billederne, som fortæller bare lidt om, hvad det er man ser. Fint, at jeg i albummet kan se, at vi er i Kina 2010, og at jeg kan kende “Den kinesiske Mur”, men det ville bare være en rigtig interessant oplevelse at kigge i disse albums, hvis der var lidt opklarende tekster på. Jeg er sikkert ikke den eneste, der ikke kender Kina, som min egen bukselomme (dvs bukselommen kender nok Kina, for den er muligvis født der….. men det er en anden snak).
Så er der jo også det der med at blive tagget på div. billeder på Facebook. Er jeg den eneste, der ikke altid synes det er super-duper? Jeg vil gerne selv være lidt herre over, hvilke billeder, der “udstilles” af mig på Facebook og andre steder. Personligt har jeg besluttet, at jeg ikke tagger andre på mine billeder med mindre jeg føler mig rimelig overbevist om, at det er et ok billede at blive tagget på. Jeg synes at et gammelt klassebillede er ok ,og gode og vellignende billeder fra “neutrale” begivenheder, der ikke udstiller en på en negativ facon kan også være ok. Men f.eks synes jeg,at det er meget dårlig stil at tagge folk, der er småfulde og har en halv pizza hængende på hagen. Gad du selv, at det var det, som gud og hver mand kunne se, hvis de søgte inde på billeder af dig? Ikke fordi jeg selv er så nervøs for at havne på sådan et billede, for jeg er nok lidt for ædruelig til,at havne i den situation.
Men foto-pli………. Har jeg ret i bare lidt af det, som jeg skriver?
