For nogen ligner det hele en almindelig hverdag igen. Det gør det stadig ikke helt hos os. Men vi kommer tættere og tættere på. Vi skal jo også leve livet, men vi tænker os om.
Sidste fredag var vi en tur på Skejby Sygehus. Silas bøvler med maven og har gjort det siden februar. Så nu kunne vi ikke trække den længere, og måtte afsted til et fysisk besøg på sygehuset. Det var nu et helt ok besøg, og jeg følte mig meget tryg deroppe. Jeg var alene afsted sammen Silas, da børn pt kun må have en ledsager med.
Så ud over at få undersøgt maven og lægge en plan, så Silas kan få det bedre, så fik han og målt lungefunktionen og blev højdemålt og vejet. Det var alt sammen tilfredsstillende. Faktisk en bedre lungefunktion end vi har målt meget længe. Hurra!!
Efter samtale med lægen blev vi enige om, at Silas igen kan starte i skole. Haderslev er en kommune, hvor der hele tiden har været under 10 smittede. Så vi bor i et godt område, hvad det angår. Det sammenholdt med en lungefunktion, der blev målt til 100%, så synes overlægen godt, at vi kunne sende Silas afsted i skole. Afstand mellem andre og til Silas er dog 2 meter, mens det jo er 1 meter for andre.
Slut med hjemmeundervisning. Han var lige hjemme i denne uge, men i morgen skal han igen afsted. Hold da op, hvor han har været flittig og god til at få lavet sine opgaver. Så han er i hvert fald ikke kommet bagud i forhold til klassen. Tværtimod. Jeg er virkelig stolt af, hvordan han har taget det hele.
Nu skal der igen smøres madpakke. Efter tre måneder uden skoletaske og madpakke, så kan han lige få et par skoleuger inden sommerferie starten. Hvis han vel at mærke selv føler sig tryg i skolen, ellers må vi tage den derfra. Nu er det slut med at sove til kl 07. I stedet skal han op kl 06.30.
Har Silas savnet skolen? Nej ikke rigtig. I starten kunne han ind imellem godt savne sine klassekammerater. Som tiden er gået, så tror jeg faktisk, at han har vænnet sig til det. Han har i de tre måneder haft en enkelt legeaftale, som jeg bestemt tror, at han nød. Han har dog ikke nævnt mere om legeaftaler siden den dag, og vi har ikke opfordret til det. Vi synes det ville være en lidt svær balancegang.
Vi er begyndt at tage ud at handle dagligvarer selv. Det har vi gjort den sidste måned. Set i lyset af det lave antal smittede i kommunen, så listede vi igen ud for at handle ind til familien. Bevæbnet med håndsprit i lommen. Kun en af os afsted naturligvis. Indkøb er ikke i vores optik stadig ikke en familieudflugt.
Jeg har fundet tilbage til jyske agilitytræningskammerater. Jeg var nærmest helt høj, da jeg for små to uger siden kørte hjem fra første træning sammen med gode gamle træningskammerater. For jeg havde faktisk ikke haft nogen som helt socialt samvær med venner før for 2 uger siden. Den genfundne træningsmulighed er jeg bare super glad for. Nu hvor turen ikke rigtig går til Sjælland lige for tiden, så har jeg tid til træning i det jyske. Når man samtidig kan hygge sig i godt selskab, så bliver det da ikke meget bedre.
Det har desuden meget lange udsigter med at komme tilbage på jobbet. Så Sjælland er nu stadig langt fra min hverdag. Jeg er fortsat hjemsendt på trepartsaftalen, og må ikke arbejde overhovedet. Hjemsendelsen blev i sidste uge forlænget til d. 9. juli og derefter er det så planen, at jeg skal holde tre ugers ferie. Lige nu er planen så, at jeg skal på arbejde igen omkring d. 1. august.
Nu er lønkompensationsordningen forlænget til d. 29. august, men jeg ved endnu ikke, om det har nogen betydning for mig. Jeg savner min arbejdsplads og glæder mig rigtig meget til at komme igang igen, men jeg har også forståelse for, at det kan være nødvendigt at forlænge min hjemsendelse.
Heldigvis har jeg jo haft min lærergerning at passe, så jeg har ikke kedet mig, men dedikeret tiden mellem kl 08-13 til Silas og hans skolearbejde. Jeg har skam også lært nye ting de sidste tre måneder. F.eks en ny metode til at løse divisonsstykker. Jeg har stået for matematiktest og dele af dansk LUS test.
Som familie var vi nærmest også normale i denne weekend. Vi var alle ude på vores første besøg siden 11. marts. Vi trak campingvognen op til min veninde Mona i Randbøldal. Smart at have sneglehuset med, så kunne må måske lige drikke en gin og tonic og et par øl til maden.
Vi var super gode til at snakke, hygge, spise masser af mad og gå ture med alle hundene på deres meget store grund med skov og å. Silas og Oliver hyggede sig simpelthen så meget. De havde ikke set hinanden siden nytår.
Gin og Tonic nåede vi simpelthen aldrig til. Vi var trætte og mætte. Men alligevel fikst nok med campingvognen. Det var så nemt bare at installere hele familien incl hundene i vante omgivelser i campingvognen. Så kunne vi vågne op med udsigt til mark og skov.
I morgen starter dagen med at følge Silas i skole og stille op til evt. spørgsmål i klassen. Det er nemlig også vigtigt, at hans klassekammerater føler sig trygge ved, at Silas er tilbage i klassen. Efter planen får de først at vide kl 08.00, at Silas kommer i skole igen, og vi kommer så kl 08.30.
Jeg krydser fingre for, at det kommer til at gå godt. Mest af alt krydser jeg fingre for, at vi at vi ikke havner i et nyt corona mareridt.
