Familiehygge i Tyrkiet

I sidste weekend vendte vi hjem fra en lang påskeferie, som vi
tilbragte i Alanya (eller rettere i Mahmutlar lidt øst for Alanya). Vi har fået
luftet sommertøjet lidt, men er bestemt ikke blevet solbranket. Det gør ikke så
meget for mig, men for Tobias, som er rigtig gode venner med solen, var den del
vist lidt en skuffelse. Men jeg ved, at han nød at holde ferie sammen med os andre uanset vejret.



Tobias tjekker lige vandet – Det var smækfuldt med kræfter
Temperaturen var ca 20 grader med overskyet vejr de fleste
af dagene. Tyrkerne syntes, det var pisse-koldt. Henrik og jeg har det med at befinde
os på feriestederne udenfor sæsonen. I efteråret besøgte vi Samsø, bedst som de
var ved at “lukke” hele øen om ørerne på os. Og nu Alanya, hvor dele af byen
nærmest virkede spøgelsesagtige, fordi restauranterne stadig var lukkede for vinteren.
Ligeså var hele strandområdet med alle de udskænkningssteder, der plejer at
være der. Dog åbnede et par af strandudskænkningerne på vores sidste dag i Tyrkiet, hvor Tobias sagde, at han havde set et termometer vise 31 grader.

Ellers var det som at besøge Rømø  eller Løkken om vinteren. Godt nok hader både Henrik og jeg at være, hvor man skal gå og stå som sild i en tønde, men men vi havde vist ramt Tyrkiet et par uger for tidligt.

Lidt strandhygge blev det også til.
Vandet var dog lidt for vildt til Silas

Morgensol på terassen
Familien sover, og bollerne er i ovnen.
Hvis jeg skal med på et billede, så må jeg som regel selv tage det…
Nå men det har nu ikke ødelagt ferien. Vi var så heldige, at
have lånt en skøn ferielejlighed af en god bekendt. Hun havde samtidig fikset
vores transport til/fra lufthavn samt leje af bil i en uge. Det var meget rart
og trygt, at man blot kunne vælte ud fra lufthavnen og lade sig transportere
hele vejen til lejligheden. Jeg har siden læst, at man bør afholde sig fra selv
at køre bil i Tyrkiet efter mørkets frembrud. At køre bil dernede i dagtimerne
er da heller ikke for folk med “blød hat”, og det kræver en vis portion
koncentration, da man bør forvente at alle andre trafikanter/løse hunde/fodgængere m.fl. er rimelig
utilregnelige. En af dagene oplevede vi f.eks en gadehund, der lavede udfald mod vores bil, da vi kom kørende.

Dejlig udsigt fra 9. etage
Formålet med ferien var primært afslapning og hygge. Men i
anledning af, at vi også havde bilen, så kunne vi lige så godt bevæge os ud på
egen hånd. Vi var inde i Alanya et par gange og et smut oppe at se Dim Grotten.

Faktisk lidt stolt af at det lykkedes mig at tage billeder i grotten
– uden at bruge autofunktionen…

Vi var også så naive, at vi troede, at vi måske kunne sejle en tur på Dim
Floden og spise vores mad på en af de flod-restauranter, som vi havde læst om,
men floden synede nu lidt fattig på vand og alle restauranterne var lukkede, så
flodturen vekslede vi blot til en tur til Alanya og en køretur i bjergene, hvor man nok kunne se at boligstandarden var noget ringere end nede i Mahmutlar. Vi mødte også flere “vilde” dyr. Blandt andet ham her:

I byerne skulle man passe på ikke at køre de vilde hunde ned.
I bjergene var der helt andre udfordringer på vejene.
Der var så meget afslapning over ferien, at der gik tre dage, før vi fandt ud af hvad klokken var i Tyrkiet, og hvad kursen på den tyrkiske lire var. Det kan man da kalde en rigtig ferie, ikk?
Man skal nok være gjort af et lidt specielt stof for at være med vores familie på ferie. For vi har ikke noget program. Vi står op, når vi synes og giver os god tid. Så det betyder, at vi først kommer ud af døren sidst på formiddagen, eller hvornår vi nu finder ud af, hvad vi skal.

Den eneste dag, hvor vi havde planerne klar før morgenmaden var den dag, hvor der var marked. Der var boder i lange baner og masser af frugt og grønt.

En lille klase bananer.
Der var flere banan-plantager rundt om Mahmutlar
Dette er dog fra en landsby, vi kom igennem på bjergturen.
Jeg undrede mig bare over, at æggene stod der i en papkasse i 25 graders varme
Hvad har vi så lært om Tyrkiet? 
Tyrkerne er rigtig søde og gæstfrie. Man føler sig meget velkommen hos dem, og de vil rigtig gerne hjælpe. Samtidig fandt vi også ud af, at de gerne vil snyde ved enten at sælge for dyrt eller sælge noget bras. Eller ved at kombinere de to ting i samme handel.

Denne gut ville helt sikkert også gerne snyde…..
Vi købte nu ikke noget af ham
Så vi lærte også at det var en god idé at handle i nogle af de butikker med tøj osv som befandt sig i vores eget kvarter, for hvis vi gik ned med noget, som ikke var i orden, så byttede de det da bare. Og man skal forvente, at en del af det går i stykker ret hurtigt. Faktisk synes jeg ikke, at vi købte meget, men af ting, som ikke holdt en uge efter købet var følgende: Et par solbriller, et ur, en polo til Silas, en polo til Tobias samt et etui/cover til mobil. Så “good quality” og “Istanbul quality” er ikke nogen blåstempling af god og holdbar kvalitet. Men noget af det var også bare så billigt, at man da næsten ikke kunne tillade sig at forlange, at det skulle kunne holde ret længe.

Det er så dejligt at være på ferie med familien. Her er et par ekstra billeder fra ferien:

Ja tak – flere is, siger Silas
Denne is kaldte vi “Gokkesokken”
Den tyrkiske stavemåde af isens navn, lå ret tæt på
Silas hygger på skuldrene af far
Under armen er hans trofaste følgesvend på ferien – Theo

En drink på en bar
En lille aften-gåtur for Tobias og mig
(Tobias ville gerne lige følge med i fodboldkamp)

Tobias og masser af mad fanget på en lokal restaurant
Det var faktisk god mad her!

Så går turen hjemad.
Silas tegner et fly – med sæder og senere passagere

Vel hjemme igen.
Theo 1 genforenes med Theo 2
Kan du gætte hvilken en, der har været i Tyrkiet?
(Heldigvis kan de vaskes…)

Bambi på ski

Min julegave til Tobias og Henrik var en skiferie i Østrig. Vi tog afsted sidste fredag sammen med ca 60 personer fra vores lille landsby.

Det var den 7. skiferie, som blev arrangeret af den lokale idrætsforening, men første gang vi skulle med. Tobias er super sej til at stå på ski, Henrik kan stå på ski, og jeg havde forud for denne tur kun stået på ski på en enkelt tur til Norge for fire år siden.

Et kig op af den af de sorte pister på Katchberg

Lad mig bare sige det som det er. Rent skimæssigt var turen nærmest et mareridt for mig. Da vi ankom til hotellet, som lå 10-15 min kørsel fra skisportsstedet, lå der ingen sne. Men pisterne var dog hvide, men desværre også ret isede.

Mig – Lodret.
Ved godt mod – lidt endnu

Efter at have keglet rundt på øvebakken en halv dag, så skulle vi hjemad og vi havde hørt, at man kunne fortsætte lidt til højre ved øvebakken og videre ud på en grøn piste. Det var jo superfint, hvis det da ikke lige var fordi den skiftede til både blå og rød. Det passede mit niveau ikke lige til. Det blev jo hellere ikke bedre af, at pisten var en blanding af is og kunstsne. Det tog mig to timer at komme ned til bussen, og jeg var mørbanket af at være anspændt og ikke mindst af adskillige styrt. Henrik og Tobias forsøgte at hjælpe mig på bedste vis, men de kunne jo ikke trylle bakkerne flade.

Mig – vandret!
Og ubeskrivelig irriteret over det!

Oplevelsen sad desværre ret dybt i mig dagen efter, da vi igen stod på en piste. Jeg kørte tværs over pisten, som vi kørte op til. Det var den samme som skiskolerne bruger, så den var jo ikke ligefrem vild og vovet, men jeg kunne bare slet ikke overskue det og turde slet ikke at vende skiene ned af bakken. Så jeg gik helt i baglås og endte med at stå og tude af bare angst. Ja, jeg ved udmærket godt, at jeg ikke er den eneste det er sket for.

Men jeg kom da igang igen, og jeg synes det gik super fint, så vi spurgte nogle af de andre fra vores selskab om de kunne anbefale andre pister, der matchede mit niveau. Vi fik anbefalet en meget bred rød piste – eller rettere et område med en håndfuld røde pister. De var rigtig fine og brede, så det kunne vi sagtens!! Den første vi prøvede var en nitte. Det gik ikke så godt, men jeg havde mod på at prøve “lykken” på en anden. Puha, det skulle jeg nok ikke have gjort. Jeg fik et par trælse styrt på den hårde piste og mens jeg lå og rodede 50 meter nedenfor mine ski og stave efter endnu en røvtur, kom nogle af de garvede fra selskabet og reddede mig. Igen var jeg bare pisseangst! Men de fik reddet mig ned i bunden af pisten og “sendt” os væk fra området – tilbage til øvebakken, hvor jeg fik en enkelt tur.

På 3. dagen vågnede jeg og var total smadret. Min krop var vildt øm. Jeg kunne dårligt vaske mine hænder, trække mine bukser på eller vende mig i sengen. Om aftenen til spisning havde jeg skullet samle kræfter til at løfte mit ølglas. Mine ben var næsten ikke ømme, men resten af kroppen gjorde bare så ondt. Bare tanken om ski gjorde mig træt, og jeg valgte at lade de andre tage afsted og selv blive alene tilbage på hotellet, hygge mig og restituere.

Henrik og jeg i skiliften

På 4. dagen fik jeg skiene på igen, men blev bare på øvebakken hele dagen. Det var nu også kommet sne og det var koldere og mere tåget. Jeg havde godt nok lyst til at se noget andet end øvebakken, men jeg ville bare så nødigt slutte af med en ny dum oplevelse.

Ja, det med skiene var ikke den store succes, men jeg kunne godt finde på at tage afsted igen, for selskabet og turen var virkelig det hele værd. Vi hyggede os virkelig på kryds og tværs i byen. Vi spillede spil i restauranten sammen om aftenen og var enormt gode til at finde hinanden på de små restauranter på pisterne, hvor vi naturligvis satte os sammen og spiste.

Turen var faktisk også billig af en skiferie at være. 4 dage på ski incl. liftkort og leje af ski/støvler/hjelm, morgenmad og aftensmad på hotellet samt transport til lidt under kr. 4.000 pr. snude.

Bare et hyggebillede fra St. Michael, hvor hotellet lå

Tobias og Henrik siger i hvert fald at de skal afsted igen til næste år…..

DMI og min bare r..!

Vi er netop kommet hjem fra en dejlig lille campingweekend. Det var bestemt ikke vejrets skyld, at den var dejlig….

I nat regnede det helt vildt og formiddagen regnede også næsten væk, men DMI lovede opklaring. Jeg ventede med længsel, da jeg drømte om en kanotur på en af søerne, der lå op til campingpladsen. Efter middag skulle der faktisk ikke komme regn, så om eftermiddagen, stod vi på legepladsen, og jeg tjekkede DMI, som så sådan ud:

Tørvejr så langt øjet rækker

Lovende nok, ikk?

Så kiggede jeg op på himlen, som så sådan ud:

Knap så lovende, vel?

Få minutter efter løb vi ind i et stort legehus, og det var et meget klogt træk…..

Ud gennem døren kan man se, at det står ned i tove…

Man behøver altså ikke engang falde overbord på en kano for at blive plaskvåd. Heldigvis er små børn ikke så krævende, hvad angår krav til vejret, så Silas havde helt sikkert en fantastisk weekend og kunne nok ikke have tænkt sig den ret meget bedre.

Silas 4 år

Silas havde fødselsdag, da vi var i sommerhus, og jeg tror det var dejligt at blive fejret med friskbagte boller og fødselsdagssang.

Han fik Lego, tegneblok, farver og et puslespil med 100 brikker. Puslespillet samlede han i øvrigt, da vi kom hjem, og lagde de 99 brikker uden hjælp. Imponerende! Vi kalder ham Kongen af Puslespil.

Vi var rigtig heldige med vejret og listede ned til stranden og troede vel egentlig ikke, at vejret var så godt, som det viste sig at være. For strandturen startede med fuldt påklædte unger, men sluttede med badende børn.

På vej til vandet
Badevejr for ungerne

Silas havde kun et ønske for sin fødselsdag, og det var en kage med chokoladeknapper, vingummi og lys. Så naturligvis fik han, hvad han bestilte.

Silas puster lys ud

Vi nød eftermiddagskaffen med den tilhørende kage på terrassen.

Terrasse-hygge
  

Resten af eftermiddagen tilbragte vi på legepladsen ved Sønderby Strand Camping. Det var et kæmpe hit for både store og små. Der er ingen tvivl om, at vi alle hyggede os.

Et af de store legebørn på legepladsen

De små hygger med leg på “skib” på legepladsen,
mens de voksne nyder en kold øl på bænken

Min pjattede teenager, der absolut skulle posere foran
denne smukke blomsterport med Fjorden bag…
Fik aldrig det billede jeg ville have haft,
men det her er da nok også sjovere

Da jeg om aftenen tænkte på dagen, så var jeg overbevist om, at det havde været en fantastisk fødselsdag for en knøs på 4 år. Jeg selv fatter ikke, at vores lille solstråle allerede er 4 år.

Ferien er slut

Tre ugers dejlig ferie er slut. Det har været en super god ferie, desværre var den bare ca 3 uger for kort…

Nå men morgenens skybrud gjorde det knap så svært at starte på job igen. Faren ved at kaste mobiltelefon og pc i en taske og stille den laaangt væk i sin ferie er bare, at man glemmer sit password, men det lykkedes da at komme i tanker om det i aftes, så jeg kunne logge på og forberede mig til dagens første møde. Det skal nu ikke afholde mig fra at gentage succesen næste gang, jeg har ferie.

De fleste dage i feriens sidste uge tilbragte vi sammen med min gode veninde, Mona og hendes skønne knægt på 3 i et sommerhus på Kegnæs (Sydals). Vi havde snakket om at leje et sommerhus sammen i denne uge, men udfordringen var nok mest, at vi havde tilsammen har fire hunde, og det kan godt være svært at finde et sommerhus ved at søge på bureauerne.

Oliver og Silas – de to sommerhusknægte

Jeg havde hørt, at der ville være mange gode last-minute-sommerhuse pga tyskernes svigtende efterspørgsel på de danske sommerhuse. Så i starten af uge 30 kiggede jeg så i Gul og Gratis, ringede til en med en annonce og fem minutter efter havde jeg et sommerhus i de fem ønskede dage med tilladelse til at medbringe flere hunde. Pris 2.000,-

Smuk solnedgang på Kegnæs

Til mine mange hundevenner kan jeg kun anbefale at kigge i Gul og Gratis eller Den Blå Avis – under privat udlejning (det er jo billigere når et bureau ikke skal blandes ind i det). Jeg har flere gange fundet billige sommerhuse tilladelse til lidt større hundehold.

Sommerhuset i sig selv var der ikke noget luksus over, men der var intet at klage over. Vi kunne især glæde os over de mange flotte sejlskibe, der hver dag sejlede på Flensburg Fjord. Smukt syn fra stuen eller terrassen. Det var også dejligt, at huset lå så tæt ved vandet. Det blev til mange gåture med og uden hund ved vandet.

Silas i vandet – bemærk solen der leger i de små bølger

Men bedst af alt bare afslappende hygge i godt selskab. Det var bare skønt, og gav masser af energi.

Henrik skuer ud over fjorden

Kegnæs er et af de få landfaste steder, jeg ikke har været i mit voksne liv (anede ikke at jeg nogen sinde havde været der, hvis ikke det var fordi min mor fortalte mig, at jeg havde været der som barn), og når man kører landevejene tyndt til dagligt, så er der bare noget befriende ved at finde nye steder. Kegnæs skuffede bestemt ikke. Der skete ikke en skid derude, men det var smukt og idyllisk

Smuk promenadetur

Et lille lavloftet galleri i Sønderby

Især den lille bitte by Sønderby tog da Mona og mig med storm, da vi fandt den rundt om hjørnet på en gåtur en aften. Den var faktisk unik og smuk – især hvis man er til bindingsværk, stråtag og havudsigt.