FF

Forkortelse for fantastiske forældre. Sådan nogle forældre har jeg simpelthen. Jeg føler mig godt nok heldig. I uge 30 havde de Silas på ferie i 3 dage fra tirsdag til fredag, mens Henrik og jeg arbejdede, og mandag kørte de den lange tur på 175 km herned igen for at fejre Silas´ fødselsdag og så ellers blive her resten af ugen.

Henrik og jeg havde ferie. Ikke fordi det som sådan emmede af ferie og afslapning, for tirsdag morgen ankom den første entreprenørmaskine og så gik mændene (Henrik, Tobias og min far) i krig med at endevende forhaven. Der er gennem ugen lagt mange timers arbejde i det projekt, og vi er da heller ikke færdige endnu.

Henrik stikker grabben i jorden
Efter en dags graven, så så indkørslen sådan ud

Min far knoklede på og stod blandt andet for at lægge kantblokke. Som udlært murer, så var det jo lige et job for ham at lægge dem.

Min far har påbegyndt
opbygningen af bed i forhaven

Tobias og Henrik fik lidt hjælp til det groveste af arbejdet ved at få lidt maskinkræfter. Tobias blev helt bidt af at køre maskinerne.

Tobias var som en fisk i vandet

Der er lang vej endnu, men projektet tager lige så stille form nu. Jeg ville egentlig gerne have hjulpet til med forhaveprojektet, som jeg har snakket ivrigt om de sidste to år, da huset indtil nu bare har ligget, som om det var blevet “tabt” på en græsplæne. Med de store ulemper, at indkørslen blev et smathul om vinteren, og om sommeren slæbte hundene masser af græs med ind i huset, fordi man trådte direkte ud på græsplænen fra hoveddøren. Men grundet min elendige ryg, så er min entreprenørkarriere indstillet, og jeg måtte bare se mig selv som serviceorganet, der sørgede for madlavning, indkøb, ærindekørsel og pasning af Silas, derunder indkøring i børnehave (som bare går rigtig superduper godt). Til disse opgaver bistod min mor mig også lidt. Det eneste synlige jeg har udrettet er, at jeg er gået igang med at male udestuen, som nærmest skreg på pleje.

Alle kan give en hånd med
Silas med sin nye trillebør

Men jeg tænker tilbage på ugen, der nu er gået, så er jeg vældig taknemmelig over, at have forældre, der trods alt har helbred, overskud, tid, lyst og kærlighed til at hjælpe os “unger”gang på gang. Jeg værdsætter det stort!

Ferie-uge

Henrik og jeg har valgt kun at holde to ugers sommerferie. Den første uge var i uge 27, og den sidste holder vi så nu i uge 31, og indtil videre har vi jo fået et sommerferievejr, som de fleste af dem med en brugt sommerferie bare har drømt om.
Nogen vil måske synes, at det er lidt fedtet med kun to ugers ferie, men både Henrik og jeg har nogle store og spændende projekter på jobbet, og da vi var på camping i hele påskeugen og i Kristi Himmelfartsferien (og helligdagene faldt meget sent i år), så er vi ikke så feriehungrende. Måske kan vi få lejlighed til at tage en uges ferie i efteråret og måske rejse til udlandet, eller hvad vi nu finder på.

Dagens første gave

Denne ferieuge, som vi befinder os midt i, startede med en dag med mange oplevelser for især Silas. Han blev nemlig 3 år i mandags, og samme dag startede han i børnehave. Han var dog kun på besøg i et par timer sammen med både Henrik og mig. Efter middagsluren derhjemme ventede fødselsdagsgæsterne.

Silas fik bare de mest fantastiske gaver. Største hit var fra Onkel Uffe, som havde købt en guitar. Vi havde købt elektriske trommer til ham og mine forældre havde blandt andet købt en trillebør. Trillebøren nyder han at gå rundt med i haven og flytte på et par småting, og guitaren ja, Silas er jo meget begejstret for musik, og han ligner jo af og til en helt tjekket guitarist, når han håndterer sit nye legetøj.

Silas spiller guitar

Men ferieugen skal ikke bare gå med hygge og afslapning. Her står den nemlig på “Projekt Forhave”. Tirsdag har Henrik brugt størstedelen af dagen på, at grave jord i indkørsel og forhave og lige nu ser det herrens ud, men mon ikke det ender med at blive flot?!

Grunden set fra indkørsel

Der er stadig lang vej til projektets afslutning, men med lidt flid og de rigtige maskiner, så når vi det nok i år.

Fedt at prøve noget nyt

Vi er lige vendt hjem fra Dansk Hundeferie. Jeg deltog også sidste år, og det var rigtig hyggeligt. Ikke ambitiøst eller træningsmæssigt overdrevent seriøst (jeg kan ellers godt lide seriøs træning), men meget nede og på jorden og ferie med hygge og helt-nede-på-jorden-hundesnak. Ikke mindst var der tid og overskud til familien og campingferie. En skøn forening for mig.

Fællesspisning på campingpladsen

Den store grill var i brug

Samtidig synes jeg, at hundeferien holdes på en rigtig dejlig campingplads (Nymindegab Familie Camping), hvor der er fri adgang til et skønt vandland, hvor vandet er opvarmet til 27 grader (Teenageren og hans bedste ven, som var med lignede runkne rosiner) Gratis varmt vand i bruserne og ved opvask (hvilket ikke er en selvfølge). Men den fantastiske natur rundt om campingpladsen var noget af det mest interessant synes jeg. Pladsen ligger op Blåbjerg Plantage, og der var en fin ugenert vej ned til Nymindegab Strand (ca. 2 km). Faktisk lå der også tæt derpå en hundeskov, men de som kender mig ved, at jeg hader hundeskove, så det trækker ikke opad i min personlige vurdering.

Sidste år var jeg på klikkerholdet med Ninja. Det var ganske interessant, men som sådan ikke nyt for mig. I år ville jeg prøve noget helt nyt og meldte mig til spor/eftersøgning. Holdet havde vist mange navne, men det hele handlede om at bruge næsen.

Jeg har aldrig lavet det, der ligner søge-/sporarbejde med Ninja, og har ikke gået spor i 15 år eller noget i den stil. Vi havde fået lov til at bruge den skønne plantage til at lave næsearbejdet i.

Vi startede med at være sammen to og to på holdet. Den ene af os bandt hunden af ved vores fælles base, og så gik vi sammen ud i plantagen, hvor den “hundeløse” gik ca 100-200 skridt ud af stien/vejen og derefter gemte sig lidt inde i krattet. Derefter skulle den anden hundeejer + hund finde “den gemte person” ved hjælp af den fært, som man afsætter. Gradvist gjorde vi det så sværere og sværere.

Ninja – næsen er ikke kun til pynt

Ninja imponerede mig helt vildt på andendagen, hvor Anette Thøgersen var figurant (“den gemte person”) for mig. Ninja nærmest pløjede skovstien op for at komme afsted og finde Anette. Hun trak som var hun en slædehund. Vældig fascinerende og især, når hun kom til at gå forbi stedet, hvor Anette var gået væk fra stien, og man kunne se, at færten var “væk”. Så var det bare tilbage på sporet og finde Anette og hendes lækre godbidder.

Vi arbejdede også lidt med runderinger. Ninja ville ikke gø af figuranten, men det er også ok for mig. Jeg værdsætter, at hun er lydløs i det daglige.  Men hun synes, at det var sjovt at skulle løbe ud til figuranten, men ville da gerne lige løbe retur til mig for at sikre sig, at jeg også kom med. Så hun forstod ikke øvelsen helt, men pyt. Hun havde det sjovt!

Vi lavede også felt-søg. Det har vi heller aldrig rigtig prøvet. Det var hun faktisk ret hurtig til at fange. Dog kneb det lidt med at finde mere end en genstand i feltet. Den første gik ret fint, men nr to var svær for hende. Jeg tror, at hun tænkte, at hun jo havde fundet genstanden, og så var der vel ikke mere at lede efter. Feltsøg er en sjov og nem måde at aktivere sin hund på, og tænk sig, at jeg havde glemt denne fantastiske øvelse fra mine yngre hundedage. Bedst af alt, så er det jo også en øvelse, hvor Silas kan være med til gemme genstandene. Den ene dag, hvor jeg havde ham med i skoven, stod han næsten og hulkede af grin over Ninja, der snusede rundt i krattet. Nogen gange kan man undres over, hvad de små størrelser morer sig over.

Ninja og Silas holder pause

Jeg håber, at lysten til at lege lidt videre med dette næsearbejde hænger ved, for det var rigtig interessant og en dejlig måde at supplere mit sædvanlige hundearbejde.

For travlt til blog!!

Det lyder måske også lidt mærkeligt at have for travlt til at blogge, især når man fra onsdag til søndag i sidste uge var campingferie. Og nu lige har overstået en “pinseferie”. Men nogen gange er det bare ikke det samme som, at man har god tid. For sidste onsdag – aftenen før vi tog til Jesperhus Resort, valgte min pc at stille træskoene, så jeg havde ikke nogen pc med på ferien, men nassede Henriks i et par timer på ferien (men ikke for at blogge)

Silas foran Flaghøjen i Jesperhus Blomsterpark

Selvom vi var på ferie i Kr.Himmelfartsferien, så synes jeg nu ikke at der var ret meget afslapning over de 5 dage på camping. Vi fejrede Tobias´ 16 års fødselsdag på campingpladsen. Vi fandt derved ud af, at man sagtens kunne være 15 personer i forteltet.

Ferien i Jesperhus bød også på et par smut op i Blomsterparken, som Silas i den grad elskede i år. Ikke pga blomsterne, men pga aktiviteterne. Han taler stadig meget om toget, der kørte rundt i parken og på campingpladsen. Vejret var mere end fantastisk. Flot solskin og total blå himmel og temperaturer på den anden side af 20 grader alle dage.

Kollektiv middagslur i indhegningen foran forteltet

Vi to hjem om søndagen, selvom vi faktisk havde købt en pakke, der gjaldt fra onsdag til mandag, men da min chef havde indkaldt til to dages salgsmøde mandag morgen kl 9 – vel at mærke i Birkerød, så var det bare med at komme hjem og få pakket ud og pakket noget af det sammen igen, så jeg kunne ile videre tidligt mandag morgen.
De to dage i Birkerød var spændende, men jeg havde meget svært ved at sidde stille på stolen og i det hele taget koncentrere mig. Jeg havde for et par uger siden fået besked fra en større jysk kommune om, at de ville indgå en aftale med mig (eller firmaet måske snarere), men når man arbejder med offentlige udbud, som jeg jo gør, så er der en standstill-periode, hvor de andre tilbudsgiverer kan gøre indsigelser. Først når den er udløbet, må man underskrive aftalen, og de dage var ganske opslidende for mig, da jeg en gang tidligere har måttet se en stor ordre forsvinde efter en konkurrents indsigelser, men det skal jeg nok lade være med at trætte bloglæserne med, men brændt barn skyr som bekendt ilden….

Men nu er aftalen i hus og en kæmpestor arbejdsbyrde er allerede igang. Efter at have holdt møde med kunden i onsdags er 2-do listen blevet alen lang! Så det var faktisk ganske svært at gå på weekend fredag, men det var en stor nødvendighed, da vi i Ribe Hundevenner skulle afvikle et ret stort agilitystævne med ca. 200 deltagende hunde. Så enhver kan jo nok regne ud, at de sidste tre dage heller ikke har budt på afslapning (mere om stævnet i næste indlæg).

Fantastisk påske

Påskeferien bød ikke kun på turen til Hotel Baltic, men også på campingtur i det midtjyske. Vi havde 5 overnatninger på Hesselhus Camping, og vejret var jo ganske fantastisk til at campere i.

Silas som campingmester

Tobias stødte til torsdag formiddag, så vi alle kunne nyde ferien sammen. Der var ikke mange teenageaktiviteter på pladsen, men Tobias nød solen og at være grill-mester. Da vi lørdag hentede hans kæreste herud på et lille besøg, så var han da ganske tilfreds. Hun er også bare en rigtig sød pige, som vi alle holder meget af – Lille Silas er ganske betaget af Edina, som han plejer at kalde Christina.

Travetur i den skønne natur

Dejligt med sådan en daseferie, selvom Henrik og jeg nu er ret enige om, at mange ting bliver lidt mere tidskrævende på en campingplads, fordi man skal bevæge sig ekstra efter det. Det kræver en gåtur at vaske op (og her er kunsten jo at huske alle opvaskerekvisitterne, inden man drager afsted mod fælleskøkkenet), at komme i bad (her er det også surt at komme afsted uden at få det hele med – træls at stå ved servicebygningen uden magnetkort eller uden håndklæde). Heldigvis er der toilet i campingvognen, så morgentissetåren kan da fikses uden større forudgående spadserertur.

Christina og Silas laver sand-elefanter

Vi havde nemlig ikke fået den plads, som lå tættest på servicebygningen. Til gengæld havde vi fået en dejlig plads, som lå for enden af campingpladsen – klods op og ned af et lille legetårn med rutschebane og sandkasse. Det var bare lige sagen for Silas, der elsker at lege i sandkasse og rutsche. Faktisk også ret underholdende at høre børnene lege, når man sad i forteltet. Morede mig meget over at høre en pige på ca. 5 år sige til sin lillesøster : “Hvad i alverden skulle det nu til for?”. Mon ikke de ord plejede at komme ud af deres mors mund i stedet for?

Silas nyder solen – iført selvvalgt påklædning

50 meter fra vores plads var der en låge ud til et sommerhuskvarter, hvor der var ganske fine luftemuligheder. Ved siden af pladsen var der også et fritløbsareal, hvor man kunne slippe sine hunde løs mellem alle mulige hunde i en pærevælling (og håbe på det bedste…), men det var nu ikke et tilbud, som jeg fandt særlig fristende, men sådan er vi hundeejere jo så forskellige – og måske netop derfor følte jeg mig ikke fristet!

Diva ligger bag vores hegn og holder øje

Vi sluttede ferien af med en tur i Cirkus Arena. Det var meget interessant at have Silas med i cirkus. Han fik klart alle detaljerne med, og det var ikke altid artisternes optræden i manegen, der gjorde allerstørst indtryk på ham, men så var der så mange andre ting, man kunne bemærke og kommentere.

Cirkusstemning