Tag: Henrik

I Love Fanø

Fanø, hvor har du været hele mit liv?

For en måneds tid siden havde jeg via mit job et møde på den lille smukke ø. Du ved, den der “klat”, der ligger sølle 12 minutters sejllads fra Esbjerg (i øvrigt rørende billigt at gå omborg på færgen – 40 kroner pr. person for en returbillet). Dengang var mit første besøg på Fanø. Den dag blev jeg bare så forelsket (i øen altså), så jeg måtte bare vende tilbage.

Mine tre sømænd

Denne uge er blot til afslapning og endags ture. Behøver jeg at sige, at jeg nyder min ferie 110% (min arbejdstelefon og -pc er stadig slukket og gemt laaaangt væk – sådan plejer det ikke at være i min sommerferie). Vejret er indtil videre en skærende kontrast til sidste uges våde vejr (ville nu også betakke mig for agilitystævne i +25 graders varme).

Igår pakkede vi hele familien med i bilen og trillede afsted. Selv Tobias havde valgt at gøre os ved selskab.

Når man bare er en lille fyr, så er det godt at være
i selskab med et par gutter med brede skuldre

Fanø er bare smuk og dejlig. Nordby emmer bare af idyl, hav og stråtage. Vi slentrede rundt på “strøget”, hvor vi mest bare beundrede husene og de små smalle veje.

Idyl på Fanø

Vi nød en dejlig frokost på Cafe Aroma, hvorefter vi begav os på vandretur. Pga lidt interne misforståelser og manglende stedsans (meget dårlig kombi), flimrede vi noget rundt i Nordby og omegn, og her til morgen har jeg via Iforms hjemmeside opmålt vores samlede vandring på øen til 12 km. Hvilket vel næsten forklarer den kæmpe vabel, jeg har under venstre fod. Idag føles mine fodsåler, som om nogen har banket på dem i timevis med en tæppebanker.

Endelig fandt vi Fanø Bad og kom ud til den skønneste strand. Jeg havde da helt glemt, at de vestvendte strande er så fantastiske. Vi hyggede og soppede på stranden et par timer. Enkelte tog en lur.

Silas sopper

Det tegnede til en smuk solnedgang over Fanø, men den måtte vi droppe, for vi skulle hjemad. Silas skulle have sin medicin. Hundene, som havde ligget dejlig svalt derhjemme, skulle nok også ud at tisse. Men Fanø, vi to er ikke færdig med hinanden. Jeg kan love dig for, at jeg kommer tilbage – igen!!

Tilbage på fastlandet

Julegaven

Sidste weekend var Henrik og jeg i København for at se Chess. Henrik havde givet mig musicalbilletterne i julegave, og vi så frem til forestillingen. Desværre blev vi ret skuffede over opsætningen.

Musikken var så høj, at vocalerne nærmest druknede, og det var temmelig svært at høre, hvad der blev sunget, og det gør det en anelse svært at følge med i en musical. Det var rigtig ærgerligt.
Heldigvis havde vi også booket et ophold på Copenhagen Island på Kalvebod Brygge, så der var da lidt mere “kød” på weekenden og turen til København. Sikke et skønt hotel med en rigtig dejlig beliggenhed.

Vores indbydende værelse
Det er aldrig let at tage et godt billede af hotelværelser i ny stil

Udsigten fra vores balkon – det trekantede glasparti er hotellets restaurant

Vi spiste middagen med udsigt over Københavns Havn og ind til det centrale København.

Der var dog et par missere fra hotellets side. F.eks skulle vi ved ankomsten have en flaske boblevand, men alt hvad der var til os, var to glas i en spand med vand (vel smeltet isterninger) udenfor døren – ingen flaske. Vi rykkede efter flasken et par gange, men hotellet var løbet tør for boblevand, så vi fik i stedet fri mini bar. Det er nu ikke så farligt at give os, men vi delte da den flaske boblevand, som var i køleskabet og nød et dejlig varmt karbad.

Søndag formiddag gik vi en tur langs Holmens Kanal og nød foråret, inden vi atter vendte hjem til hverdagen – og ikke mindst Silas. Nu er vi så igang med Bededagsferien, og nu har vi vist fået turet så meget rundt, at vi ikke orker, at tage ud at slappe af med campingvognen.

En smuttur til Paris

Midt i al vores ståhej de sidste måned, fik jeg en alvorlig trang til at “stikke af”. Komme lidt væk fra hverdagen og holde lidt ferie. Henrik og jeg plejer at tage en hotelovernatning et par gange om året, for lige som bare at have tid til hinanden og intet andet. Det var faktisk også længe siden, vi sidst havde været alene afsted.

Der var stadig lidt ferie at tage, så vi besluttede, at vi ville tage til Paris. Så efter at have koordineret vores kalendre, så kunne vi finde nogle dage til formålet. Da flyafgange/-priser var elendige for de udvalgte dage, så besluttede vi at køre derned.

Eiffel – Paris´ varetegn

Note til mig selv: Ankomst til Paris på en onsdag kl 16, kan ikke anbefales. For det første kører de som svin i Paris og maser sig ind og ud mellem hinanden upåagtet om der er plads – der bliver plads! For det andet, så kommer selv en GPS på glatis, når den ikke har helt styr på de MANGE ensrettede gader. Konstant bad den mig om at dreje op af gader med indkørsel forbudt. For det tredje så er det at finde en parkeringsplads i Paris nærmest som at finde en skat.

Planen var at stoppe ved hotellet og sætte bagagen af og finde et p-hus (25 EURO pr. dag) i gå-afstand fra hotellet. Enden på det blev – efter to timers kørsel i Paris, at smide bilen i P-huset og slæbe vores trætte kroppe og bagagen 1,5 km til hotellet. Kors hvor var jeg smadret efter mere end 1.000 km bag rattet, der var afsluttet med et “festfyrværkeri” af trafik i Paris.

Ikke kun kørslen er tæt i Paris – også parkeringen
Nogen gange FOR tæt
Kofangeren er fint foldet om stolpen

Efter en god nats søvn var vi så klar til at indtage Paris. Vi havde ikke nogen som helst agenda for turen. Så vi startede bare med at gå. Jeg har været i Paris for 16 år siden, men Henrik havde “debut” i storbyen, så jeg fulgte blot efter ham, hvis man kan sige det sådan.

På vores vej fik vi faktisk set de fleste af Paris´ store serværdigheder.

Vi startede på kunstnertorvet på Mont Martre (det lå få hundrede meter fra vores hotel), hvor vi spiste morgenmad. Morgenmad på hotellet kostede 10 EURO pr. person, og det var let at finde morgenmad til de samme penge eller et par EURO billigere på de små restauranter, hvilket i særdeleshed også var meget hyggeligere (et lille praktisk rejsetip, da langt de fleste hotellers overnatningspriser er uden morgenmad)

Morgenmad på Mont Martre

Div. gadekunstnere stod tæt

Tæt derpå ligger Sacre-Coeur, som tårnede sig så smukt op mod den blå forårshimmel. Vi gik ind i kirken, hvor der trods en stor turistvrimmel i kirken var gudstjeneste. Det virkede lidt underligt at gå rundt og kigge i den smukke kirke til bønnesang, men det gjorde bestemt ikke kirken mindre smuk.

Bemærk den blå himmel
-De lange ben (der venter på at blive slidt op)
-De oppustede overkroppe
Et ægte karikaturfoto

Vi slentrede af sted mod bymidten og gav os god tid til at gå og se på byen og de forskellige butikker. F.eks lå der flere hundrede meter med butikker, der solgte tøj og div tilbehør til brudepar eller en hel gade, hvor butikkerne kun solgte hårprodukter eller en anden gade, hvor temaet var div stoffer/tekstiler. Lidt pudsigt.

Men alt det så vi jo blot på vores vej mellem de forskellige turist-serværdigheder.


Foråret var tydeligvis lidt længere fremme i Paris
Invalides museet
Endnu en af byens bygninger med masser af smukke detaljer
Ved Louvre

Pludselig var det så aften, og vores ben var trætte – og mine var meget trætte!

Vi fandt en restaurant på hjemvejen og bestilte en gang fondue. Vi undrede os begge over, at det rå kød lå op af de stegte pomfritter. Ikke lige den lektie vi har lært om fødevarehygiejne. Efter den lange travetur, som jeg anslår til 15-20 km, så var øllene til maden noget af det mest himmelske, vi begge havde smagt længe.

Næste dag tog vi ud til den nye bydel. La Defence, hvor den nye triumfbue troner. Den er i øvrigt tegnet af en dansk arkitekt og er klart større end den kan kaldes flot. Bydelen er nok mest spændende, fordi den står i skærende kontrast til det gamle Paris, som man i det meget fjerne kan betragte gennem/ved buen, hvor man øjner triumfbuen på Champs-Elysées og bag den Louvre.

Henrik ved Grande Arche – eller faktisk nogle hundrede meter derfra…
Den er STOR!

La Defence er fyldt med højhuse og masser af kontorer

Vejret var ret omskifteligt, men heldigvis var der et stort indkøbscenter, hvor tiden også kunne slås ihjel, mens det regnede, når vi ikke lige bevægede os rundt i bydelen og nød udsigten. Det var nu ikke helt sådan jeg betragtede det at shoppe. Jeg var helt salig, da jeg så denne Desigual butik i centret. Var da nødt til at købe mig en ny jakke og en taske.



Masser af Desigual!!

Jeg forærede også mig selv et ur. Ja, jeg ser nu sådan på det, at det var en souvenir. Klart bedre end blinkende Eiffeltårne, som gadesælgerne forsøgte at proppe i halsen på os, når vi gik ved turistattraktionerne.

Vi tog hjem på hotellet et par timer og hvilede fødderne lidt, inden vi tog ud i Paris´ gader, da mørket var faldet på. Paris er anderledes smuk om aftenen. Faktisk var det ikke kun på souvenirers at tårnet blinkede. Udover at være oplyst som på billedet, så oplevede vi også, at der var løbelys på tårnet.

Eiffel – oplyst

Vi nåede på den anden side af midnat, før vi var hjemme i nærheden af hotellet, og det var ikke sådan lige at finde et sted at spise, så vi endte med at indtage aftens-/natmaden på en fast-food kæderestaurant ala Burger King.

Lørdag var vores sidste dag i Paris, og det var kun en halv dag, da vi gerne skulle være hjemme inden søndag middag.

Det blev derfor kun lige til et smut hen til Pompidou, hvor vi satte os på pladsen foran og nød foråret og lod os underholde af en engelsk gadeartist, som både var dygtig og sjov.

En kollega spurgte mig, da vi kom hjem, om vi havde været ude at spise på nogle lækre restauranter…

Ups – dem her faldt vi i et par gange

Jeg kunne så bare svare “Åh nej, det har vi ikke…” Vi spiste lige der, hvor vi kom forbi, og når vi lige havde tid/behov. Så det var ikke en stor gastronomisk oplevelse for os at tage til Paris, men vi fik set meget og fik tid sammen bare Henrik og jeg.

Bare en almindelig skøn lørdag

Kender I det?

Man står op og er helt høj af sit eget fantastisk gode humør og lykkefølelse?

Sådan havde jeg det til morgen. Solen skinnede og selvom det var en kold morgen, så var jeg sikker på, at det ville blive en smuk dag.

Jeg skulle på et to timers kursus ved Sarah Lorentzen sammen med Ninja kl 9, så klokken 8 trillede jeg afsted mod klubben og glædede mig vildt til at skulle ud at løbe agility.

Puha, det var en svær bane, som vi skulle have “knækket” og en del af handlingen var umiddelbart ren russisk for Ninja, men hun var ret kvik i pæren og faktisk god til at fange det. Det er vel altid værre, når ens hund har en motorisk spasser med på banen (læs mig). Det var ikke det hele, jeg var lige kvik til at fange.

Jeg var nu ganske tilfreds med det, som vi sammen udrettede på kurset. I øvrigt sjovt at se, hvordan Ninja flippede ud af gensynsglæde, da hun så Sarah igen (Sarah er Ninjas opdrætter). Det er over et halvt år siden de sidst hilste på hinanden, men hun glemmer hende da vist ikke.

Efter træningen fik jeg sat præmier klar til morgendagens stævne, så jeg ikke skulle stresse rundt med det i morgen.

Jeg nåede at være hjemme igen, så vi også kunne få lidt familiehygge sammen. Det gode vejr og solskin lokkede os til stranden for at gå tur. Det var dog hundekoldt ved vandet, så det blev ikke så lang en tur, men alle hyggede sig. Silas kastede sten i vandet, Ninja hentede tang i vandet og Charlie gnaskede i gamle pinde, der var drevet i land.

Charlie gnasker pind

Badenymfen Ninja

Man bliver aldrig færdig med at tømme stranden for sten

Vi sluttede så dagen af med at tage på café i Aabenraa. Super hyggeligt og rigtig skønt at se, at Silas spiste pommes frites. Jeg ved godt, at andre forældre ikke ville klappe hænderne over det, men for os er det en sejr, at han bare spiser noget andet end de få ting, han plejer at ville spise – og ikke mindst når det er tilrettet af andre. F.eks ville han ikke slet ikke smage på æblejuicen, da der var isterningerne og sugerør i. Trods vores fine forklaringer, så nægtede han at smage, men vi har altid vores eget skyts i tasken, for det er ikke noget, som vi gider at gøre til en kamp.

Silas kastede sig grådigt over maden

På vejen hjem kørte vi langs vandet, og jeg tænkte, at nu måtte jeg altså ned og se “det der” Kalvø. Skiltet har tit appeleret til min nysgerrighed, men mere er der ikke sket. Vi kørte ned til Kalvø, som ved første øjekast bare ligner en lille (halv-)ø med et gammelt badehotel og et lille bitte værft, men efter at have læst lidt på Wikipidea, så tror jeg da nok, at vi nok er nødt til at køre derud igen en anden dag, hvor vejret er lidt bedre. Denne gang blev det kun til at kaste lidt sten i vandet fra en broerne.

Kalvø

Ja, sådan kan en skøn lørdag se ud. Vi har ikke udrettet ret mange praktiske ting i hus og have, men så har vi nået så meget andet. Nu er det sengetid, så jeg kan komme afsted til min stævnedebut med Ninja i morgen.

Efterårsferie i venners lag

Det er nu uge 42, og de med skolebørn er jo helt klar over det. Vi har også holdt lidt ferie. Tobias er hjemme, og hans værelse er offer for en langtrukken renovering (det er noget med fugtoptrængning, imprægnering og efterfølgende tørring=mange måneder), så han bor faktisk i vores stue, når han er hjemme på ferie. Det synes jeg var lidt svært at byde ham i en hel uge.

Hvad kan man så finde på? Sidste år var vi i Prag. En overraskende billig ferie, der som ventet var supergod. I vinterferien var vi i sommerhus. Det var også hyggeligt, men ingen af tingene fristede lige frem mig til gentagelse lige nu. Hvad kan man så finde på, når man også har øje for, at man vist fik fyret lidt rigeligt penge af på hus og hjem i august?

Campingferie? Det lokkede bare ikke lige at skulle bo på campingplads på denne årstid. Men campingvognen kunne da nok bruges til noget fornuftigt alligevel.

Jep, enden blev at vi trak campingvognen til Stevns og overnattede i Kim og Tinas indkørsel. Mest af alt fordi vi gerne ville besøg Tina og Kim, og vi så efterfølgende kunne køre ud derfra og besøge andre venner og opleve lidt af Kbh.

Det var skønt at hygge sig sammen med dem igen. Jeg synes det var så imponerende, at vi bare kunne lukke vores tilsammen 7 hunde sammen. Deraf er de 4 hanhunde, og der var bare ingen fnidder i den flok. De tumlede og gnaskede tyggeben mellem hinanden uden problemer.

De 7 hunde i vores sammensatte flok.
Tro mig, det var meget svært at tage dette billede!



Diva TYGGER på et tyggestav
(ved ikke hvad der gik af hende – hun plejer bare at slikke på dem)

 Da jeg startede med at annoncere, at vi ville komme fem dage, så synes jeg da nok, at det lød som lidt for længe og anmasende, men tiden fløj alt for hurtigt afsted. Tina endte da også med at sende mig en SMS, da vi kom hjem, at hun syntes, at huset var lidt tomt og ensomt efter, at vi var kørt.

Vi trillede afsted lørdag og ankom sammen med vores medbragte oksemørbrad sidst på eftermiddagen. Så var der ellers dømt god mad og hygge.

Søndag var Tina og jeg ude og træne lidt agility med Ninja og Mojo. Agilityen var jo også den, som førte os sammen for henved 10 år siden. Der er sket mange ting i vores liv siden dengang, men venskabet holder stadig.

Efter træningen kørte vi hjem og hentede Henrik, Tobias, Silas og lidt flere hunde og gik en smuk tur ved Stevns Klint. Jeg synes virkelig, at Stevns er et meget smukt område. Jeg er ærlig talt lidt betaget af områdets flotte natur.



De som ikke kan holde til at gå langt måtte i klapvognen.
Silas pga korte ben og Chester pga sine gamle gigtplagede ben



Flot solnedgang

Mandag var vil til morgenmad/barselsbesøg hos en af Henriks gamle veninder i Kbh, hvorefter vi tog et smut i Tivoli sammen med Tina Brigo og hendes drenge. Der var monstermange mennesker, og vel var Tivoli flot pyntet op til Halloween, men jeg var faktisk meget glad for, at vi ikke havde betalt for indgang og turpas (Tina har adgang til et vist antal fribilletter om året, som hun delte ud af til os – Tak for det, Tina), for jeg synes, at der var for mange mennesker til, at det var pengene værd. Indrømmet, jeg hader kø og ventetid = spildtid i min verden.


Silas er vild med Rasmus Klump, som han kalder “Am Kump”



Familiebillede i Tivoli.
(Det var lige så svært at tage et godt billede af os 4 personer, som af de 7 hunde ovenfor)

Tirsdag havde jeg et møde i vores salgsafdeling, så den bød på arbejde for mig, og drengene kunne gøre, hvad de lystede i de 4-5 timer. Aftensmaden spiste vi hos Hanne Svejstrup. Det er også altid hyggeligt samvær. Tobias og deres ældste Joakim er bedste venner, men ses jo ikke så tit pga afstanden. Silas er skattet af hele familien, og Hanne og jeg har jo faktisk både agility og kort tilfælles.

Silas og Kristine er helt væk i en film på Ipad´en

Efter lidt agilitytræning onsdag sammen med Ninjas kuldbror Joker, så pakkede vi sammen og trillede hjemad med sneglehuset. De fem dage var fløjet afsted, og jeg synes det var dejligt, at vi fik sagt “Dav” til alle de, som jeg havde forestillet mig, at vi lige kunne hilse på, da jeg gik igang med at planlægge turen.

Ninja og bror Joker