Tag: Ninja

Ninja – The Killer

Hvad er det for en besynderlig hund, jeg har fået mig?! Nu har jeg haft terriere i 20 år, og jeg har altid lært, at terrier-racerne er fantastiske til at fange mus, rotter og andet skrammel. Dog har jeg ikke set synderlig meget til den kvalifikation gennem årene.
Husker at en muldvarp væltede rundt i blinde ovenpå plænen, der hvor vi boede for nogle år siden. Tænkte, at Charlie lige kunne fikse den, men nej det var noget ynkeligt. Selvom jeg endte med at følges med ham ud i haven og pege på den, så var det ikke “lige noget, han kunne fikse”.


Ninja her som debutant indenfor skadedyrsbekæmpelse (aug)

Det er sandelig noget anderledes med Ninja. Første gange jeg så noget til hendes muse-egenskaber var da hun legede med en mus, som om hun var en anden kat. Hun fik masser af gode og lange øjeblikke med musen – både levende og som død (altså musen ikk?!).

Og det var kun starten på en række af musemord. Man skulle i en længere periode passe på, når man gik ud over trappen, for nogle gange var der placeret små fine muse-lig på plænen foran hoveddøren. Måske for at vi alle skulle bemærke hendes nyopdagede evner.

I den her uge udvidede hun så sin interesse, så den nu også omfatter den ornitoligiske verden. En morgen, da vi kom hjem fra luftetur, fik hun øje på en stor due-unge, der nok var mere flyvefærdig end -dygtig. Den angreb hun (jeg havde ikke set kræet i budskadset) og Charlie assiterede. Vupti vupti, så var den færdig med at baske med vingerne.

Imorges spurtede hun så rundt i haven, og det var tydeligt at hun hyggede sig med “noget”. Det der “noget” var så en et ret nybagt due-unge uden fjerdragt, og den havde i forvejen det der klamme fugleungelook, som Ninja bestemt ikke havde pyntet på med sin langtrukne leg. Den var dog stendød og lige til at smide over hegnet til alle de andre ofre for Ninjas morderiske trang.

Mon det næste bliver naboens kat?

Ugens billede – uge 36

I mandags var vejret bare helt fantastisk. Markerne var høstet og halmballerne lå nypressede på marken. Himlen var lyseblå og klar i farven og vinden var stille.
Hurra. Sikke nogle flotte billeder jeg ville kunne tage der, tænkte jeg og pakkede hunde og Silas sammen og drog afsted med klapvogn og spejlreflekskamera. Da jeg havde gået en halv kilometers penge, så drejede jeg ind på marken og linede første “motiv” op og stillede skarpt med kameraet, blot for at konstatere, at kameraet ikke gad at være med. Det strejkede simpelthen.
Så måtte jeg tilbage og hente mit “lommekamera”, men skuffet var jeg, for jeg vidste godt, at det ikke kunne nå det andet kamera til sokkeholderne, når der sådan rigtig skulle skydes billeder.

Men der kom trods alt et par nogenlunde billeder ud af turen. Deriblandt ugens billede. Ninja ser ualmindelig lille og uskyldig ud, som hun ligger der på bigballen.

Ugens billede – uge 34

Ugens billede er ikke valgt, fordi det er flot billede eller noget i den stil, men fordi det er meget pudsigt billede. Da jeg så det på skærmen gloede jeg lidt mærkeligt på det. Sådan lidt ala “Find 5 fejl”

(klik evt. på billedet for at se det i større udgave, så er det nok lettere at se, hvad jeg mener)
For det første ser det ud som om, Ninja er blevet “fritlagt” (og et temmelig dårligt stykke arbejde) og derefter puttet ind i billedet med grøn plæne og skov i baggrunden. Og så faldt mit blik så også på den fugl, som havde basket sig vej ind over billedet. Det er da lidt et pudsigt billede, der ser lidt uægte ud.

Det ligner en amatørs værk i PhotoShop, men det er altså billedet i sin helt ægte og orginale udgave.

Billedet er i øvrigt taget på træningsarealerne ved DCH Svendborg. Jeg er sikker på, at de har Danmarks bedste træningsplads. Ude for enden af et industrikvarter – helt nyt og lækkert klubhus og adskillige hektar indhegnet træningsareal, lys på agilitybanen og sidst men ikke mindst den lækreste hundelegeplads. Wow-wow. Jeg var så imponeret.

Charlie poserer på en af de mange “legeredskaber”

Grunden til, at jeg gæstede klubben, var, fordi min veninde, som jeg i tidernes morgen gik på HF sammen med og gennem de sidste mange mange år stadig har haft kontakt til i ny og næ, fejrede sin 40 års fødselsdag i det fine nye klubhus. En dejlig fest i øvrigt.
Henrik og jeg overnattede i campingvognen på parkeringspladsen sammen med hundene. Så vi startede dagen med en dejlig gåtur på arealerne – og fik også leget lidt med hundene på den dertil indrettede legeplads. Det med campingvognen var en kanon løsning. Vi skulle ikke køre hjem om natten, og behøvede ikke at sidde og spytte i den ene cola efter den anden hele aftenen, og så behøvede vi ikke at afsætte hundene til div. hundesittere.

Lidt træning med Ninja

Sådan fik Ninja serveret første del af aftensmaden. Hun måtte arbejde for føden, men pyt med det. Det havde hun vist intet imod.

Her vil jeg da også tilføje, at efter at jeg skrev et indlæg for en måneds tid siden, hvor jeg sukkede lidt over hende ift villigheden i trænings-øje-med, så har hun ikke forladt træningen siden, og hun tilbyder nu ofte adfærd på eget initiativ. Mon hun havde læst mit indlæg…….

Jeg har arbejdet lidt med en poteøvelse, som vi startede på, da vi var afsted på hundeferie i uge 27. Ikke at jeg har brugt meget tid på den, men jeg ser dog alligevel en klar forbedring.

Ideen er, at hun skal give højre pote til min højre hånd og venstre pote til min venstre hånd. Det fungerer rimeligt, men der er stadig plads til forbedringer. Det var faktisk en kamp, at få hende til at give pote overhovedet.

Ninja – Pupdate

Det er sgu da ikke meget, man hører om den der nye border collie hvalp på bloggen, er der nok nogen, der tænker……

Nej, det er det ikke, men I skal ikke være i tvivl om, at Ninja er fantastisk sød, mild og nem. Hun falder så godt i med flokken (læs Charlie, for Diva er ikke vild med hvalpe, så Ninja eksisterer stort set ikke i hendes univers) og en status over ødelagte ting indtil nu = NUL!

Jeg har nu haft Ninja i 2 måneder, og indtil nu er hun den nemmeste og mindst krævende hvalp, jeg nogensinde har haft…… Det var ikke sådan jeg troede det ville være, at få en border collie hvalp.

Jeg indrømmer dog gerne, at jeg alligevel har fået lidt grå hår af den unge dame. Lad mig starte med at sige, at jeg ikke forventer at en border collie er født til at kunne alt, hvad man beder den om. Men jeg forventede næsten, at jeg nu skulle kunne klikke som en vild – og mindst indtil jeg ville få slidgigt i tommelfingeren.

Der blev jeg fandme godt nok snydt. Det siger faktisk ikke rigtig Ninja noget, det der klikker-stads (men det skal det nok komme til, håber jeg). Hvad er det så der sker? Ja bedst som man sidder og venter på, at kræet tilbyder en (umiddelbart ret simpel og oplagt) adfærd, så skrider damen sgu. Aldrig har jeg da prøvet, at en af mine hunde er gået midt, at jeg var igang med at træne – og her endda indenfor de første to minutter. Men så skal hun lige kigge lidt her og der i stedet for at “deltage i undervisningen”. DET er anstrengende!!

Af frygt for store frustrationer, så skrinlagde jeg faktisk alt træning i nogle uger, og fokuserede bare på den gode relation mellem Ninja og mig. Og så observerede jeg, at klikket ikke umiddebart er den markør, der tænder Ninja (endnu), men at min stemme er mere interessant og motiverende for hende. Vi er derfor tilbage til “fortiden”, og jeg siger “Dyyygtiii” og lokker også gerne Ninja til den ønskede adfærd i stedet for at sidde og vente mig skæv i hovedet på, at hun selv gider at tilbyde den. For så synes hun slet og ret, at træningen er kedelig.
Vi arbejder pt lidt på bl.a. hånd-touch, stå på spand/balje, Set-Up, Twist, kontakt, Stå, Sit og Dæk. Efterhånden som hun modnes kan jeg mærke, at jeg også godt kan koble mere på, men jeg har tid nok……
Det er også lidt en trøst for mig, at jeg ikke er den eneste, der står med sådan en udfordring. Sanne har ca. samme udfordringer med sin hvalp (http://agilitytraening.spaces.live.com/blog/cns!F038B206915327C5!2013.entry)
Så jeg følger med på Sanne blog og venter nysgerrigt opdateringer om Compete og hans fortræffeligheder.