Tag: teenagere

Nu nærmer julen sig med hastige skridt. Men jeg føler mig klar til julen, men da vi jo heller ikke skal holde julen selv, så kræver det jo knap så mange forberedelser.

Alle gaverne er i hus for mit eget vedkommende, og jeg håber, at alle bliver glade for deres gaver. Ellers må de jo afsted ud i bytteræset.

Tobias var hjemme i weekenden, og vi havde aftalt, at vi skulle lave konfekt sammen. Det startede dog med lidt modvind, da den marcipan vi skulle bruge havde været i fryseren, og det lykkedes aldrig at få den til at blive til noget, man kunne lave konfekt af, (den hang slet ikke sammen og var våd) så vi måtte afsted ud at handle, inden vi rigtig kunne komme igang, og vi var nødt til at køre til 3 butikker, før jeg fandt marcipan i det “rigtige” mærke (når jeg nu skal stå og svede med håndlavet konfekt, så gider jeg ikke at bruge skod-marcipan)

Vel hjemme med det rigtige mærke stod Tobias og kiggede på, at jeg fik arbejdet flormelis ind i det her råmarcipan (det er rart med lidt kvalitetskontrol), mens han rodede efter musik på sin pc, som stod på køkkenbordet. Jo, jo fint skal det være med musik til arbejdet – og jo jeg fik skam hørt nymodens julemusik. Tobias skulle så igang med at lave marcipan/nougat kugler med chokoladeovertræk, men havde travlt med at stå og jongelere med sin marcipanklump, som kort tid efter lander på gulvet. Dybt suk fra mig, der har stået og æltet i marcipanen og nu kan smide den ud (gider nemlig ikke marcipankonfekt med hårfyld). Men en hjerneforsker har i et foredrag fortalt, at teenagere faktisk bliver klodsede, og det kan de ikke gøre for……..  (så jeg nøjedes med at sukke og rulle lidt med øjnene, mens jeg bandede indvendigt #%&#¤!!^¨)

Lidt af godterne – fyldte chokolader til venstre, en marcipan/nougat-træstamme i midten på fløjen til højre kokos/kakao marcipan snitter

Men trods lidt vanskeligheder, så var det da hyggeligt at lave konfekt sammen med min store dreng – og ikke mindst hyggeligt med selskab til arbejdet.Og som man kan se på billedet ovenfor, så fik vi da også lavet lidt.

Lørdag aften var Henrik, Tobias og jeg i biffen for at se “Klovn”. Hold kæft, hvor var den pinlig pinlig pinlig…… Har faktisk tænkt på, at hvis Frank Hvam og moren fra “Max Pinlig” fik børn sammen, så ville det tangere til vanrøgt for deres børn. Sjov film, hvor tiden bare fløj afsted og lattermusklerne blev rørt, samtidig med at man hovedrystende sad og sagde “nej-nej-nej”

Puha, jeg er da faktisk en anelse træt her til aften. I aftes var der elevfest for eleverne på Rydhave Slots Ungdomsskole. Det er ikke en fest, som skolen har noget med at gøre. Den er arrangeret af eleverne selv og holdes heller ikke på skolens område. De elever, som vil deltage i sådan en fest har adgang forbudt på efterskolen hele weekenden. Grunden dertil er alkohol.

Det har været forbudt for Tobias indtil nu, da jeg ikke synes, at “børn” og alkohol hører sammen. Men på et tidspunkt så må man jo give lidt slip og håbe, at man har fået proppet fornuft ind i de små hoveder.

For at elevfesterne ikke løber helt løbsk, så plejer der også at være nogle forældre til stede. Så jeg havde meldt mig som “vagt” ved denne fest. Festen skulle holdes i Grønhøj ved Spjald i det meget mørke Vestjylland. Det betød jo lige 2 timers kørsel derhen -og to timer hjem igen i nat. Så klokken var tæt på 06, før jeg kom i seng i morges.

Festen startede kl 21, og deltagerne kom sådan lidt i klumper de første 1½ time. De var glade men virkede ret fornuftige. Dog virkede pigernes påklædning måske knap så fornuftigt. F.eks havde en af pigerne en kjole på, der var så kort, at vi forældre var ved at forveksle den med en lidt for lang badedragt. Det er altså ikke så fikst, når man kan se trusserne, selvom personen står oprejst.

De første par timer var rimelig rolige. De unge mennesker var total glade i låget, men på daværende tidspunkt rimelig under kontrol. Mellem kl. 23-00 faldt de “på stribe”, og forældrenes vagtstue blev forvandlet til en samarit-stue med en lille håndfuld fordrukne teenagere, der enten småsov og kastede op, mens de ventede på afhentning eller snarlig bedring. Andre kunne da nøjes med at knække sig i hegnet udenfor og lod sig ikke mærke yderligere med det. Og ja, jeg kunne ikke lide det, men jeg er da hellere ikke ældre end, at jeg faktisk også godt kunne huske dengang, da jeg selv var ung.

Det endte med at der konsekvent måtte stå en voksen i baren og holde øje med udskænkningen, så alkohol-indtaget kom lidt under kontrol. Hvilket også hjalp på det. Udover dem, som blev syge, så var det jo en fornøjelse at se de unge holde fest. De dansede, snakkede, grinte og drak (uden at det var en drikkekonkurrence). Man blev faktisk rigtig glad af at stå op betragte dem. Vi oplevede også, at de unge mennesker virkelig tog sig af hinanden, og at de var trygge ved, at vi voksne var til stede. Vores opgave var jo heller ikke at overvåge og ødelægge festen.

Der var 90 elever, og der var kun 5 voksne til stede. Det var forældre til 4 af eleverne. De fleste forældre bor indenfor en radius af 45 minutters kørsel til skolen, så det burde jo ikke være en umulig opgave at troppe op til elevfesten, for 5 forældre var lige i underkanten til den store flok, hvis man både skulle være ude og inde. Jeg ved så også godt, at nogle af eleverne ikke ønsker, at deres forældre skal være vagter ved festerne, men jeg er temmelig overrasket over, at så få forældre tilsyneladende ønsker at tage ansvar ift deres unge mennesker og deres kammerater. Vi oplevede desværre også, at vi brugte 1½ time på at ringe et forældrepar til en meget utilpas pige op. Vi havde flere numre, men der var ingen, der svarede. Det var ret frustrerende, og jeg er overrasket over, at forældre kan virke så ligeglade med deres unge mennesker, når de bevæger sig ud på lidt gyngende og eksperimenterende grund, at de ikke engang sørger for at være tilgængelige.

Jeg synes, det er svært, når ens børn får den alder, hvor man er nødt til at give lidt slip og håbe på, at man har givet dem den balast, som de har brug for, og at de også bruger den, når de skal gøre deres erfaringer her i livet. Min egen Tobias var i øvrigt en glad og munter ung mand, der havde fået lidt indenfor vesten, men bare havde en glad fest på samme måde som 90% af de andre.

Hjælpsomme Tobias kan også vande planterne

Første gang jeg så vores hus i salgsopstillingen på nettet, så tænkte jeg bare: sikke da en grim klods, men fordi en anden faktisk havde sendt mig linket, så kiggede jeg nærmere på huset, og Henrik og jeg tog ud og kiggede på det på. Grim facade eller ej, der var andre dejlige ting ved huset. Facaden kan man jo fikse, og dertil er vi så endelig nået (vi har jo (desværre) haft andre ting, der kunne optage vores sind og hænder).

Lidt af den gamle og lidt af den nye farve

Vi lejede en lift i den lokale materieludlejning i mandags og så gik vi ellers igang med at male. Tobias havde en kammerat med hjemme og sove, men Tobias blev rusket ud af teltet, som de to drenge havde slået sig ned i, og blev gennet igang kl 8. Liften koster 800/døgn, så den skulle jo ikke stå stille.

Tobias i højderne

Hold op hvor Tobias knoklede (altså engang imellem slog han godt nok over i teenager-tempo..). Hverken Henrik eller jeg er særlig begejstrede for højder, men Tobias han er iskold (kan evt forveksles med teenage-dumdristig). Derfor blev det ham, der fik æren af at male husets to skorstene, hvilket han synes var et fantastisk sjovt stykke arbejde. Men han kløede også godt på med huset mindre udfordrende flader.

Sådan !! – Bag ham ses den hvide skorsten

Da klokken var 20 fik Tobias fri, men der havde han altså også givet den gas i 12 timer. Helt anderledes så det ud med hans kammerat, som lå og sov i teltet hele dagen. Dvs. han kom væltende ud af teltet kl. 16 (hvorefter han bare fortsatte med at sidde og putte sig inde på Tobias´ værelse). Jeg var faktisk lige ved at være bekymret for hans helbred nogen timer forinden, for jeg har da aldrig oplevet Tobias sove så længe. Man må sige, at der var stor forskel på, hvad de to drenge fik ud af den dag. Jeg undrede mig nu også over, hvordan han overhovedet kunne sove, når vi gik klods op af teltet og arbejdede og snakkede.

Bemærk lige hvor tæt liften står på teltet

Og Henrik og jeg grinede faktisk lidt af tanken om, at han havde lagt sig til at sove i et telt ved siden af et gult hus, og da han vågnede op var huset hvidt! Men det bemærker sådan en teenager sikkert slet ikke.