Ugens billede – uge 25

Charlie er en ældre herre på 12 år, men han er stadig meget legesyg.

Han leger troligt med Ninja, men kan også godt bare lege for sig selv.

Det er vist ikke alle forundt at deres gamle hunde orker at lege, og jeg værdsætter da også Charlie energi og gode humør.

Her er han fanget i haven fredag aften af mit nye legetøj. Dvs det er faktisk købt brugt. Et Canon EOS 20D. Ethvert lommekamera kommer skisme til kort, hvis det skal tage billeder er hunde (eller andet) der bevæger sig med bare lidt tempo på, så jeg savnede at få et spejlreflekskamera igen. Så jeg slog til da en foto-bekendt tilbød mig, at jeg kunne købe et af hans aflagte kameraer for 2.500 (incl. batterigreb og ekstra CF-kort og ekstra batteri)

Talestrøm

Ordene vælter ud af munden på Silas nu. Det er helt utroligt, som udviklingen har taget fart, siden han startede behandling for tre måneder siden.
Han elsker at gå, hvilket jo også først kom til efter en måneds tid i behandling. Nu arbejder han på at kunne øge tempoet til løb.

Silas er virkelig sjov nu. Han efterligner bevægelser, og nogle af bevægelserne volder ham lidt udfordringer. F.eks at knibse med fingrene. Han forsøger noget med at sidde og vippe med fingrene, men lyden udebliver ligesom til hans store forundring.

Dog er der mange andre lyde og ord, som han har mere styr på. Han kan sige en del dyrelyde. pip-pip, muh, vauw-vauw og miiivv. Men han har også helt faste ord for kiwi, bad, Ja, nej, PEP (det er lungegymnastik, som han jo skal udføre 2×15 min om dagen), Traktor Tom, bil, hej, bye-bye, Ja tak, tak samt nogle få ord mere.

Derudover er han jo ret skadet af at bo i en hundefamile, og han kan godt se et hit i at sige “Pi-pi” (betyder Puppy, som er Ninjas kælenavn), “dygtiiii” samt “Puuha”

Spontanitet

Hver dag tømmer jeg postkassen og når det er onsdag, så er der to stk husstandsomdelte lokale ugeaviser. På bagsiden af den ene avis var der en stor annonce for en restaurant, som ligger helt ud til vandet ved Årøsund.

Så var ideen sået. Vi skulle da ud at spise. De har en fin og mere formel restaurant og så Skipperstuen, som er mere café/isbar/krostue-agtig. Der kan man få et dejligt måltid mad for omkring en 100-kroneseddel.

Vupti, Silas fik “peppet” og fik noget aftensmad tilsat aftenens medicindosis. Orkede ikke at sidde og give ham alt det på et spisested i dag, og erfaringen siger mig også, at han er bedre til at spise i vante omgivelser.

Vi fik dejlig mad og sad udenfor og nød den med udsigt over til Årø. Silas kommenterede på bilerne og mågerne og pillede lidt i Henriks mad, hvor han kastede sig over rejerne. Silas viser ellers meget sjældent interesse for den mad, som er på vores tallerkner, og han har helt sin egen mening om, hvad man kan spise, og hvad der bare skal kyles på gulvet, så vi var noget forundrede, da den ene reje efter den anden fandt vej til hans mund og mave.

Efter at have spist gik vi en tur ned til vandet. Silas var meget optaget af den meget store sandkasse og krammede den ene håndfuld strandsand efter den anden.

Det var et dejligt spontant indfald, som jeg er glad for, at vi lige førte ud i livet. Tit har man lige lyst til et eller andet, men så kan man ikke lige få “puslespillet til at gå op” og udskyder det til en anden dag, hvilket som regel betyder, at man aldrig får det gjort.

Tror vi alle tre tog mætte (på flere måder) hjem fra denne lille spontane udflugt.