Et hedt stævne

Efter at være blevet fejret hele dagen sammen med min familie (og mine chefer), så pakkede jeg hunde og campingvogn for at køre til Kolding, hvor der var agilitystævne i den weekend.

Jeg nåede ikke at stille op, før jeg blev mødt af fødselsdagssang af gode venner. Tak. Det var hyggeligt.

Hele baduljen blev stillet an, så vi var klar til en varm weekend i Kolding

Klar til stævneweekend

Det var virkelig varmt til stævnet, og jeg indrømmer, at jeg lørdag blev temmelig utilpas og måtte gå ind og lægge mig i campingvognen. Det var nok ikke bare entreen til det nye årti, der fik mig til at se lidt opløst og træt ud. For jeg var jo også blevet dårlig om fredagen, da vi var nede i byen for at spise frokost og is. Jeg havde vist ikke haft helt respekt for varmen.

Lørdag formiddag var godt nok en kamp at komme igennem. Jeg følte virkelig med dommere og hjælpere til stævnet. De stod udsat i den bagende sol i timevis. Jeg kunne da heldig lægge mig ind i campingvognen, hvor jeg fandt et spot, hvor det luftede lidt og lå med et koldt og fugtigt viskestykke over hovedet.

Særlig bemærkede jeg de mange unge mennesker, der var hjælpere i Kolding. Det var bare så fedt, at se at de unge mennesker også havde hjælper-ånden. De havde nok været svære at undvære i hjælperplanen.

Fuji var også meget begejstret for hundepoolen

Jeg var også en tur oppe i hundenes badebassin for at køle fødder og hænder. Jeg var godt nok svært varmepåvirket lørdag. Mine hunde tog det dog helt fint, men der var ikke meget knald på dem i deres indhegning.

Mine dårlige oplevelser med varmen lørdag fik mig til at være bedre forberedt søndag, hvor jeg havde sørget for at proviantere salt og sukker. Jeg tror faktisk det hjalp, for søndag var jeg ikke så groggy, selvom det stadig var varmt.

Afsted til Lidl, så der var salt og sukker til hele dagen

Fuji fik også lov at løbe til stævnet. Jeg har besluttet at hun af og til skal have lov til at løbe senior springklasserne. Ikke fordi hun er pissegod, men hun elsker det og selv synes, at hun er en verdensmester.

Man bliver også bare så glad, når dommeren kommer hen til en efter stævnedagen og siger, at han synes, at det er skønt, at jeg lader hende få den fornøjelse, som man tydeligt kan se, at det er for hende.

Jeg kunne måske føle mig lidt som en pauseklovn når vi er på banen, men den udtalelse varmede mig rigtig meget. For jeg gør det for at glæde Fuji. Hun lader sig ikke gå på af et par disk eller tre på den samme bane. Hun elsker bare at lave noget og når hun alligevel er med, så kan hun godt få lov til at snuppe et løb eller to til et DCH stævne, hvor seniorstarterne tilmed er meget billige.

Fuji på banen

Det er nok pga varmen, at jeg ikke kan huske så meget om hvordan de forskellige løb med MicMic gik. Jeg ved, at det lykkedes mig at hutle mig med i finalen. Jeg elsker at løbe finaler. Desværre fik jeg 5 fejl, så selvom vi klart var finalens hurtigste hund, så nytter det ikke meget. Men i finaler skal man give den gas.

Men der er dog klasser/løb, som jeg husker trods varmen, og hvad der ellers måtte forstyrre mig. F.eks mit løb i agility åben søndag hvor jeg til fleres overraskelse, incl mig selv blev disket. Dommeren mente, at Mic ikke rørte feltet tilstrækkeligt på nedgangssiden (2 poter), mens mine “linjedommere” (venner ved ringsiden), så at alle fire poter var på nedgangssiden og betrådte både før og på selv feltet.

Banegennemgang

Det var så super ærgerligt, for det var lige præcis i den klasse, at jeg havde brug for et fejlfrit løb for at kunne melde mig klar til DCHs DM. Jeg var dælme træt af den kendelse bagefter. Men sådan er det. Dommeren dømmer, som de ser det. Og hvis de skulle tage fejl, så er de også bare mennesker. Så no bad feelings. Hvis Mic havde kvalificeret sig, så var hun alligevel ikke kommet til løbe til DM, da hun pt har en tå, der driller hende. Men det kunne jeg jo ikke vide den weekend.

Vi elsker at løbe sammen

Jeg var glad for at have valgt stævnet til. For jeg kan godt lide Koldings stævner. God og billig mad i kantinen – og ikke bare pølser. Bare for at nævne en af de mange gode ting.

Danmarks bedste luftearealer, hvor der er plads til os alle sammen. Og der er skraldespande alle steder. Det er da meget fedt, at man ikke skal slæbe lorteposer i læssevis over en længere strækning

Jeg elsker Koldings (spor- og) lufteareler

Nå ja så er der også fine muligheder for toilet og bad. Jeg plejer alligevel først at bade omkring midnat, for så er der helt sikkert ingen kø – og varmt vand.

På vej i bad – lækker sommeraften

Så hvis muligheden byder sig næste år, så er jeg nok at finde til Koldings stævne igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.