Ferie og fest for en teenager

Puha, der har ikke været meget tid til at skrive de seneste uger. Der er fuld knald på på jobbet, og jeg synes, at jeg ligger vandret. Når jeg har fri drejer det sig primært om at nå at være mor, så må andre ting vente – såsom hundetræning, kærestekys, blogskrivning og -læsning.

Det vigtigste, der er sket siden sidste indlæg er, at Tobias er kommet hjem fra efterskolen. Jeg har bare sådan savnet ham, og glæder mig til at nyde nogle uger sammen med ham i sommerferien, inden han i august starter på grundforløbet på Jordbrugets Uddannelsescenter i Beder. Første step på vejen til at blive anlægsgartner (med særinteresse for belægninger mv.).

Endelig er han hjemme igen

Hans sommerferie startede med, at jeg skiftevis skammede og ærgrede mig over, at jeg ikke kunne være til stede til afslutningen og selv hente Tobias hjem. Men jeg var blevet “beordret” til et møde, og kunden var slet ikke spor lydhør for at flytte mødet. Nu var det jo ikke sådan, at Tobias bare stod der alene og forladt på efterskolen, da klokken ringede ud for sidste gang, for Henrik udfyldte da bonusfarrollen og hentede ham. Jeg selv måtte dulme min selvlede følelse ved realistisk nok at sige til mig selv, at uden mit job (og tilhørende løn), så havde det slet ikke været muligt at sende Tobias to år på efterskole. Jeg ser godt nok også frem til ikke at have den store udskrivning hver måned.

Et par dage efter afslutningen var der afsluttende elevfest. Jeg havde lovet at være forældrevagt. Jeg ser det en ære at få lov at “betragte” elevernes fest – især en anerkendelse ift Tobias, som lader mig være tilstede, mens de fester. Det er skam ikke alle efterskoleeleverne, der vil have, at deres forældre står vagt til festerne. Mest imponerende er det, at de unge bare lader os forældre være som fluer på væggen, for det er som om, at de slet ikke tager notits af vores tilstedeværelse, med mindre de har brug for hjælp. I løbet af aftenen natten kommer de typisk efter hjælp, hvis en kammerat har drukket for meget, eller nogen ikke opfører sig helt, som man burde kunne forvente. De er faktisk supergode til at tage ansvar for hinanden og ikke mindst være gode venner under hele festen.

Denne fest startede med en hoppeborg, rodeotyr, rullestolsbold, hockey. Det var skønt at se, at de unge bare legede og hyggede sig. For de legede bare. De er jo for fanden også bare store børn. Der var udskænkning af popcorn og sodavand frem til aftensmaden, som var pattegris. Hold da fast, som sådan nogle unge vestjyder kan æde. 45 kg flødekartofler, 5 kg kartoffelsalat og vel 40-50 kg svin til 100 personer. Det er jo tæt på et kilo mad pr. person.

Midt på aftenen ankom discjockeyen og bartenderne, og nu var der klar til fest. Jeg synes det har været meget svært at skulle nå dertil, hvor jeg skulle slippe sin teenager løs til fest, men det er meget betryggende at være tilstede og se, at han rent faktisk sagtens kan styre det. Det var min tredje elevfest, og generelt er de unge gode til at styre sig, men det kikser altid for et par stykker, men så er det jo betryggende for alle parter, at der er voksne til at tage hånd om situationen og evt ringe efter en forælder, hvis det er gået helt galt.

Men det var nok desværre også sidste ungdomsfest med Tobias som jeg fik lov at “deltage” til. Så er det bare at håbe, at Tobias fremadrettet fester lige så fornugtigt, som det, jeg har overværet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.