Fantastisk madoplevelse

Wow sikke en madoplevelse vi undte os selv for et par weekender siden.

Efter en del hektiske uger så trængte vi vist til at hive stikket ud, nyde naturen, noget lækkert mad og hinanden. Så jeg “bortførte” Henrik på weekend. Jeg elsker at lave små overraskelser, så Henrik anede ikke noget om destinationen.

Vi startede med at køre en tur til Aalborg og drive lidt rundt og kigge i gaderne, hvor vi tillod os at nyde, at der ikke stod nogle unger, som ikke bifaldt at glo i de butikker, som vi gjorde holdt i. Blandt andet kiggede vi en del på keramik og glaskunst. Hvad er der med nordjyder og keramik?

Vi vendte derefter snuderne længere nordpå til vi landede i Lønstrup. Faktisk havde jeg glemt, at jeg egentlig havde besøgt denne lille hyggelige badeby adskillige gange før. Her var også spækket med keramik, som vi også kiggede interesserede på, inden vi gik en frisk tur langs vandet.

Lønstrup Strand

 

 Jeg havde fra en kollega eller faktisk to hørt lidt om Villa Vest og Lønstruphus. Vesterhavet kombineret med god mad tiltalte mig. Villa Vest var i sandhed et madeventyr. Vi nød tre fantastiske retter i den smukke restaurant, som ligger så der intet andet end havudsigt er fra alle vinduer. Godt nok startede jeg med at glippe lidt med øjnene over priserne på vin. Vi har ikke meget forstand på vin, og så kan det være sin sag at kaste sig ud i at fyre kr. 700-800 efter en flaske vin. Men man drikker i hvert fald hverken øl eller æblemost til så fantastisk mad.

Vi fik noget lækkert torsk tilberedt ganske fornemt og med tynde skiver glaskål over til vores forret.

Forretten

Hovedretten var sprængt lammeskank, hvor der var en vidunderlig citruscreme sammen med nyopgravede persillerødder. Lammet var så mørt, at vi kunne have sparet kniven.

Hovedretten

Desserten var syltede ferskner (der ikke tålte nogen sammenligning med dem, som man køber på dåse) sammen med hindbær og en skøn blød is, hvor jeg især husker en basilikumcreme som tilbehør.

Desserten

Ja og vinen…..  Vi endte bare med at tage dele af vinmenuen og nøjedes dermed med at betale kr. 160 pr. glas rødving (og den var i vores smag ikke fantastisk, men temmelig røget i smagen). Uanset det, så var det en skøn oplevelse, og hvidvinen var faktisk skøn. Jeg er klar til at tage afsted endnu engang, men næste gang hellere forår eller sommer.

Billederne tog jeg mest for at vise Tobias, hvad han gik “glip af”, fordi han nu ikke kom med på denne tur. Hvilket han spillede ret fornærmet over. Ikke at Tobias er kræsen, men jeg tror ikke, at han ville have fundet måltidet lige så delikat, som vi gjorde. At billederne ikke vender forkert, må blogger tage skylden for. Jeg har vendt dem inden jeg oploadede dem, men Blogger ved åbenbart bedst….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.