Tilbage i manegen

Endelig kom den dag, som jeg havde drømt om i flere måneder. Min første stævnedag med Ninja siden Dania Cup.

Det blev til mange måneders pause fra agilityen, og det er først den sidste lille måned, at hun har fået lov at træne lidt på agilitybanen. Jeg fornemmede nok, at vi ikke altid kørte på samme program, når vi var på banen, men kommunikationen var nok også lidt rusten. Jeg havde arbejdet på at gøre hende klar med gode ture på stranden, cavaletties, øvelser og “styrkende” tricks.

Jeg havde tilmeldt Ninja to åbne løb pr. dag til DCH stævnet i det nordjyske i den forgangne weekend. Jeg tænkte, at det var en god opstart at løbe to løb om dagen, og jeg havde heller ikke lyst til at starte med at udsætte hende for max højde i klasse 3 samt de mange vrid, der også ofte er i klassen.

Et dejligt billede fra søndagens AG Åben

Vi leverede ikke de vilde resultater, men jeg nød virkelig så meget at løbe med hende igen, og hun viste mig en stor lyst til at løbe, som kun blev stærkere og stærkere for hvert løb. Hun var også ganske lydhør, men nogen gange også lidt for ivrig. Men når først vi igen får pudset formen af, så skal vi nok blive “giftige” igen. I vores sidste løb som var en spring åben, hvor hundene virkelig fik lov at løbe og arbejde løb i en flot tid, der ville have rakt til en 3. plads, men en nedrivning fik vi lige med på vejen, så det blev ikke til så meget, men det bekræftede i hvert fald, at Ninja ikke har glemt, hvordan man løber stærkt, for de hunde, der blev nr. 1 og 2 er virkelig hurtige, og hun var kun 3/100 sekunder “langsommere” end nr. 2.

En af mine tidligere kolleger kiggede lige forbi og var så sød helt uopfordret at filme det aller første løb jeg havde med Ninja efter vores lange pause. Tak for det, Tanja.

Nu må jeg heller ikke glemme, at MicMic faktisk debuterede. Det er altid sjovt at starte op med en ny hund, og Mic har virkelig lyst til at agility og er også sjov at løbe med, selvom intet kan måle sig med det, som jeg føler for at løbe med Ninja.

Banerne som skulle løbes i lille og mellem ring var jeg ikke imponeret over, så de gjorde det ikke let for min lille urutinerede hund, men jeg synes, at hun viste nogle fine ting. Faktisk blev hun nr. 3 i spring åben om lørdagen. Det var da ganske flot klaret af hende. Video er af løbet herunder:

Der er virkelig grund til at glæde sig til næste stævne, som bliver Hvalsø Cup, hvor jeg ser mig lidt nødsaget til at deltage, da der er kvalifikationsløb til European Open, som jeg har meldt min interesse til i år. Om vi så er helt klar til at slås med de seje til kvalifikationen må tiden vise…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.