Vilhelmsborg Cup 2016

Det er mange år siden, jeg sidst har været til Vilhelmsborg Cup sidst. Faktisk ikke siden 2008. Jeg huskede stævnet med tillægsord som koldt, langtrukkent, dyr/dårlig forplejning, lidt ensidige præmier (hvis man var lidt for “grådig” med at vinde) og alt for mange mennesker.

Da jeg gik med landsholdstanker meldte jeg mig til stævnet, fordi det er et af de stævner, som der er pointgivende til landsholdet. Jeg lavede en overnatningsaftale om at dele en hytte med Cherie, og da jeg besluttede mig for ikke at søge landshold, så havde jeg faktisk mest lyst til at trække min tilmelding, men jeg havde jo lavet en aftale med Cherie, og jeg er ikke en person, der løber fra mine aftaler, så jeg holdt naturligvis ved.

Det er jeg så faktisk også ret glad for. Vilhelmsborg er nemlig slet ikke alle de “grimme” ting, som jeg husker. Ja, ja nu skal jeg heller ikke gøre det værre end det var, men overdrivelse fremmer forståelse.

Lad os bare tage det fra en ende. Ja, der var mange mennesker. Jeg nød gensynet med agilityfamilien efter en lang vinterpause. Der var naturligvis også mange deltagere, men det var ikke en midnatsforestilling – slet ikke!! Super flot og professionelt afviklet. Der findes klubber, der kan bruge længere tid på at afvikle et stævne med 30-40 hunde (mod de ca 300 hunde, der var tilmeldt til dette stævne).

Et kig ud over hallen
(Foto: Jens Dixen Mejdahl)

Afviklingen gik tjept. Jeg fornemmede også, at dommerne havde fået besked om ikke at bygge baner med for mange forhindringer, da flere af banerne havde under 20 forhindringer, og det er jo også en måde at spare tid på. Jeg oplevede på ingen måde, at hjælperne stressede os deltagere, selvom de gerne ville spare tid. Faktisk oplevede jeg hjælperne som enorm fleksible, da jeg var så uheldig at gennemløb og banegennemgange faldt sammen næsten hver gang for mine to hunde. Det gav ikke anledning til problemer for mig. Tak for det! Jeg spænede nærmest i pendulfart mellem mine banegennemgange, gennemløb, parkeringspladsen, opvarmning, afskridtning. Faktisk blev det til 25.000 skridt om dagen på de to dage. Agility er ikke kun at sidde i en campingstol og drikke kaffe og spise kage….

I år var det ikke koldt. Det kan hænge sammen med, at Vilhelmsborg stævnet tidligere har ligget i midten af marts i stedet, og der kan jeg huske nogle bidende kolde stævner. I år var det nærmest forårsvejr. Fra tidligere husker jeg, hvordan dele af hallen var opvarmet, og man alligevel knokkelfrøs. I år kunne jeg stort set klare mig uden overtøj inde i hallen.

Forplejningen var fantastisk. Desværre kunne jeg dårligt nå at spise mellem mine løb. For i de tre timer, hvor køkkenet havde åbent, havde jeg vel 5 løb, der skulle afvikles og ligeledes 5 banegennemgange, men det er jo ikke arrangørens skyld, at jeg har tilmeldt mig med to hunde. Så det er min egen “skyld”. Men den mad, som jeg nåede at hugge i mig 5-10 minutter i lukketid begge dage var fantastisk god, ligeledes var den serviceminded betjening og det var absolut en rimelig pris.

Banegennemgang
(Foto: Jens Dixen Mejdahl)

Jeg var i år temmelig “grådig” ved præmiebordet, og jeg synes, at der var mange gode ting at vælge imellem. Både af de indkøbte og sponsorerede præmier, men også i de butikker, hvor man kunne handle for sine præmiebonner. Jeg var superglad for alle de ting, som jeg fik med hjem. Det er skønt med en stor valgfrihed, så er alle glade.

Jeg synes også, at det er fedt med en finale. Det er så fedt at løbe finaleløb, men det er selvfølgelig lidt ærgerligt, at den ligger så sent, at mange er kørt, men uanset hvad, så er en finale bare noget, som tænder en lidt ekstra. I år fik jeg lov at løbe som allersidste ekvipage, fordi Ninja og jeg var den ekvipage, der havde flest point fra de åbne klasser. Der kommer et andet blogindlæg med lidt video, resultater og andre ting fra stævnet, som ligger til “gæring” i mit hoved.

DCH Risskov kan godt være stolte over deres stævne (det ved jeg også, at de er).

Cherie var iøvrigt super godt selskab. Vi havde ingen sammenfald i vores løb, og hun var super sød til at filme mine løb. Det er jo interessant, at man sjældent husker sine løb, sådan som de i virkeligheden så ud. Derfor er jeg superglad for at have løbene på video, så jeg kan studere løbene lidt nøjere.

Cherie og jeg havde lejet en hytte ved Saksild Strand Camping, og det var super fint. Den kostede kr. 600 pr. nat og stranden lå 150 meter fra hytten. Der var den skønneste aftensol og aftensmaden blev lørdag nydt på hyttens terrasse.

Vores lille røde “knaldhytte”

Naturligvis skulle vi først gå en tur ved Saksild Strand med vores hunde. Lækker strand!

Vores 4 hunde på stranden i aftensolen

Det var virkelig hyggeligt og meget mere rart end at skulle ræse hjem til Haderslev og op igen kl 04.15 for at være fremme og installeret til mine første banegennemgange kl 07.30.

Mine hunde fik underkøjen og slap for at ligge på de kolde gulv

Her var plads til hygge og afslapning, og for mit vedkommende også et sygebesøg hos min bror, der var indlagt på hjerteafdelingen på Skejby. Nogen vil sige, at det havde jeg fået planlagt “godt” (fordi det ligner mig bedst at få logistikken til at spille max), men jeg kan godt garantere, at det ikke var en del af min planlægning, da jeg bookede stævne, at jeg skulle få et ærinde på hjerteafdelingen…. Brormand er hjemme igen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.