Nissen har et lortejob

Det er Silas´ konklusion efter en del nissesnak over de sidste par dage.

Det startede med, at han i sidste uge spurgte mig, om hvorfor jeg egentlig skulle betale for adventsgaverne…?! Der var tydeligvis noget, som ikke rigtig hang sammen for ham. Vi var lige bakket ud af indkørslen, og mens jeg rodede lidt efter første gear i gearkassen, så ledte jeg lidt mere desperat efter svaret på det spørgsmål.
Hvorfor filan spurgte han dog om det? Havde han ikke regnet ud, at det var mig, der lagde en pakke i hans adventssok hver søndag? Troede han virkelig på nissen? Hvornår havde jeg talt om, at jeg skulle betale for adventsgaverne?
Jeg kom i tanke om, at jeg efter første besøg på Skejby, hvor han fik taget blodprøver og havde været ret oprevet over “begivenhederne” på sygehuset, så havde jeg indvilliget i at give ham en æske LEGO til 180 kroner, men vist også sagt noget om, at han altså ikke kunne få sådan nogle flotte “stikkegaver” 4 mandage i træk. Der var også julegaver og adventsgaver at betale, så det kunne blive til mange penge (jeg havde da for katten ikke forventet, at min intelligente og meget logisk tænkende knægt på 8 på nogen måde kunne tro på Nissen, når han nu hverken tror på julemanden eller på Gud).
Det her er min yndlingsnisse.
Silas 3-4 måneder gammel
Mit bedste svar var, at jeg jo var nødt til at betale til Nissen, for der er ikke noget i denne verden, der er gratis, så Nissen skulle jo have nogle penge. Han kunne jo ikke betale for alle de gaver selv. Puha, den åd han vist!! Hans nissetro overlevede lidt endnu. 
Næste spørgsmål virkede nærmest som om det bekymrede han lidt. Hvad så med på søndag, når vi er hos mormor? Hvad gør Nissen så? Får jeg så min pakke?
Ja, ja kunne jeg berolige ham, for pakken lå bag ved sædet, så den var jo med. Det sidste sagde jeg naturligvis ikke. Jeg svarede i stedet, at Nissen havde helt styr på, hvor børnene var henne, så pakkerne skulle nok havne de rigtige steder. Og så snakkede vi også lidt om tandfeen, og om hvordan tandfeen kunne vide, når et barn havde tabt en tand. Det mindede mig lidt om den aften, hvor Silas havde tabt en tand i løbet af dagen, og Henrik var kommet til at lukke døren til Silas´ værelse, da han blev puttet. Det var samme aften, hvor Henrik (han er “tandfeen” -sschhhy sig det ikke til Silas) glemte at lægge penge under hovedpuden. 
Silas vågnede og var lidt skuffet over, at der stadig lå en tand og ingen penge var under puden, men slugte råt forklaringen om, at tandfeen ikke havde kunnet komme ind på værelset, når døren nu havde været lukket. Vi snakkede om den stakkels tandfe, der havde flakset rundt ude i gangen og desperat forsøgt at komme ind efter tanden. Så aftenen efter måtte døren under ingen omstændigheder lukkes, og det var godt vi lod den stå på klem, for tandfeen havde været der i løbet af natten. 
Vi har sovet hos mine forældre fra lørdag til søndag, fordi vi skulle fejre min mors 70 års fødselsdag, og så var det bare mest praktisk at sove hjemme hos dem, når vi fredag aften havde været til 18 års fødselsdag hos Henriks nevø. Nå ja og vi snupper også lige en ekstra overnatning, fordi vi skal på Skejby mandag, og så kan nøjes med at køre 45 minutter i stedet for 1 time og 45 minutter. 
Fødselsdag for børn, børnebørn og oldebørn
Så her til morgen stod Silas også op hjemme hos mormor og minsandten om han ikke var så heldig, at der var en pakke til ham i adventssokken. Og det var jo helt fantastisk at Nissen havde fundet ud af, at Silas ønskede sig endnu en bog om “Sværdets Mester”. Nisser er bare helt utrolige. 
Bogen blev straks åbnet
Til aften måtte Silas nu lige have styr på, hvor sokken egentlig var kommet fra. Var det Nissens? Jeg forklarede ham, at den havde jeg jo taget med hjemmefra, for ellers havde Nisset jo aldrig haft en jordisk chance for at aflevere pakken rigtigt. Det var jo i forvejen besværligt nok, at han først havde stået i Sønderjylland med pakken og konstateret, at der var Silas ikke, for at finde ud af, at han altså var på Djursland i stedet for. Og sådan var det med rigtig mange børn i december. De var svære at holde styr på. Det fik Silas til at konstatere, at Nissen altså har et lortejob, når han sådan kunne gå forgæves og lede hele natten efter alle de børn, der ikke lå i deres egne senge. 
Forældre til klassekammerater og venner må ikke røbe Nissen i børnenes påhør, og alle I andre har jo ikke hørt et pip om Nissen nogensinde, vel?! 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.