Opladning på familiebatterierne

Vi har haft den mest fantastiske pinseferie på Norddjursland. Alle batterier blev ladet op, så vi var ”klar” til en lille indlæggelse på Skejby fra 2. pinsedag.

Gjerrild Nordstrand

Vores rejsemål var DCU´s plads ved Gjerrild Nordstrand. Jeg havde ikke prøvet pladsen før, men synes, at den havde en fin beliggenhed, tæt ved vandet og gode faciliteter. Og Djursland er jo mit gamle ”hood”. Jeg boede på Djursland i næsten 25 år – stort set alle mine børne- og ungdomsår, så for mig var det også et gensyn med min hjemegn.

Campingpladsen
Campingpladsen skuffede bestemt ikke. Parcellerne var pænt store, servicebygningerne tip top, varmt vand til fri afbenyttelse (og pool, men det var nok lidt for koldt) og masser af lækker natur lige rundt om pladsen. Der kunne vi skam godt ske at komme tilbage til, og når man har meldt sig ind i DCU, så koster overnatningerne jo nærmest ingenting.

Lækre store parceller

Vi havde ikke nogen planer andet end at slappe af og hygge os med hinanden. Bilen var pakket til bristepunktet, fordi campingvognen stod og ventede på os ved Hadsten (jeg havde ikke gidet at slæbe den hele vejen med hjem fra stævnet i Viby, når vi alligevel skulle denne vej i pinsen). Så vi måtte nøjes med de allermest nødvendige ting. Så vi måtte f.eks undvære grillen, som ville optage alt for mange kubikcentimeter af den sparsomme plads. Man kan nu også godt undvære en grill på camping, når det bare er for et par dage. Campingpladsen havde også meget fine køkkenfaciliteter.

Også en meget hundevenlig plads
Som DCU medlem betaler du ikke for hunde eller for børn under 11 år
på DCUs pladser

Grenaa by night
Fredag aften fik vi så installeret os, men havde ikke rigtig noget at kokkerere af (pga pladsmangel i bilen havde vi ikke handlet stort ind), så vi tog en hurtig beslutning om at køre de 12 km ind til Grenaa og snuppe aftensmaden på McDonalds. Det var jo ikke svært at overtale Silas til.

Der var til vores store overraskelse vild gang i Grenaa midtby kl 21 om aftenen. Så da vi havde fået gumlet af munden tog vi en tur gennem byen, hvor alle butikker stadig havde åbent. Hundene fik lidt by-træning, da jeg syntes, at de havde siddet klemt nok sammen i burene i bilen den dag og derfor kom de med gennem menneskemylderet.

Silas var glad for at score sig en ny fidget spinner. Jeg forstår ikke helt, hvorfor de er så stort et hit, men Silas var glad og stolt over sin nye batman fidget spinner. Det er faktisk ualmindeligt sjældent, at Silas overhovedet beder om noget. Forestil dig at have et barn med ud at handle (om det så er i BR eller Føtex), der stort set aldrig nogen sinde plager…… Sådan er Silas!! Så hvis han i simpel beskedenhed står og ønsker sig en fidget spinner til kr. 60,- så får han den sgu. Det sker så sjældent, at der ikke går nogen skår af os for at opfylde hans ofte beskedne ønsker.

Kultur og natur
Lørdag morgen var vejret mægtig fint, så min dag startede med at gå en tur ved vandet med hundene, så de kunne få blæst lidt krudt af. Stranden var mennesketom kl 07.30. Det passede os glimrende. Så passede det lige med, at vi kunne gå en tur og komme tilbage med rundstykker til familien.

Morgentur ved vandet

Vi havde glemt noget medicin derhjemme, så vi måtte køre til Grenaa igen lørdag formiddag. På apoteket var det stuvendes fyldt. Vi kunne dårlig nok komme ind på apoteket. Vi kiggede på hinanden og blev enige om at udskyde apoteksbesøget en times tid. Vi havde lige passeret museet på den modsatte side af gaden. Henrik var fascineret af bygningen. Der var gratis entré, så vi tænkte, at vi nok kunne fordrive lidt tid derinde, mens køen på apoteket fortog sig.

Fordrive er slet ikke det rette ord. Det var faktisk et rigtig interessant museum. Der var bl.a små film, interaktive quizzer og masser af ting, som man måtte røre ved og ”prøve”. Inden vi havde set os om, var der gået mere end en time, og vi havde alle været rigtig godt underholdt. Det behøver bare ikke at være støvet at gå på museum. Så hvis du er i Grenaa i din ferie, så synes jeg museet er et besøg værd.

Silas samler skelet på kreativ vis

Der var også en udstoppet bjørn i udstillingen

Op på jernhesten
Efter at have indkøbt medicin og diverse lækkerier til frokost og aftensmad, så kørte vi hjem til campingpladsen. Derefter gik vi i gang med projekt ”Genindlæring” af cykelkundskaber. Det er 3 år siden, Silas sidst forsøgte sig med at cykle. Han havde faktisk fået det nogenlunde lært dengang, men kunne alligevel ikke cykle på egen hånd, men måtte støttes med ”holde-ved-pind”. Desværre mistede han fuldstændig lysten og tilliden til at cykle efter et par styrt der for 3 år siden. Siden har han (og måske allermest vi) måttet sande, at det ikke altid smart at være skolebarn og ikke kunne cykle. Så er der nogle aktiviteter på skolen, som man ikke rigtig kan deltage i.

Silas med tæt assistance

Men nu havde han vist glemt de dårlige oplevelser, og med indkøbet af en nyere cykel, så var han måske også mere motiveret. Henrik gik ved siden af og kunne støtte under sadlen, og lad mig bare sige, at det var lidt jammerligt at se til en start. Silas sad skævt og var virkelig udfordret på balancen. Henrik reddede ham gang på gang fra et styrte eller køre helt af vejen. Jeg gik som bagtrop med hundene og tænkte, at det så håbløst ud og vred mine hjerne for at komme på andre muligheder for indlæring af den pokkers cykelbalance. Men for hver cykeltur blev han bedre og bedre. Udviklingen var imponerende.

Og nu uden støttende hånd

Mandag morgen var han så sej, at han selv kunne køre op efter rundstykker de ca 700 meter, der var op til servicebygningen. Han skulle dog hjælpes op på cyklen, for han kunne ikke selv sætte cyklen i gang, men det fik han også lært i løbet af mandagen. Så nu er han selvhjulpen.

Så bliver morgenbrødet leveret

Regn kan også være hygge
Søndag morgen vågnede vi bare op til massiv regn. Regn i timevis. Hurra for toilet i vognen og hurra for hunde, der ikke er styret af klokken og uden brok bliver liggende i deres kurve til kl 10.30, hvor regnen stoppede, og de kunne komme ud og blive luftet.

Hunde-afslapning

Vi andre lå bare og hyggede os i sengen med at læse, mens vi hørte regnen tromme på taget af campingvognen.

Regn og camping kan også være hygge!

Sostrup Slot
Nu hvor vi var kommet i gang med at være kulturelle, så snuppede vi også en tur på Sostrup Slot. Det var i mange år et nonnekloster, men efter at den siddende abbedisse blev suspenderet for nogle år tilbage, så lukkede klosterfunktionen ned, og en dansk kvinde, der var hjemvendt efter 30 år i USA købte slottet, for at lave det til et sted, hvor man kunne finde ro, fordybelse, holde ferie på et slot eller i en klostercelle, holde koncerter, blive gift i klosterkirken, holde foredrag, spise god mad og hvad man nærmest ellers kunne komme på af gode ideer.

Sostrup Slot

Lidt fra en længerne på det enorme slotsbyggeri/avlsbygninger

Vi købte os ind til en rundvisning, som ejeren selv forestod.
Jeg kunne godt lide hendes idé om at slottet ikke var et museum, men noget man skulle bruge, hvis man f.eks boede på slottet, så kunne man frit benytte stuerne på første sal, og hvis vi efter rundvisningen havde lyst til at se 2. sal af slottet, hvor der bare var endeløse rækker af værelser, så kunne vi sagtens blive låst ind deroppe. Hun ville virkelig gerne vise slottet frem. Vi nøjedes dog med den officielle rundvisning.
Efter rundvisningen fik vi kaffe og kage i den smukke og autentiske restaurant med møbler og inventar fra slottet. Kager og boller var dog friskbagte. Rundt om slot og kloster er der en ganske nydelig slotspark og skove, som man også gerne må benytte.

Slottet fra parksiden

Det er i øvrigt ikke dyrt at overnatte på Sostrup Slot. Jeg tog lige et billede af et opslag på vej ud fra restauranten. Det er da en fin idé til overnatning, hvis man vil have et par dage på Djursland og måske vil i Kattegatcentret, Djurs Sommerland eller nogle af de andre interessante seværdigheder på egnen.

Et lille ferieopslag

IS!
Så var det ellers hjem og cykle igen. På vej ud af campingpladsen passerede vi ganske uventet min bror og niece, som tilfældigvis skulle besøge vores genboer på pladsen. Sjovt sammentræf. Det passede så lige med at vi om aftenen kunne følges ad til Fjellerup Vaffelbageri.

De bedste is får man hos Fjellerup Vaffelbageri
(alm.vaffel m. 3 kugler)

Silas er også nem at overtale…
(alm.vaffel m. 2 kugler)

Det er jo efter min mening Danmarks bedste ishus/vaffelbageri. Som navnet siger, så bager de deres vafler selv. Iskuglerne er gigantiske, og det er vel det eneste sted, hvor jeg aldrig har hørt nogen bede om ekstra guf. Der kommer så meget guf på deres isvafler, at man ikke kan se iskuglerne derunder. Og prisen?? Ja, det er nok nogle af landets billigste isvafler. 29 kroner for en vaffel med 2 kæmpe kugler og guf på. Det er da dejligt, at ikke alle virksomheder malker deres egen succes. Mens vi stod i kø for at købe is, fik vi pludselig øje på min onkel og tante, der var kørt fra Randers på tur. Jeg møder bare altid nogen jeg kender, når jeg er i Fjellerup og få is. Også selvom Fjellerup er mere end 20 km fra min barndomsby, og jeg i øvrigt ikke kender et øje, der bor i Fjellerup.

Afslutning på ferien
Mandag var pak-sammen-dag. Det tager heldigvis ikke så lang tid at pakke sammen, når man kun har en markise og hundehegnet med til campingvognen. Så det giver en rimelig rolig formiddag.

Det tager ikke lang tid at pakke grejet sammen

 Jeg startede dog dagen med at gå en tur ned til vandet med hundene. Nede på stranden er der stort set mennesketomt. Bortset fra et ældre ægtepar der går langs vandet. Jeg sætter tempoet op for at komme forbi dem, så jeg kan slippe hundene løs, uden at de er til gene for nogen. Da jeg kommer op på siden af dem, ser jeg til mine store overraskelse, at det er en anden af mine onkler og tante. Ualmindeligt pudsigt. Man kunne jo næsten få den idé, at man blev overvåget. Nej spøg til side. De har sommerhus i Gjerrild og er ude at gå deres faste morgentur.

 Efter at have tjekket ud kørte vi campingvognen ned til parkeringspladsen ved stranden, og jeg havde set på et skilt, at der kun var 5 km til Bønnerup af Nordsøstien. Det var meget oplagt at cykle, løbe, gå til Bønnerup og spise frokost på nogle af havnebyens spisesteder. Så vi startede turen på smukke sti, der går langs vandet mellem Gjerrild og Bønnerup, men ak ak 5 km var ikke 5 km, men snarere 7- 8 km, så da vi havde tilbagelagt de første 4 km, besluttede vi at vende om og køre bil og campingvogn til Bønnerup i stedet og nyde vores frokost.

Nordsøsstien

Nordsøsstien

Det var en rigtig god beslutning, for da vi ankom til Bønnerup åbnede himlen sig, og det stod ned i tove. Det vejr ville have været træls at skulle gå/cykle hele vejen tilbage i. Vi nød en superlækker sen frokost på Flindts. Alt var hjemmelavet, og Silas udbrød begejstret, at wow det der kylling godt nok smagte lækkert. Han spiste godt, men mente alligevel, at han var i humør til dessert bagefter. Det blev dog ikke på restauranten. Han var i stedet med på mit forslag om at køre til Fjellerup og få pinseferiens sidste is. Der sluttede vores dejlige pinseferie.

Stjerneskud ala Flindts

Vores næste stop var nemlig at sætte campingvognen og hundene af hos mine forældre, inden vi kørte videre mod Skejby til en lille indlæggelse.

En lille campingferie med stor værdi
Selvom det egentlig var lidt underligt at vælge pinsestævnet i Ribe fra, så havde jeg det rigtig fint med det på turen. Efter tre lange stævneweekender, så trængte jeg til noget familienærvær.

Jeg tror faktisk heller ikke at hundene manglede et stævne….

Der var også forkælelse til hundene

Jeg ved, at det var det helt rigtige, og det var vigtigt med gode dage sammen inden indlæggelsen. Det gav os også lidt mere ro til at fortælle Silas, at han skulle på Skejby. Det havde vi med vilje ikke fortalt ham, da vi ikke ville ødelægge lejrturen for ham. Han var på lejr med klassen fra onsdag til fredag op til pinse. Desværre måtte vi hente ham hjem med mavepine, kvalme og feber om torsdagen. Rigtig ærgerligt, men han fik da et skønt døgn på lejren.

Det lyder måske fjollet, men det allerbedste ved denne lille campingferie var faktisk, at Silas fik lært at cykle på ny, og at han nu synes, at det er sjovt at cykle. Man skal nok være forælder til Silas for helt at forstå, hvor stort det er, at man endelig kunne få ham skubbet i den retning, og at han rent faktisk fik det til at lykkes.

Silas cykler i front. Bemærk terrænet

Med sådan en skøn ferie i bagagen kunne man nærmest kun føle sig klar til turen til Skejby sammen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.