Faktisk havde jeg kun et eneste fejlfrit løb med MicMic, og det var lørdagens spring 3 løb. Det udløste MicMics andet springcertifikat. Sådan et er dejligt at vinde.
Løbet var også et af de løb, som talte til udtagelse af EO holdet. Jeg havde ellers skudt en hvid pil efter EO, fordi vi havde fejl på fejl og disk på disk. Men med en 4. plads i spring 3, så pustede det liv i håbet om at kunne kvalificere mig alligevel.
Det krævede “bare”, at jeg ikke blev disket i agilityløbet om eftermiddagen. Jeg tænkte meget over hvordan jeg ville handle de steder, hvor der var udfordringer for os på banen, og havde desværre ikke selv spottet den røde tråd i vores fejl og været obs på det.
Nemlig den med tunnel efter tunnel/tunnel under balancebom. Mic vægrer tunnellen, og da jeg vil tage hende tilbage hopper hun op på bommen. Lige der undslipper et Nej! og Fuck! mine læber. Lige der vidste jeg, at det lille håb blev slukket. Men ellers var det nu et meget fedt løb på en bane, som mange havde det ret svært med. Det lidt kedelige “tema” var primært at hente spring fra bagsiden.