Vi kom, vi så, vi fejlede

DCH Højme poppede lige et stævne med 2 x åben klasse ud af det blå. Nu synes jeg lige, at Mic og jeg endelig var kommet i gang, og så var det lidt trist at tænke på, at sæsonen ebbede ud, når den lige var begyndt.

Desuden manglede vi to fejlfrie gennemløb i agility for at kvalificere os til DCHs DM. Det havde egentlig ikke været et mål for os at komme det i år. Jeg har kun haft tre stævnedage inden denne weekend, og vi har ikke helt stabiliteten til at nøjes med så få forsøg. Men jeg kunne da lige give det et skud.

Vi løb bare virkelig virkelig dårligt sammen. Mic kunne ikke finde ud af søge ordentlig frem på forhindringerne. Hendes ellers så fine commitment lå vist derhjemme. Så vi fik inkasseret os lidt vægringer hist og pist.

Klar til start

I vores tredje løb lavede hun et dumt stunt ned af A-brættet, hvor hun har planlagt at springe at ud mod højre, indtil hun ser, at jeg pludselig kommer løbende der. Hun kan ikke nå at korrigere og ender med at stå på hovedet mellem mine fødder – altså lige i min løbebane.

Sikke et dumt styrt :-/

Jeg registrerer at i kampens hede, at hun er nede at ligge, og jeg må springe lidt for ikke at træde på hende. Jeg tror dog ikke, at vi rammer hinanden. Hun er hurtig på benene, og i alt det her, så er min hurtige vurdering, at alt er ok. Da jeg kommer i mål, er der ikke noget at se ud over et par grønne pletter på hendes håndled. Der er heller ikke umiddelbart noget at mærke, da jeg selv går hende efter.

Derfor vælger jeg også at løbe det fjerde og sidste løb, hvor hun også laver en vægring. Men det lavede hun faktisk i samtlige løb. Da jeg skridter hende af efterfølgende og har stået lidt med hende og sætter igang igen, kan jeg se, at hun ikke er helt rengående.

Da jeg går hende grundigere igennem hjemme om aftenen, så kan jeg godt mærke at hun har nedsat bevægelighed i ryggen. Jeg får hende løsnet op og giver hende magnetdækken på til natten.

Om aftenen modtager jeg videoer af mine løb på dagen. Jeg bliver altid glad for at få videoer af mine løb, men jeg blev særligt glad for disse videoer, fordi jeg nu bedre kunne se, hvad der skete i det der stunt. Der er i hvert fald ikke meget lighed mellem min opfattelse, og det som jeg ser på videoen. Hvis jeg set videoen efter mit løb, så havde jeg ikke løbet det sidste løb.

Mandag morgen går hun fint igen og logrer med hele ryggen, som Mic jo bare gør når hun er top humør. Lidt øm, men fin bevægelighed. Nøj, hvor er jeg glad for at kunne gøre noget selv. Det nedsætter min panik og bekymringstærskel. Nu får hun et par dage på sofaen “med cola og netflix” og så tøjler jeg lige min panik og bekymring.

MicMic venter på startsignal

Nå, men hvad så med DM?
Vi leverede ikke et eneste fejlfrie gennemløb, så vi kom ikke i nærheden af DCHs DM. Jeg elsker big time at løbe mesterskaber og finaler. DCHs DM er en fest, men det var måske alligevel næsten en form for lettelse ikke at kvalificere sig. For jeg har i virkeligheden ikke rigtig tid til et DM i den weekend.

Lørdag har min svigerdatter inviteret til fødselsdag. Det kunne dog nok kombineres med deltagelse til DM, men søndag er der Efterskolernes Dag, hvor vi skal ud at se på nogle efterskoler, for at se om det kunne være noget for Silas. Han er lige startet i 7. klasse, og jeg er sikker på, at det vil være super godt og udviklende for ham at komme på efterskole i 9. eller 10. klasse. Han tager nok ikke skade af at komme lidt væk fra os curlingforældre.

Så nu ender det nok alligevel med, at det hele flasker sig. Held og lykke til alle dem, der skal DM. Enjoy!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.