Kingsmoor Cup 2011

Traditionen tro afholdt vi i Ribe Hundevenner et tredages agilitystævne i pinsen. Det blev vores største stævne nogensinde med over 200 tilmeldte hunde. Der var lidt over 70, der overnattede på pladsen, og mere end 100 personer havde bestilt mad til et eller flere af måltiderne. Det var ret vildt og en total umulighed at gennemføre sådan et stævne uden hjælpende hænder fra folk udefra.

Desuden havde der i uge 23 været agilitykursus i klubben, så mange hænder havde været i gang i klubben hele ugen. Min uge behøvede ikke et ugekursus for at være travl og stressende. Jeg havde dog af andre årsager meldt fra i år, hvilket vist også var meget godt, for jeg var temmelig ophængt i sidste uge med arbejdet, og det havde umiddelbart været fuldstændig umuligt at holde fri.

Fredag måtte jeg dog tvinge mig selv til at pakke arbejdet sammen og køre vestpå for at hente Tobias, der var hjemme fra efterskole. Han kom med toget og derefter kørte vi ud på stævnepladsen.

Jeg skulle selv deltage ved stævnet med Echo. Lørdag gjorde han det super godt. Han løb fejlfrit i tre af sine 4 løb. Han vandt Agilityklasse 1 med 8 sekunder, blev nr. 5 i Agility Åben og i Spring 3 rev han desværre næstsidste spring, hvilket var rigtig ærgerligt, da han ellers havde vundet et certifikat. Meget flot præstation af Echo-drengen, der jo ikke får skyggen af agilitytræning i det daglige. Men “aflastningsfamilien” holder ham godt i gang med leg og lange gåture, så det er ikke fordi jeg tager en fed sofahund og hiver den rundt på banen.

Selvom man ikke er sofahund, så kan man godt blive rigtig træt efter sådan et stævne…
Her ligger Echo helt “smeltet” efter stævnet

Søndag løb han også et pænt løb i Spring Åben, hvilket gav en DM-kvalifikation, så nu mangler vi “bare” en enkelt i agility for at kvalificere os til DM. I den anledning har jeg tilmeldt mig DKK stævnet i Vejen i den sidste weekend i juli.

Hans stabile indsats i de åbne klasser gav os faktisk også en plads i finalen. Dog gjorde jeg mig heller ikke de store forhåbninger om at kunne vinde finalen, da Echo ikke er den allerhurtigste hund. Det havde så ikke behøvet at være en hindring, for i mellemklassen skulle man “bare” løbe fejlfrit for at vinde, da finalen blev vundet med fejl. Echo blev desværre disket, da han løb mellem hjul og ramme, så han kunne slet ikke komme i betragtning. Men jeg var meget tilfreds med hans indsats til stævnet.

Tilskuerne sad tæt til finalen

Tillykke til vinderne af finalen, der hver vandt et gavekort på kr. 2.000 til Kingsmoor foder.
I lille klasse var det Susanne Prier med Unique. Susanne løb med 30% af hundene i finalen for små hunde, så hun havde virkelig nogle kort på hånden der. Det kneb vist lidt med vejret i forvejen for hende og det blev da ikke bedre af, at hun skulle løbe med tre hunde indenfor ganske kort tid.

I mellem klassen vandt Marianne Blom Larsen med Zippo finalen. Underligt at mellemhundene fik fejl i lange baner, for finalebanen var faktisk rigtig god og fair og spændende på den gode måde.

I stor klasse vandt Sarah Lorentzen med Succes, og Sarah besatte også 2. pladsen med Succes´(og for den sags skyld også min egen Ninjas) mor, Simic. Det er da ganske imponerende synes jeg.

Vinderne af Kingsmoor Cup 2011

Jeg var alene afsted til stævnet sammen med Silas og alle hundene, for Henrik var meget ophængt af en programmeringsopgave, der skulle være klar til test tirsdag morgen. Tobias var godt nok på pladsen, men han boede i telt sammen med sin gode ven, men var faktisk rigtig sød til at give en hånd i klubben.

Først og fremmest skulle jeg tage mig af Silas og hans basale behov, så skulle jeg gerne hjælpe til i klubben. Som stævnet skred frem viste det sig, at Silas havde raget en fæl gang øjenbetændelse til sig, hvilket nok forklarede, at han til tider var lidt pylret. Til aller sidst kom mine egne hunde, som næsten gik for lud og koldt vand. Puha hvor kan man få dårlig samvittighed overfor alle; Silas, klubkammeraterne og hundene. Så jeg har virkelig nydt at stævnet var overstået og at være hjemme igen og have bedre tid til familien og hundene.

Men det er dejligt at læse de mange positive tilbagemeldinger på diverse blogs og på Facebook.

For travlt til blog!!

Det lyder måske også lidt mærkeligt at have for travlt til at blogge, især når man fra onsdag til søndag i sidste uge var campingferie. Og nu lige har overstået en “pinseferie”. Men nogen gange er det bare ikke det samme som, at man har god tid. For sidste onsdag – aftenen før vi tog til Jesperhus Resort, valgte min pc at stille træskoene, så jeg havde ikke nogen pc med på ferien, men nassede Henriks i et par timer på ferien (men ikke for at blogge)

Silas foran Flaghøjen i Jesperhus Blomsterpark

Selvom vi var på ferie i Kr.Himmelfartsferien, så synes jeg nu ikke at der var ret meget afslapning over de 5 dage på camping. Vi fejrede Tobias´ 16 års fødselsdag på campingpladsen. Vi fandt derved ud af, at man sagtens kunne være 15 personer i forteltet.

Ferien i Jesperhus bød også på et par smut op i Blomsterparken, som Silas i den grad elskede i år. Ikke pga blomsterne, men pga aktiviteterne. Han taler stadig meget om toget, der kørte rundt i parken og på campingpladsen. Vejret var mere end fantastisk. Flot solskin og total blå himmel og temperaturer på den anden side af 20 grader alle dage.

Kollektiv middagslur i indhegningen foran forteltet

Vi to hjem om søndagen, selvom vi faktisk havde købt en pakke, der gjaldt fra onsdag til mandag, men da min chef havde indkaldt til to dages salgsmøde mandag morgen kl 9 – vel at mærke i Birkerød, så var det bare med at komme hjem og få pakket ud og pakket noget af det sammen igen, så jeg kunne ile videre tidligt mandag morgen.
De to dage i Birkerød var spændende, men jeg havde meget svært ved at sidde stille på stolen og i det hele taget koncentrere mig. Jeg havde for et par uger siden fået besked fra en større jysk kommune om, at de ville indgå en aftale med mig (eller firmaet måske snarere), men når man arbejder med offentlige udbud, som jeg jo gør, så er der en standstill-periode, hvor de andre tilbudsgiverer kan gøre indsigelser. Først når den er udløbet, må man underskrive aftalen, og de dage var ganske opslidende for mig, da jeg en gang tidligere har måttet se en stor ordre forsvinde efter en konkurrents indsigelser, men det skal jeg nok lade være med at trætte bloglæserne med, men brændt barn skyr som bekendt ilden….

Men nu er aftalen i hus og en kæmpestor arbejdsbyrde er allerede igang. Efter at have holdt møde med kunden i onsdags er 2-do listen blevet alen lang! Så det var faktisk ganske svært at gå på weekend fredag, men det var en stor nødvendighed, da vi i Ribe Hundevenner skulle afvikle et ret stort agilitystævne med ca. 200 deltagende hunde. Så enhver kan jo nok regne ud, at de sidste tre dage heller ikke har budt på afslapning (mere om stævnet i næste indlæg).

Overrumplet!

Henrik sendte mig en SMS igår, mens jeg var på job og var pludselig ret interesseret i, hvor jeg var i verden og hvornår jeg kom hjem. Tja, jeg var i Svendborg og forventede at være hjemme kl. 17. Eneste svar jeg kunne få på den pludseligt opståede interesse for “hvor og hvornår” var, at det var en hemmelighed og så noget med en fotograf……

Hvad fanden har han mon gang i, tænkte jeg. Synes ikke, at Henrik er fyldt med total crazy og spontane ideer, men man kunne da aldrig vide….Da jeg nok fornemmede, at det ville være meget ønskeligt, om jeg kunne være hjemme til kl 17, så “ramte” jeg byskiltet kl 15.45 og havde helt styr på, at jeg forinden kunne nå mine ærinder i banken, biblioteket, Telenorbutikken, apoteket og postbutikken.

Første stop var banken, hvor jeg skulle tømme en pose penge fra kortsalget i min “lille” nebengeschäft (Cancerkort). Samtidig skulle jeg lige veksle et par ord med min bankrådgiver vedr. pensionsopsparing (ikke fordi jeg efter sidste indlæg føler mig akut ældre, vil jeg lige indskyde). Mens vi sidder der og snakker, så fornemmer jeg et kort sekund er noget er “mærkeligt” omkring mig (som om alle i banken afventer), men inden jeg når at reagere på min undren, kommer en buket blomster og en smilende bankdame mig i møde sammen med en kollega med et kamera. Hvad er nu det for noget??

Meta fra Frøs Herreds Sparekasse valgte mig som “hendes” lokale ildsjæl.
Meta er ikke min bankrådgiver, men sidder som regel ved kassen,
når jeg kommer for at sætte kortpengene ind.

Jeg får overrakt buketten, fordi bankens personale har valgt 10 lokale ildsjæle, som de hver især vil belønne med en buket blomster. Jeg blev ganske rørt og overrasket.

Et er at “kortpigerne” klapper mig på skuldrene og synes mit initiativ er godt. Eller at “cancerfamilierne” også nogen gange giver mig et bifald, som berører mig dybt – ikke mindst fordi jeg ved, at “mine” penge gør en forskel, der kan ses og mærkes i Foreningen Cancerramte Børns regnskaber og dermed gør en masse gavn for familier, der lever med et kræftsygt barn.

Men det var bare ligesom mere vildt, at nogen helt udenforstående belønnede mig og havde bemærket mit projekt.

Så mit ærinde i banken trak noget ud, så jeg nåede ikke at være før kl 17.10, men det gjorde heller ikke så meget, for jeg var jo løbet direkte ind i armene på “overraskelsen”, der så sparede at køre hjem til mig for at overrække buketten. Sikke et dejligt skulderklap at få!

Det er vores børn, der gør os gamle

Det er ikke nøvendigvis fordi ungerne i deres opvækst på den måde gør os gamle og gråhårede. Det er mere, fordi man når man betragter dem ved nogen af barndommens milepæle (1. Skoledag, konfirmation osv) også indser, at man dermed selv er blevet ældre.

Som den anden dag, hvor jeg tænkte et par år ud i fremtiden og kom til at høre mig selv sige (vel at mærke først om et par år – trods alt): “….og så har jeg også en voksen søn”.

Fuck, de ord sved!!

Hvorfor læser du blogs?

Når jeg kigger min liste over de blogs, som jeg følger med i, så er mit eget svar på spørgsmålet ikke entydigt. Jeg læser tre kategorier af blogs.

  • Scrapblogs. Her henter jeg lidt inspiration og følger lidt med i scrap-/kortverdenen.

  • Hundeblogs. Her prøver jeg at hænge i nyhederne om mine hundevenner og om agiltytræning

  • Sidste kategori er en blandet landhandel af blogs skrevet af folk, som jeg som regel ikke kender overhovedet, men som bare skriver blogs, som jeg må følge lidt med i. Og egentlig synes jeg, at sidstnævnte kategori er den mest interessante at berøre. Det synes jeg måske mest fordi jeg ved, at mange af mine hundevenner læser de samme hundeblogs og mine scrapvenner stort set også læser de samme scrapblogs. Men i den sidste kategori er der nok kun meget få sammenfald, for det er sådan nogle blogs, som jeg er faldet over mere eller mindre tilfældigt rundt omkring.

I den sidstnævnte kategori får jeg lyst til at fremhæve 3:

  • Marens Blog – Maren Uthaug skriver ganske fantastisk og meget humoristisk om sit liv og sine betragtninger. Jeg får mig rigtig mange gode grin. Jeg har lige fundet ud af, at hun faktisk har udgivet nogle bøger, hvoraf jeg igår reserverede to af dem på biblioteket.

  • Blogsbjerg – Også en ret underholdende blog, som jeg har fulgt et års tid vil jeg tro. Hoppede vist med, da hun offentliggjorde, at hun var gravid og det var et projekt planlagt singlemor. Sjovt nok at følge med i, hvordan de der små størrelser ændrer alt for en. Der var noget mere humor på bloggen, før Anton blev født, men jeg får mig stadig et godt grin nu og da.

  • Frem i lyset – Egentlig startede jeg med at læse denne blog, fordi Marianne, som har bloggen skrev en kommentar på min blog engang vedr. en ankesag, jeg kørte mod Haderslev Kommune. Marianne er mor til Mathias, som blandt andet har Downs og er autist. Jeg kan dårligt nævne nogen personer, der har det så hårdt og kæmper så mange kampe og alligevel formår at holde hovedet højt, selvom det er svært for hende efter, at hendes mand for et år siden pludselig faldt død om. Hvis du klikker ind på bloggen, så husk også at kigge på fanerne øverst på siden og læs “Holland” og “Klumme om frem i lyset”

Det var nogle af mine yndlingsblogs.
Hvad er din yndlingsblog?