Åh den søskendekærlighed….

… Den smelter bare mit moderhjerte.

Før Silas blev født, var jeg spændt på at se, hvilket forhold de to drenge ville få til hinanden, når der nu er en aldersforskel på 13 år. Klart nok er de jo ikke sådan på “lige fod” med samme interesser og samme udviklingsstadie, men de har “noget” sammen.


Tobias & Silas
(foto: Janne Damborg)


Jeg er ikke i tvivl om, at Tobias er utrolig glad for sin lillebror. Han er så utrolig omsorgsfuld og forstående. Det er jo klart, at Silas har fyldt ekstra-ordinært meget i vores familie pga sygdom, indlæggelser, isolation osv. Og jeg kan sagtens forstå, hvis Tobias nogen gange kunne have ønsket Silas derhen, hvor peberet gror. Men Tobias har kun udtrykt forståelse og omsorg.


Bemærks storebrors overbærende og kærlige blik. Låååwe it!



Silas forguder Tobias. Hans storebror er bare hans helt store helt, og når Tobias kommer ind af døren, så er mor og far nærmest usynlige. Han snakker også nogen gange om Tobias i hverdagene, når Tobias er på efterskole. Så siger han : Bobo dole (betyder : Storebror er i skole)

Ferie på Lundø

Henriks forældre har sommerhus på Lundø (en lille halvø nord for Skive), og vi var heldige at få lov til at låne sommerhuset i vinterferien. Sommerhuset ligger kun en halv times kørsel fra Rydhave Slots Ungdomsskole, hvor Tobias går på efterskole, så vi hentede Tobias og havde så 10 dage på den øde og stille halvø. 

Det var virkelig vinter. De første dage stormede det helt vildt og det var bidende koldt at gå tur. Stranden usædvanlig smuk pga isflager, der var skubbet sammen på stranden. Det var så flot,at se solen skinne over al den “vilde” is.



Sammenpressede isflager på stranden




Smukt syn!


Så kom sneen og det hele var nu hvidt. Dermed var det også let at se, hvor øde der var. Der var ikke mange hjul- og fodspor i sneen.



Næsten juleagtigt


Det nød jeg temmelig meget, for jeg kunne jo spare hundesnorene på lufteturene. Jeg havde helt glemt hvor befriende det er at gå med sine hunde løse på hele turen. Det kan man ikke herhjemme på Havvejen pga trafikken.



Ninja og Charlie leger i sneen




grød-is på fjorden



Mit lille trekløver på stranden


Jeg nød også at lufte kameraet på ferien. Lundø er så dejlig uspoleret. Genstande som er skyllet i land og efterladte ting bliver formet af naturen og får lov at blive stående. Lundø er fuld af smukke motiver.



Billede fra stranden




Det var simpelthen værd at sætte vækkeuret efter…..




En “gammel genstand” slikker morgensol


Sommerhuset bød da også på hygge med familien og besøg af et par venner. Det er dejligt at have ekstra tid til hinanden på sådan en ferie, hvor der ikke er planlagt de vilde aktiviteter.

Silas og hundene laver morgengymnastik



Hygge fra gåturen – smuk himmel!




Tobias har skrabt sneen af trampolinen


Det er godt at være ude, men også rart at komme hjem igen.

En særlig hyggelig café

Jeg må da bare dele denne hyggelige café med jer. Under vores ophold i Henriks forældres sommerhus på Lundø, besøgte vi den lille lokale café. Et foretagende som ud fra sin beliggenhed virker som en umulighed, men efter sigende er stedet godt kendt her på egnen.


Et glimt fra indretningen


Det er virkelig også en helt speciel café/gave-/brugskunstbutik.


Silas nyder en oste-bolle
og i forgrunden er min Tapas tallerken

  Jeg synes, at stedet emmer af hygge og sjæl. Spisekortet et begrænset, men det er lækkerier. Både frokostretterne, men også specialthe og lækre hjemmebagte kager (som f.eks min yndlingskage hindbærsnitten, som jeg ofte bliver skuffet over – ikke alle er lige gode til at fremtrylle sådan en, men det kan Savillas også)


Silas hygger med far, der spiser Chili Con Carne

 Stedet er delt op i en lille butik og en restaurationslokale, hvor der også er masser af brugskunst udstillet til salg. Et ganske spændende sted med en helt speciel atmosfære



Måltidet er slut, og det er ved at være tid til afgang

Vi kommer igen!

Supplerende kommentar søndag d. 20. feb:
Hvis andre skulle føle sig inspireret og vil besøge Savillas, så anbefaler jeg, at man bestiller bord. Lørdag og søndag har det ikke været til at sparke sig vej frem deroppe og ventelisten for at få et bord for de, som havde taget chancen var laaang.

Valentines…

Så er det overstået!!! Radioen bugnede af Valentines-reklamer for spisesteder, blomster og forkælelser. Var da ved at gå helt op i liminingen, da P3 med en lytterafstemning kårede dette nummer til “King of Valentine”:

Ja, for dælen da, sikke en Valentinesgave at få af sin kæreste – at han/hun slår op. (link til teksten)

Nå men jeg “slap” da både for blomster og chokolade – og ikke mindst et brud fra Henrik. Men er det i virkeligheden ikke også lidt kunstigt, at man skal sætte dato på for at vise sin kærlighed? Det vil selvfølgelig være fedt nok, men jeg vil nu sætte mere pris på spontaniteten end en udenlandsk tradition, der foreskriver, at blomterbutikker, chokoladeforretninger m.fl. skal have lidt ekstra omsætningskroner i den ellers nok så slukne kasse her i dette triste vintervejr.

Jeg faldt over dette blogindlæg fra en af mine yndlingsbloggere. Jeg morede mig (hvilket jeg meget ofte gør, når jeg læser hendes blog) og måtte bare give hende så meget ret i det, som hun skriver.