Ugens billede – uge 25

Charlie er en ældre herre på 12 år, men han er stadig meget legesyg.

Han leger troligt med Ninja, men kan også godt bare lege for sig selv.

Det er vist ikke alle forundt at deres gamle hunde orker at lege, og jeg værdsætter da også Charlie energi og gode humør.

Her er han fanget i haven fredag aften af mit nye legetøj. Dvs det er faktisk købt brugt. Et Canon EOS 20D. Ethvert lommekamera kommer skisme til kort, hvis det skal tage billeder er hunde (eller andet) der bevæger sig med bare lidt tempo på, så jeg savnede at få et spejlreflekskamera igen. Så jeg slog til da en foto-bekendt tilbød mig, at jeg kunne købe et af hans aflagte kameraer for 2.500 (incl. batterigreb og ekstra CF-kort og ekstra batteri)

Ugens billede – uge 22

Der er da intet som en lille barnehånd, og det glæder mig at se, at der er sorte negle og sand mellem fingrene. Det er da et sundhedstegn i mine øjne!

Lille Silas nyder udelivet i fulde drag, og jeg er så lykkelig for at bo, hvor vi gør. Jeg elsker simpelthen vores lille sted. Ikke mindst haven, som er hegnet ind – og to- og firbenede har frit slag på de 4.000 kvm.
Der er rig plads til legetårn, agilitybane, fodbold m.m. Hundene kan frit gå ud og ind dagen lang, når der er nogen hjemme. Og et par stykker af det nyder det ganske meget.

Ugens billede – uge 21

En lille ny beboer præger jo hjemmet – og kameraet….

Billedet her viser helt klart en YDERST tålmodig og aldrende herre (snart 12 år), der nok forstår sig på at behandle en lille hvalp ordentligt. Ninja vejer nu 6 kg og er ikke mange cm mindre end gamle Charlie, nu hvor hun har rundet de 10 uger.

Bemærk lige at Charlie faktisk gnaver på et afdanket kødben, mens Ninja i den grad hiver og slider i hans halsbånd – og hun er IKKE blid!