EO – here we come!

Ja, det lignede en sommer uden hundeaktiviteter…  Men jeg overvejede faktisk også at tage på med på Dansk Hundeferie, men jeg mærkede efter og syntes, at jeg egentlig havde mere brug for at slappe af sammen med Silas, når vi skal på camping. På hundeferien skal man passe sine træningstider og ud at køre efter træningen, og nej det skulle ikke være sådan i år. Synes ikke der var nok value for the money i hele det store ferieregnskab. Det kunne jeg mærke, da jeg var på Mandø. Så jeg valgte ikke at lægge billet ind på en af de ledige pladser. Godt for det. Dels havde jeg ikke haft tid pga nogle arbejdsopgaver, og så var vejret bestemt ikke ligefrem drømmevejr for en campingferie.

Mens jeg var på Mandø var der stævne i den anden ende af landet. Her blev en af EO-holdets hunde desværre alvorligt skadet, da hun hang fast i tunnelholder. Tina (som ejer den skadede Darling) skulle have været afsted med to hunde, men valgte at trække begge sine hunde fra deltagelsen til EO. Ugen forinden var en anden af holdets hunde blevet agilitypensioneret pga en agilityskade, som hele tiden brød op. Rigtig trist baggrund at komme i spil på. I det hele taget trist, når vores hunde bliver skadede af vores sport.

Hvem forestiller sig, at en 3. reserve kan komme i spil? Ja, jeg gjorde ikke. Og da jeg kunne se, at jeg var 3. reserve, så besluttede vi på hjemmefronten helt at droppe vores ellers planlagte tur til Frankrig (den var bygget op om turen til European Open). Derfor var det i fuld enighed mellem Henrik og mig, at Henrik takkede ja til noget arbejde, som han fik tilbudt hen over sommerferien. Godt nok betød det jo, at vi ikke ville få sommerferie sammen allesammen, men vi har jo en efterårsrejse i vente.

EO klar
(i øvrigt iført min amerikanske veninde Jennifers EO trøje fra 2015)

Så da jeg modtog beskeden om, at jeg nu havde en plads på EO teamet, så var jeg faktisk ikke helt sikker på, at jeg kunne komme afsted. Første plan var at tage alene afsted sammen med Silas og forsøge at gøre det til en god tur for ham også. Jeg efterlyste via Facebook lidt opbakning/”omsorg” til Silas på turen, og det var ikke et problem, at nogle fra holdet gerne ville hjælpe os lidt, så der også var noget for Silas, mens jeg var optaget af løb og banegennemgange. Jeg fik faktisk også tilbudt hjælp ude fra, fra personer som slet ikke selv skulle deltage, men gerne ville tage med. Men Silas nedlagde total veto. Han ville bare ikke afsted til Frankrig uden sin far, og jeg kunne bare tydeligt mærke, at det ikke var noget, som jeg skulle gennemtrumfe. Så jeg var sådan set ved at give op.

Jeg kunne ikke engang bare “efterlade” Silas hjemme hos Henrik, for SFO´en har lukket i hele juli måned. Redningen blev så mine forældre, som jeg alligevel havde aftalt med, at Silas skulle på ferie i nogle dage, men det var nu ikke lige på tidspunkt. Jeg fik rykket lidt rundt på ferien hos mormor og morfar, så det passede med, at det var mens jeg så var i Frankrig i stedet for. Super fint. Så kunne det lade sig gøre.

Men så fik jeg øje på en ny udfordring. EO slutter søndag d. 31. juli, og Silas har fødselsdag d. 1. aug, og jeg kunne også mærke, at det var forkert ikke at være hjemme til at holde fødselsdag for ham – fra morgenstunden vel at mærke. Havde vi været i Frankrig alle mand på ferie, så havde han jo bare skullet fejre fødselsdag sammen med sine forældre i Frankrig. Alle de der udfordringer havde jo ikke været der, hvis ikke jeg var endt på reservepladserne efter kvalifikationerne. Så selvom det hele lader sig gøre, så er det ikke som “fod i hose”

Ja man skal måske være forælder for at forstå mine dilemmaer…. Egentlig er det ikke fordi en knægt på 7 år skal diktere ens sommerferie, men jeg må også se i øjnene, at det her pludselig ikke mere var en “ferie” i den forstand, men en tur ene og alene for mig. Så når han sagde så tydeligt fra, så vil jeg ikke “tvinge” ham med. Inde i mit hjerte siger det mig, at turen ikke er “nødvendig”, men ene og alene et egoistisk behov fra min side. Silas kan som så mange andre (børn som voksne) godt lide forudsigelighed, og han kan ikke gøre for, at ferieplanerne ændres hele tiden. Jeg synes, jeg er nået frem til et for alle tåleligt kompromis.

Altid en fornøjelse at løbe med Ninja

Jeg har regnet ud, at jeg kan køre hjem i løbet af aftenen/natten efter EO, og når jeg bare har selskab på vejen af de andre deltagere, så skal det nok gå. Nu glæder jeg mig i hvert fald til at komme afsted sammen med Ninja og prøve kræfter med alle de seje hunde fra hele verden. Jeg er sikker på, at vi nok skal få en helt fantastisk og hyggelig tur sammen med de øvrige deltagere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.