Optur…. og lidt nedtur

Livet er som en rutsjebane. Der er opture og nedture på små og store rutsjebaner. Indlægget her handler om turen i en mindre rutsjebane (set i lyset af den seneste meget store rutsjebane, hvis vi skal blive i metaforerne).

Midt i alt det her halløj med min mor, så synes MicMic, at hun lige ville smide en løbetid i puljen også. Som om jeg ikke havde nok om ørerne. Den løbetid havde jeg (og andre) ventet på med længsel, og nu kom den endelig. Jeg kan vel roligt sige, at mit overskud var sådan rimelig på nulpunktet på det her tidspunkt.

Planen var, at hun skulle parres med Bentlise Hope to play aka Sky. Heldigvis er jeg blevet rigtig gode venner med Skys ejer, Anja, og det er Mic i den grad også.

For at sikre, at vi ikke missede noget, så flyttede Mic op til Sky og Anjas dejlige flok, da løbetiden havde været igang i en uges tid. Sidste gang havde jeg været for sent på den, og vi havde ikke fået nogle hvalpe (og i øvrigt kun nogle fesne slipparringer). Jeg erkendte ret hurtigt, at jeg ikke magtede at skulle indpasse flere ganges kørsel, parringsforsøg og hormoner i den uge, hvor min mors urne skulle sættes ned. Og skæbnen ville åbenbart et total sammenfald mellem urnenedsættelse, ægløsning og parring.

Mic og Misty putter i samme kurv hjemme hos Anja

Det var bare lidt, som om det ikke rigtig ville lykkes. Ligesom om de to ikke formåede at få vinklerne til at passe til, at en parring kunne blive vellykket.

Torsdag forsøgte Anja at ringe til mig, fordi hun gerne ville køre Mic afsted til progesterontest og evt inseminering. Det var dagen efter urnenedsættelsen, og der havde jeg det bare så elendigt og magtede ikke at snakke i telefon. Jeg kunne ikke lige overskue det, og tænkte irriteret og trist, at det da for pokker ikke kunne være så svært for to hunde at parre sig….. Men det var det åbenbart. Med frustrationerne siddende udenpå tøjet, så bad jeg Anja om at lade naturen råde, for det måtte da lykkes, for mit hoved kunne ikke rumme mere.

Næste dag, fredag, var der stadig ikke nogen parring, men en villig og lettere irriteret tæve, og en hanhund, der ikke var så villig mere. Hvis vi skulle have noget ud af det her, så måtte vi åbenbart have hjælp. Anja bookede en tid på Frijsenborg og hende og jeg kørte til Frijsenborg Dyrehospital med vores hunde.

Sky og Mic på vej til Frijsenborg 

Progesterontallet var 28. Rigeligt højt. Svab fra skeden viste dog, at der stadig var mulighed for drægtighed.

Dyrlægen tappede sæd fra Sky, og det blev lagt direkte i livmoderen på MicMic. Det forløb ganske fint og Frijsenborg er bare så professionelle og dygtige. De havde oplevet masser af forløb som det vi beskrev her. Sky plejer dog sagtens at kunne parre selv, men han og Mic kan åbenbart ikke få “værktøjet” til at passe sammen.

En lidt bedugget Mic efter insemineringen. På ryggen ses en frugtbarhedsfrø, som er et ritual på Frijsenborg.

Siden har jeg luret på MicMic for at kigge efter forandringer. Nej der var ingen ændringer i sindsstemning, appetit eller på dievorter. Efterhånden som vi kom til den tid, hvor tegnene ofte viser sig, blev jeg mere og mere frustreret.

Derfor endte jeg med at køre afsted til scanning – igen på Frijsenborg. Jeg fik det passet ind sådan, at jeg lige kunne nå at sætte min campingvogn af på stævnepladsen ved DKK Viby og ræse videre til Hinnerup. Så kunne jeg da også få klarhed over, om jeg evt skulle løbe stævne med hende (landsholdskvalifikation, DM kvalifikationer) i denne weekend og svare på spørgsmål om hvorfor jeg ikke løb osv.

Silas var med i bilen og med inde til scanningen. Silas er meget begejstret for hundehvalpe og rigtig sød til at hjælpe med hvalpe. Det så jeg jo, da Ninja havde hvalpe. Han var i bilen godt igang med at lægge planer og “tælle penge”, og smed hurtigt lige et forslag ind om, at han da skulle have nogen af pengene for hvalpene, hvis han hjalp med dem.

Så måtte jeg forklare, at opdræt ikke bare er penge ned i foret. Der er også mange udgifter forbundet med opdræt, og at der allerede var brugt flere tusinde kroner på projektet på dette tidspunkt uden, at vi havde set skyggen af en hvalp og heller ikke engang anede om der overhovedet var nogen hvalp.

Vi kom ind i undersøgelsesrummet, og fik placeret Mic på bordet. De satte scanneren på, og ret hurtigt poppede en fosterblære med fin aktivitet (blodgennemstrømning) op på monitoren. Juhu, jeg var rigtig glad og lettet. MicMic var altså drægtig!! Begejstring begrænsede sig dog mere og mere som minutterne gik, og der ikke dukkede flere op. Dyrlægen vendte og drejede søde og tålmodige MicMic, men hun kunne ikke se flere. Hun fandt derudover kun omridset af en flad fosterblære uden aktivitet i. Altså et foster, der var gået til grunde tidligt.

Et styk fosterblære

Det var virkelig lidt en flad fornemmelse. Jeg har altid sagt, at jeg hellere ville undvære en drægtighed end at stå med en single-hvalp. Jeg var rigtig skuffet og kunne ikke rigtig finde en passende grimasse og sindsstemning ovenpå dyrlægebesøget.

Jeg skulle lige bruge nogle timer henne på stævnepladsen på at fordøje resultatet af scanningen. For jeg anede ikke rigtig, om jeg skulle grine eller græde.

Nu håber jeg af hele mit hjerte, at den sidste hvalp bliver hvor den er og vil berige os i midten af juni (efter en legende let fødsel naturligvis). Jeg er allerede begyndt at gøre mig nogle tanker og har allerede nogle planer klar til opgaven om at have en singleton. For det er da en anden opgave end at få et reelt kuld.

Og så forresten lige tilbage til Silas og hans lille “hvalpekugleramme”, så måtte jeg lige høre ham, da jeg stod og skulle køre betalingskortet igennem hos dyrlægen, om han måske også var frisk på at dele underskuddet. Det var så der han trak sig ud af den økonomiske del af samarbejdet.

Pyt med det, så længe han stadig er med på det praktiske arbejde, så ved jeg, at hvalpen får gode oplevelser med børn, og det er det vigtigste, og ikke mindst at den ender i et dejligt og kærligt hjem. Det er ikke økonomien, der tæller mest i bekymringerne, men mere de udfordringer, der kan være ved fødsel og socialiering.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.