Nu hvor jeg får næsen over den største stak arbejde, så ser jeg jo lige pludselig, at det ikke kun er nattesøvnen, hundene og familien, der er blevet forsømt, men også bloggen (men pyt med den. De andre ting er vigtigere)
Men der er dog sket noget siden sidste indlæg. Ninja har jo deltaget til sit første DM. Hun kvalificerede sig nu inden sommerferien. Egentlig var det ikke et mål, jeg havde. Jeg havde bare det mål, at vi skulle blive bedre sammen, og at jeg skulle lære Ninja og det at løbe med stor hund bedre at kende.
Derfor ankom jeg da også til DM uden at have vildt store forventninger, selvom jeg nok har set, at min hund ikke er den ringeste på en agilitybane (sådan i al beskedenhed).
Vi havde også fået stykket et hold sammen, sådan lidt i sidste øjeblik. Holdet bestod foruden Ninja og mig af Poul Lerche/Nala, Helle Gjerulff/Merci og Natasha Gjerulff/Quickly. Ingen af os leverede et fejlfrit gennemløb, så vi havde lidt svære odds allerede efter springløbet.
Næste gennemløb var det individuelle springløb, som sammen med søndagens agilityløb skulle afgøre Danmarksmesterskabet. I banens sværeste kombination gik det til en start bedre end forventet, hvilket gjorde, at jeg fik for god tid…. og var derfor ved at trække Ninja forbi et spring, for at redde det, fik jeg placeret mig sådan, at det nærmest var umuligt for Ninja at tage det næste spring. Så det blev til en disk.
Dagens sidste løb, som var et for sjov løb gik også i kage, og jeg var måske ikke så positiv og synes ikke, at vi løb ret godt sammen. Det er sådan lidt en øv-følelse at tage med sig hjem.
 |
| Ninja over toppen på A´et |
Men søndag var en ny dag. Godt nok var der ikke meget at løbe for. Måske kunne holdet stadig nå at blive “et eller andet”, for man skal aldrig afskrive en holdplacering, selvom man har fejl, men det skulle nu stadig gå de andre hold mindre godt, må man sige. Desværre indkasserede vi igen fejl alle mand, og endte vist som nr. 8 ude af 10 hold.
Det individuelle agilityløb fik jeg desværre en nedrivning i, men eftersom jeg jo havde en disk med mig, så kunne jeg alligevel ikke bruge løbet til noget rent placeringsmæssigt. Nedrivningen var nok en afregning for det blindskift jeg lavede lige inden, hvor Ninja et kort øjeblik troede, at hun skulle have A-brættet. Jeg så at flere store hunde efterfølgende havde samme problem. Søndag fik jeg nogen til at optage mine løb, så jeg kunne se, at det faktisk var nogle ganske gode gennemløb, som jeg skulle huske at vurdere i en helhed, og ikke kun huske fejlen og slå mig selv oven i skallen over, hvordan jeg gør det svært for min hund.
Her er det individuelle agilityløb
Fordelen ved at være dårligt placeret til de afsluttende løb er, at man skal løbe som en af de første, og man dermed får set de fleste af de andre og ikke mindst de sidste hunde – altså dem, der har en reel DM titel at løbe for. Ja for fanden da, man skal da huske de positive ting.
Desværre var det lidt som om, at lørdagens springklasse havde fået sorteret lidt for mange hunde fra på fejl eller disk. Det betød faktisk ret meget for, hvor spændende søndagens agilityløb ville blive. For de store hunde var det dog rigtig spændende. Der havde fra start af også været dobbelt så mange hunde til DM, og de som lå i top efter springløbet, gav den virkelig gas til sidst, og det er da mest spændende at se, når man ved, at de skal slås for at vinde.
Når jeg summer over mit eget personlige DM, så er jeg ikke tilfreds med præstationen. Der er plads til forbedringer, men omvendt så tænker jeg, at dette DM kun var opvarmningen til en lang række af DM´er i Ninja og min “karriere”
