Kategori: Berit Bilde

Ninja og jeg havde en fantastisk himmelfartsferie DKK Viby, hvor der blev afholdt Maxi Zoo Cup. Det var som altid et hyggeligt og veltilrettelagt stævne med masser af søde og smilende hjælpere. Det er jo derfor folk kommer tilbage år efter år.

Jeg studerer banen en sidste gang, før jeg gør min entre…

Torsdag skulle vi vist lige finde hinanden i de første løb. Vi indkasserede et par vægringer, da Ninja ikke helt låste på de forhindringer, som jeg (også på lidt vag vis) sendte hende ud til. Men til gengæld slog vi til i spring 3 og vandt certifikatet.

Vinder af springcertikat

Men fredag var vi endnu mere klar, og faktisk nuppede vi igen et spring cert, og blev dermed Dansk Spring Champion. Der gives ikke noget ved dørene i Stor klasse, og jeg var rigtig rigtig glad for mit certifikat i en klasse, hvor jeg blev nr. 2 (ud af over 50 hunde) efter Ninjas 3/4-søster, Cha Cha. Certifikatet var vores 3. spring certifikat, og Ninja kan nu bryste sig af titlen DKSPCH.

Ninja vinder sit sidste sprincertifikat og bliver nr. 2 i klassen efter sin opdrætter og sin 3/4 søster

De ordinære spring3 og agility3 løb talte også med til udtagelsen af holdet til EO. I agility3 havde vi desværre 5 fejl, men det rakte stadig til gode point, og med vores samlede score for dagens to løb, stod det klart, at vores plads på det danske EO hold var hjemme. Så det var jo en rigtig god fredag.

Ovenfor et af løbene fra fredag, som Silas var så sød at filme. Desværre mangler de første par forhindringer og Silas synes også, at det er meget sjovt at filme lidt rundt om banen efter løbene… Desværre fik vi en nedrivning på hjemturen, men det rakte alligevel til en 4. plads

Lørdag var stævnets sidste dag, og vi havde også her nogle rigtig fine løb, og samlet endte Ninja på denne dag, som nr. 3 på dagen af de store hunde i klasse 3. De sammenlagte løb har jeg ikke tidligere opnået en præmiering i med Ninja.

Ninja og jeg i fuld fart i fredagens AG3 løb

Tak for alle de dejlige og søde kommentarer og beskeder, som jeg har modtaget. Ingen skal være i tvivl om, at jeg er beæret, taknemmelig, stolt og ydmyg over vores come-back. Jeg ved, at stor klasse er fyldt med seje og dygtige ekvipager i læssevis, som for mig altid har virket umulige at slå. Så det er så mærkeligt pludselig at kunne besejre nogen af dem. Men mest af alt er jeg bare glad for, at Ninja og jeg igen kan løbe agility sammen.

Her i weekenden har vi været til stævne i Hvalsø. Nu havde jeg jo tilmeldt mig på listen over kandidater til European Open, og kvalifikationsløbene var så i Hvalsø i denne weekend samt i Viby om to uger. Og når man har tilmeldt sig, så synes jeg jo også, at man skal forsøge at gøre en indsats for at komme med. Men jeg kan godt mærke, at det er ikke det vigtigste i den her verden, om jeg kommer med. Jeg er faktisk bare SÅ glad for igen at kunne løbe med Ninja.

Ninja er ikke rigtig en krammebamse. Kun få sekunder af gangen. Men agility, det vil hun gerne løbe…

Den glæde fik jeg godt nok også at mærke i weekenden. Jeg løb et agilityløb om lørdagen, hvor jeg ikke fik handlet særlig godt. Faktisk blev vi disket, fordi jeg handlede hende dårligt, men da jeg kom ud var jeg lige ved at tude. Ikke pga min selvforskyldte disk, men fordi hendes vippe havde været helt fantastisk. Selvfølgelig var jeg ærgerlig over disken, men det var slet ikke den, som jeg tænkte på. Jeg var helt høj over vippen.

Jeg skal lige have fundet min hund igen. Hvis jeg var nervøs for, om hun kunne være med igen efter en lang pause, så har jeg i denne weekend set, at det kan hun sagtens. Hun løber muligvis endnu stærkere nu end sidste sæson, for hun kan i hvert fald levere nogle super gode tider. Desværre er jeg lidt rusten, men det må jeg jo have løst på bedste vis selv, så jeg igen kan stå på rette sted på rette tid.

Lørdag står jeg og snakker med en af de andre deltagere, som siger til mig, at han stadig kan høre Ninjas skrig, da hun slår sig på balancen i sit styrt ved Dania Cup. Han siger, at det stadig gør helt ondt på ham, når han tænker på det. Ja, det gør det naturligvis også på mig, og jeg bliver ret berørt, da min tanker kommer omkring løbet og styrtet og alle de følelser, der føg gennem mit hoved den morgen. Ja, jeg er skam en følsom pige.

Søndag slutter Ninja og jeg af med vores eneste fejlfrie løb i denne weekend. Jeg er handlingsmæssigt lidt sen på en serpentiner, og da jeg sender Ninja i en af tunnellerne glider min ene fod, og jeg ender med at være nede og støtte på den ene hånd og det ene knæ. Jeg kommer dog op igen og får handlet Ninja gennem den sidste del af banen. Vi er fejlfrie, og jeg synes, at Ninja er fantastisk, at hun klarer banen med mig på slæb. Tiden kender jeg ikke, og ja jeg regner da nok med, at vi kunne blive kaldt op til præmieoverrækkelse som nr. et eller andet nede i rækkerne.

Præmieoverrækkelse med uddeling af cert´et Jeg er aldrig blevet så bevæget af at vinde et cert.

Vi bliver kaldt op og er placeret som nr. 3 i klassen med ca. 45 deltagere. Jeg bliver virkelig glad og utrolig rørt over at modtage klassens certifikat for at levere klassens bedste ikke-championløb. Følte mig lidt plat, som jeg stod der og tudede, men omvendt, så er det jo bare fordi jeg er så glad for igen at kunne løbe agility – og også stadig kunne lege med de seje i toppen. Når jeg kiggede til venstre for mig, hvor de 6 stod, som var placeret efter os, så kunne jeg jo godt se, at det var jo ikke nogen af dem, som man særlig let kan slå.

Fra præmieoverrækkelsen – i fint selskab

At løbe med Ninja betyder noget helt særligt for mig. Det er en ren beruselse for mig, og jeg er så glad for igen at kunne få et “fix” endorfiner.

Skulle der nu være en enkelt, der tænker hvordan det nu gik med kvalifikationerne til EO, så kan jeg fortælle, at jeg havde to gennemløb lørdag, der begge var gennemført, men desværre med fem fejl i. Det gør, at jeg ligger ret lunt i svinget til at deltage til EO i Sydtyskland til sommer.

Endelig kom den dag, som jeg havde drømt om i flere måneder. Min første stævnedag med Ninja siden Dania Cup.

Det blev til mange måneders pause fra agilityen, og det er først den sidste lille måned, at hun har fået lov at træne lidt på agilitybanen. Jeg fornemmede nok, at vi ikke altid kørte på samme program, når vi var på banen, men kommunikationen var nok også lidt rusten. Jeg havde arbejdet på at gøre hende klar med gode ture på stranden, cavaletties, øvelser og “styrkende” tricks.

Jeg havde tilmeldt Ninja to åbne løb pr. dag til DCH stævnet i det nordjyske i den forgangne weekend. Jeg tænkte, at det var en god opstart at løbe to løb om dagen, og jeg havde heller ikke lyst til at starte med at udsætte hende for max højde i klasse 3 samt de mange vrid, der også ofte er i klassen.

Et dejligt billede fra søndagens AG Åben

Vi leverede ikke de vilde resultater, men jeg nød virkelig så meget at løbe med hende igen, og hun viste mig en stor lyst til at løbe, som kun blev stærkere og stærkere for hvert løb. Hun var også ganske lydhør, men nogen gange også lidt for ivrig. Men når først vi igen får pudset formen af, så skal vi nok blive “giftige” igen. I vores sidste løb som var en spring åben, hvor hundene virkelig fik lov at løbe og arbejde løb i en flot tid, der ville have rakt til en 3. plads, men en nedrivning fik vi lige med på vejen, så det blev ikke til så meget, men det bekræftede i hvert fald, at Ninja ikke har glemt, hvordan man løber stærkt, for de hunde, der blev nr. 1 og 2 er virkelig hurtige, og hun var kun 3/100 sekunder “langsommere” end nr. 2.

En af mine tidligere kolleger kiggede lige forbi og var så sød helt uopfordret at filme det aller første løb jeg havde med Ninja efter vores lange pause. Tak for det, Tanja.

Nu må jeg heller ikke glemme, at MicMic faktisk debuterede. Det er altid sjovt at starte op med en ny hund, og Mic har virkelig lyst til at agility og er også sjov at løbe med, selvom intet kan måle sig med det, som jeg føler for at løbe med Ninja.

Banerne som skulle løbes i lille og mellem ring var jeg ikke imponeret over, så de gjorde det ikke let for min lille urutinerede hund, men jeg synes, at hun viste nogle fine ting. Faktisk blev hun nr. 3 i spring åben om lørdagen. Det var da ganske flot klaret af hende. Video er af løbet herunder:

Der er virkelig grund til at glæde sig til næste stævne, som bliver Hvalsø Cup, hvor jeg ser mig lidt nødsaget til at deltage, da der er kvalifikationsløb til European Open, som jeg har meldt min interesse til i år. Om vi så er helt klar til at slås med de seje til kvalifikationen må tiden vise…

Nogen gange får jeg en impulsiv idé. Jeg er ikke vild og uovervejet i livets store spørgsmål, men sådan for en aften eller to, kan jeg godt kaste mig lidt hovedkulds ud i noget bare for at være nysgerrig.  Sådan gik min onsdag aften faktisk også.

En af mine facebookvenner havde udbudt nogle aftener med små tegnekurser, som en lille appetitvækker tilbød han et gratis kursus til de første fire, der meldte sig.

Et af Thomas´ egne værker. Det tager så lidt mere end lige en aften at lave….

Helt ærlig, jeg tegner som en dør, så hvis jeg kunne blive lidt klogere på tegningens svære kunst, så ville det da være meget rart. Jeg gider som regel ikke at tegne for det bliver aldrig sådan, som jeg havde set det for mit øje.

Jeg troppede op hos Thomas, som jeg kender fra ungdomsskolen for 25 år siden. Det var vildt hyggeligt at møde ham igen. Han er jo bare helt, som jeg husker ham. Sød og sjov fyr med krudt i røven.

Thomas havde gjort plads til 4 elever rundt om spisebordet i sin stue.

Papir og værktøj og klar til at gå i gang

Først lærte vi noget om retninger, når vi skulle tegne eller rettere lægge skygger/3D effekt på vores tegning.

Der blev arbejdet lidt med skygger mod ét punkt

Vi lærte, hvordan vi kunne lave bogstaver med forskellige former, der var i harmoni med hinanden. Sådan at man fik den sammen font på alle sine bogstaver. Alle kan vel huske fra skoletiden, hvor man gerne ville skrive sit navn eller et smart ord på sit penalhus eller omslaget på sin bog. Det blev bare aldrig så vellykket, som man forestillede sig. Bogstaverne havde ikke samme udtryk eller højde og bredde. Det fik vi nogle værktøjer til at få til at lykkes.  Ja i dagligdagen er det nok ikke lige noget jeg skal bruge mere, men der var f.eks en negletekniker med på kurset, og jeg kan godt forestille mig, at hun kunne bruge værktøjerne i hverdagen. Men uanset om jeg skal bruge det eller ej, så kan jeg godt se mig selv sidde og hygge mig med at tegne en streg eller to – eller skrive noget med en finurlig graffitiinspireret skrift.

“Svendestykket”

Kurset lærte mig ikke at tegne galoperende heste med flagrende manker eller nøgne kvinder, men der er også grænser for, hvad man kan lære en tegnetumpe på tre timer. Uanset om jeg blev god eller ej (jeg blev helt klart bedre), så fik jeg i hvert fald lidt mere lyst til at tegne/skrive sjove bogstaver end før. Og jeg er ikke det mindste i tvivl om, at børn og unge ville elske sådan et tegnekursus. Det må være et hit i enhver efterskoleklasse.

Du kan søge på Thomas Lægård Sørensen eller Koolbandi på Facebook, hvis du er nysgerrig og vil vide mere – eller hvis du vil booke et tegnekursus til din skole eller måske have dekoreret en væg…