Efterårsferie i Prag

Vi har haft en rigtig dejlig ferie i Prag i efterårsferien.

Vi kørte selv turen derned – ca. 850 km. Det gik rigtig fint. Tobias havde ønsket turen til Prag. Først havde jeg kigget lidt på varmere destinationer, men alene billetterne og hotel ville koste ca. 20.000, fordi det lige skulle være i uge 42.

Turens første stop på en tysk motorvejsrestaurant

En tur til Prag er jo en helt anden pris skal jeg love for. Vi boede på et lille hyggeligt hotel i en mindre forstad, som lå ca 15 km fra Prag. Det tog et kvarter med S-Bahnen, som lå lige ved siden af hotellet. Hotelværelset var næsten en bal-sal (jeg gætter på at vi havde 35 kvm at boltre os på). Det var rart, at man ikke følte sig stuvet sammen. Og prisen for 5 overnatninger var sølle 2600 for hele familien, og det var incl et ganske fint morgenbord. Skønt hotel at overnatte på, især hvis man har børn med.

Tobias og Silas hygger med sæbebobler

Vi havde ikke noget proppet program med alt muligt, som vi bare skulle se. Tobias og jeg havde også været i Prag for nogle år siden sammen med mine forældre, så i princippet havde vi i hvert fald set det, som man “bør” se. Så vi skulle mest af alt bare slappe af sammen og have oplevelser sammen. Hvis vi havde været derhjemme, så havde vi sandsynligvis ikke set skyggen af Tobias, da han enten ville have været på sit værelse eller hos en kammerat. Nu fik vi virkelig masser af hyggelig tid sammen hele familien.
Vi havde 4 hele dage i Prag.

Mandag:
Vi gav os god tid om morgenen og sørgede for, at familien bare vågnede af sig selv og ikke skulle haste afsted. Efter morgenmaden tog vi ind til byen og slentrede bare lidt rundt i byen på gåben. Vi var bl.a. på den gamle rådhusplads, Karlsbroen og byens andre sædvanlige seværdigheder.

Fra Karlsbroen med kig mod borgområdet

Tirsdag:
Tobias ville meget gerne ud på det “gule marked” og se, hvad det kunne byde på af billige kopivarer. Vi ved ikke helt, hvorfor det hedder det gule marked, men vi gættede på, at overvægten af asiatisk styrede boder kunne have noget med det at gøre. Næsten alle boder havde de samme ting at byde på – kopivarer i lange baner. Men også en masse former for våben: kastestjerner, knive, knojern og “slagtøj” i varieret udvalg. En af boderne havde også plastic skydevåben hængede. Jeg gætter på, at det var et signal om, at de også kunne skaffe noget mere gedint.
“Mærke”-varer

“Slagtøj” og div. våben

Eftermiddagen brugte vi på lidt mere shopping inde i Prag by. Desværre mistede Tobias sin mobiltelefon ved den lejlighed. Vi aner ikke om han har tabt den eller nogen har fisket den op af lommen. Men det var et træls ferieminde.

Onsdag:
Vi startede dagen med at forsøge at finde frem til Tobias mobiltelefon. I tilfælde af at den var tabt så var den måske indleveret et sted. Puha det satte mig da godt nok på noget af en prøve. Det havde været nemmere at kommunikere med SvampeBob Firkant. Tjekkerne fatter bare ikke ret meget engelsk eller tysk. Jeg blev henvist til et lille politikontor, hvor betjentet bare fattede minus af min efterlysning. Pludselig synes han, at jeg skulle fremvise mit pas (som da lå på hotellet). Jeg måtte forklare ham, at jeg ikke rigtig kunne se sammenhængen i, at jeg skulle fremvise ID, fordi jeg efterlyste en tabt telefon, som han åbenlyst ikke kunne trylle frem.

Ja, der gik vel et god times tid med at snakke med en stak forskellige mennesker, der sendte os fra A til B og derefter retur til A. Suk! Jeg var ved at være ret frustreret. Men telefonen var væk!

Tobias og Silas med Prag bag sig

Derefter gik turen til det store borgområde i Prag, som er meget imponerende og dominerende i bybilledet. Da Tobias og jeg var i Prag med mine forældre brugte vi omtrent en hel dag i borgområdet, så jeg havde set det meste. Måske også heldigt nok. For vi kunne ikke tage samme rute denne gang, da der var en pokkers masse trapper, og det var lidt for besværligt med Silas og klapvogn. Selvom Henrik og Tobias faktisk blev rigtig skrappe til at jonglere rundt med klapvognen på div. rulletrapper i undergrunden.

Solen tillod sig også at skinne lidt denne dag. Ellers var ferien desværre mere præget af overskyet vejr, og det var faktisk ret koldt. Det var godt at Silas kunne sidde og putte sig i køreposen i klapvognen det meste af tiden.

Torsdag:
Det var sidste dag i Prag og vi besluttede os for at tage i Zoo. Vi kan alle i familien godt lide at se på dyr. Og Silas er jo som tidligere nævnt på bloggen meget fascineret af dyr og deres forskellige lyde. Han var meget interesseret i dyrene og han endte med at blive så overtræt til middagsluren, som vi ALDRIG nogensinde har oplevet før. Han skreg i mindst en halv time, før han overgav sig til søvnen, og hvis man kiggede til ham eller tog ham op, så blev han bare endnu mere hysterisk. Det er bestemt ikke sådan vi kender ham til daglig.

Underligt lille kræ = En Big Eared Fox
– Hvis Diva var blevet parret med en Corgi, så havde afkommet nok set nogenlunde sådan ud

Den Gl. Rådhusplads

Det var en lang og kold dag i Zoo og vi afsluttede ferien med at gå en sidste tur inde omkring Karslbroen og Den Gl. Rådhusplads. Da vi spiste aftensmad satte vi os det mål, at vi skulle se om vi tilsammen kunne spise og drikke for kr. 500. Det lykkedes slet ikke. De fleste aftener havde vi faktisk spist for omkring kr. 200 for alle tre personer (kræsne Silas fik ikke altid mad fra restauranten, men ligeså tit fra rygsækken). Det er ufattelig billigt at gå ud at spise i Prag og portionerne er ikke små (og ikke fedtfattige).

Flotte vægmalerier på en restaurant –
“Gyden” bagerst på billedet er malet!!

Fredag var det hjemrejsetid, og vi trillede nordpå efter en rigtig rigtig dejlig ferie, hvor alle i familien var blevet tilgodeset på det ene eller andet punkt.

Feriens familiebillede

Det var også vores første udlandsrejse med Silas efter, at han fik konstateret Cystisk Fibrose. Og da jeg skulle have fat i SOS rejseforsikring for at få grønt lys til udrejse ift forsikringer, så gik det også op for mig, at vi ikke sådan bare lige kan ændre rejseplaner på vejen, da godkendelsen omfatter land og tidsrum. Nå men hvor tit gør man også lige det? Hmm.. ja… Men smagen af frihed kan jeg jo godt lide….

Hårsækmider – igen

Det er da utroligt som de usandsynlige ting lander på mig….. eller denne gang mine hunde. I 1998 fik min hund Jack som 8 årig konstateret hårsækmider/demodikose/demodex. Dengang havde jeg aldrig hørt om det før, så jeg var lidt på bar bund og søgte på nettet uden at blive meget klogere på det. Men hårsækmider var alvorligt for Jack dengang og jeg var faktisk taknemmelig for at få 5 år ekstra sammen med ham, da hans hårsækmider var generaliseret og kroniske/tilbagevendende.

Idag var jeg til dyrlæge med Ninja for 3. gang på en måneds tid. Det startede med en bar plet på den ene overlæbe. Jeg kommer ind til en ny dyrlæge på dyrehospitalet. Jeg starter selv med at forslå hårsækmider, som en mulig diagnose, og fortæller, at jeg tidligere har haft en hund med hårsækmider. Dertil svarer hun så, at så ved jeg da også, at hårsækmider ikke ser sådan ud…… Ok, tænker jeg, 1998-2003 er længe siden, så det kan jeg jo nok ikke rigtig huske. Og ja, Jack havde da set noget værre ud, men han havde også betændelse i huden m.m.

Dyrlægen tjekker Ninja for ringorm, men finder ikke umiddelbart nogen, men sætter hende i behandling mod ringorm med noget salve og tager en prøve, som de dyrker for at se, om der er ringorm i den (nogle ringormstyper kan man se med det samme, da de lyser op i ultraviolet lys – andre skal man dyrke i 10 dage for at konstatere). Dyrkningen viser heller ikke ringorm, og nu må jeg igen afsted til dyrlægen og beder denne gang om min egen dyrlæge, som er garvet og dygtig.

Ninjas mule i dag

Han synes det ser mystisk ud og vælger at behandle for svamp i to uger, men det har ingen effekt og langsomt er den hårløse plet efterhånden vokset fra 25-øre størrelse til 5 krone – eller mere -størrelse. Ninja er dog ikke spor generet af den. Nå men jeg stiller så på dyrehospitalet endnu en gang.
Denne gang henter min dyrlæge så en ny dyrlæge, de lige har ansat. Hun har speciale i hudsygdomme. Hun siger så: “hårsækmider!”. De tager to skrab, som de undersøger med det samme. Godt nok finder de ikke nogen hårsækmider i skrabene, men hun føler sig meget sikker i sin sag, og så bliver jeg sendt hjem med en et krads opløsningsmiddel til at bade Ninja i.

Da jeg er lidt emsig vedr. medicinen og vil sikre mig, at min border collie nu også kan tåle medicinen (collieracerne er lidt sarte, hvad angår “skadedyrsmedicin) , så ringer dyrlægen til hudspecialisten over alle hudspecialister (eller noget i den stil), som faktisk er den dyrlæge, der i sin tid behandlede Jack. Han fortæller også kort lige forløbet med Ninja, og specialisten foreslår ham ikke alt muligt andet, så jeg føler jeg mig tryg.

Nu er Ninja badet. Først et almindelig bad med afvaskning med normal shampoo, der foregik i brusekabinen. Nr. 2 bad var det medicinske, der foregik udenfor i haven iført gummihandsker. Det lugtede faktisk lidt som om, jeg havde spraymalet eller imprægneret Ninja. Efter at have overhældt Ninja med medicinblandingen, så skulle hun bare tørre. Ikke noget med at skylle det ud af pelsen.

Nu håber jeg så, at det her virker, så hun igen får pels på overlæben. Jeg er ikke så bekymret for diagnosen, for Ninja er en ung hund og angrebet sidder kun eet sted, så hun vil med meget stor sandsynlighed ikke opleve det igen, og hårsækmiderne er derfor ikke “farlige”. Det er i hvert fald det, som jeg krydser fingre for, ellers er det da godt nok ret skidt. Jeg synes, at det er pokkers uheldigt, at jeg skal opleve hårsækmider blandt mine hunde to gange, når det nu ikke ligefrem er hyppigt forekommende, og en del ret garvede hundeejere endda aldrig har hørt om hårsækmider.

Hvis du vil læse mere om hårsækmider, så kan du besøge min hjemmeside læse under punktet hårsækmider (ved godt at den trænger rigtig meget til opdatering på mange andre punkter)

Udvikling

Mandag startede med, at talepædagogen kom på besøg i Silas´ dagpleje, og jeg kom til at tænke på, hvor mange “specialfolk”, der snart har vurderet på det lille pus i alle mulige henseender. De fleste har dog kigget på ham og hans manglede (eller rettere lettere tilbagestående) udvikling, før han fik konstateret CF. Hans sygdomsforløb alene forklarer jo, at han udviklingsmæssigt halter på nogle punkter, men med de rigtige værktøjer, så skal han nok komme med.

Silas har lidt tale, men nok mest noget, som vi forældre og dagplejen kan forstå. Han er ekspert i dyrelyde, og han elsker dyr. Ellers er deciderede ord/lyde, som betyder : Kiwi, hej, nej, drage, måge, bold, Pippi (for Ninja/Puppy), Dygtig, puha, mad, farve, bil, lilla, ælling og Legoland, Lala, Poh. Ej at forglemme charmeglansordene: Byebye.

Herunder et videoklip, der er et par måneder gammelt. Bemærk især fugleskræp i sidste halvdel af klippet:

Talepædagogen bemærkede da også, at hans sprog var bagud, men han forstår, hvad man siger til ham, og han vil utrolig gerne læse i bøger og peger og spørger: “Det?” Så hun er sikker på, at det hele nok skal komme, hvilket jeg nu også tror, at det gør. Men det var rart at få et par fif fra hende, som kunne være med til at stimulere ham til at tale. F.eks var det godt at drikke af sugerør, og det ville være godt at give ham massage rundt omkring munden med en el-tandbørste. Det var nok ikke lige noget, jeg selv ville have fundet på.

Talepædagogen bemærkede også hans meget veludviklede finmotorik. Her er han nemlig langt foran sin alder og har været det meget længe. Den knægt kan bygge og stable højere end ham selv. Fysioterapeuten sagde i sin tid til os, at han var mindst 3-4 måneder foran i finmotorik og tilsvarende bagud i det grovmotoriske.

Men ellers er der faktisk sket ret meget på udviklingssiden, siden han fik konstateret CF for 7 mdr. siden. Han har taget 3 kg på (vægtforøgelse på 40%) og er vokset 5 cm og måler nu 82 cm. Stadig ikke meget for en purk på 27 måneder, men kurven ser fin ud, og lægerne er ganske tilfredse.