Så er der serveret!

Nogen gange, når Silas skal spise, så synes jeg godt nok, at hans medicin-indtag virker voldsomt, og det er jo lige før, at han kan blive mæt af medicinen alene.

Her er gårsdagens aftensmad. I skålen er der yoghurt (Silas spiser overhovedet ikke nogen former for varm mad – rent undtagelsesvis kan man liste pommes frites eller tomatsuppe i ham).

De to sprøjter indeholder antibiotika-mikstur, som han får, fordi Skejby fandt bakterier i den slimprøve, som de sugede op fra Silas´lunger, da vi var til kontrol d. 15. nov. Det udløser en to ugers antibiotika-kur. Silas tager meget villigt disse to sprøjter i munden. Iøvrigt har Silas været på antibiotika 60-70% af tiden, siden marts. Det gives for at undgå, at div. bakterier sætter sig til lungeinfektioner, som vil ødelægge hans lungevæv.

Så ligger der en lille hvid kapsel. Det er diciflor, som skal hjælpe med at holde balance i tarmfloraen, mens han er på antibiotika.

Foran den ligger der en rund pille (Aquadeks), som er en speciel vitaminpille, hvor der er meget højere doser af div vitaminer, for han ikke optager vitaminerne så godt.

Til sidst ligger der 3 enzymkapsler (creon), som han får, fordi hans bugspytkirtel ikke fungerer mere. Så hvis han ikke får disse kapsler til sine måltider, så får han ingen næring af sin mad. Det vil bare suse lige igennem systemet og komme ud igen, som store fedtede afføringer (som det gjorde indtil man endelig fandt ud af, at Silas har cystisk fibrose).

Men al den medicin tager Silas uden nogen former for brok. Han er skisme en sej lille gut!

NM i agility

Søndag var der Nordisk Mesterskab i agility. Værtsskabet går på tur mellem de nordiske lande og i år var det Danmarks tur til at afholde mesterskabet. Så det var jo relativt let at bevæge sig afsted til arrangementet. Selve arrangementet vil jeg nu ikke rose, synes faktisk at det var en ringe standard, når man nu tænker på, at det faktisk var et NM.

Men det, som det faktisk handlede om derovre i Gladsaxe, var jo også mest agility, og der var meget flot agility at se på. Specielt finnerne leverede virkelig klasse-agility. De var jo ikke bare lidt hurtigere…. Men meget! Desværre kan jeg ikke finde resultaterne på DKKs hjemmeside endnu. De har også kun gidet at nævne 3 ud af Danmarks 5 medaljer på hjemmesiden. Suk!

Så kan det godt, at der sidder et par stykker som tænker: Hvad skal du også bruge resultatlisterne til, for du var der jo selv?! Ja, det var jeg, men:
Resultaterne var “blæst op” på et lille lærred, som vel var 1,5×1,5 m og det er måske liiige lidt nok til en sportshal. Jeg kunne i hvert fald ikke læse resultaterne.

Jamen, så kunne man vel høre dem i højttalerne?? Nej, det kunne man desværre ikke, for akustikken var elendig. Speakeren er normalvis ellers god nok, men det nytter ikke så meget, når det lød som om, at han talte med et stykke papir for munden, når han talte.

Nå men når bare man kan se tiderne på tidtagningsanlægget, så kan man da følge lidt med, ikk? Jo det kan man i hvert fald, men desværre var tidtagningsanlægget ret ustabilt, så ved en del af gennemløbene så kunne man ikke se tiden (gætter på at det så var den manuelle tid, der talte…. suk også til et NM)
Så jeg synes, det var meget svært at følge med i stillingen, og det synes jeg faktisk var ret ærgerligt. Så på spørgsmålet om det var køreturen værd, så hælder jeg nok mest til at svare nej.

Men hvis man havde set det hele hjemmefra på sin pc, så havde man jo ikke fået stemningen med. Især en flok dansemus, der havde øvet diverse festlige danse, gjorde sit til at give stemning. Det havde dog ikke helt samme effekt som ved VM, hvor det vælter ned med folk, som vil danse med, men jeg synes det var sejt kæmpet af den lille sluttede flok.

Ellers var det en god hal med gode tilskuerpladser. Dog med et cafeteria, der sjældent er set ringere eller langsommere. De kunne have tjent masser af penge på det her mesterskabs tilskuere, men den lange ekspeditionstid afholdt vist flere fra at handle der.

Simic, som jo er Ninjas mor, lavede et flot comeback efter at have været lidt “nede” (efter at have haft Ninja og hendes søskende “på slæb”) var med til at vinde hold guld – og individuelt vandt Simic og Sarah bronze. Tillykke!

Derudover vandt både lille og mellem holdene sølv og den sidste individuelle medalje til Danmark blev vundet af Ann-Britt med Diesel.

Travl weekend med bl.a. kursus med Johanna Allanach

Det har været en travl travl weekend.

Lørdag var jeg i Odense fra kl. 10-15, hvor scrapbutikken Multiscrap havde lavet et lille hyggeligt arrangement, hvor folk havde kunnet melde sig til, at komme og lave kort til et godt formål – og deriblandt mit kortprojekt (Cancerkort.dk).

Kl 18 lørdag skulle jeg være til fødselsdag i Ribe, hvor jeg sammen med en større forsamling skulle fejre Hans Peters 60 års fødselsdag. Som altid er det jo interessant at se hundefolkene i andet end træningsdragter – deriblandt også fødselaren, der var rigtig fin i tøjet. Desværre var jeg nødt til at køre fra festen allerede ved 1-tiden eller noget i den stil, for jeg skulle tidligt op og havde jo lige en times kørsel hjem.

Søndag morgen skulle jeg afsted til Fyn på kursus med Johanna. Det havde jeg bare glædet mig rigtig meget til. Især efter at jeg virkelig kunne mærke, at Ninja i den grad havde lyst til samarbejde. På kurset skulle vi arbejde med samarbejde og motivation, og som altid så var det super inspirerende. Jeg synes virkelig, at Johanna er dygtig og enorm inspirerende. Faktisk har jeg så stor respekt for hende, at jeg, når jeg hjemme er igang med indlæring, ofte har hende “siddende på skulderen”, og tro mig “den usynlige Johanna” skælder mig ud. Som f.eks i videoen herunder (som er optaget i sidste weekend, men er et godt eksempel), hvor jeg ikke er rigtig god til at forholde mig passiv, når Ninja selv skal regne opgaven ud – faktisk står jeg og hælder kroppen to gange på videoen. FY!

http://www.youtube.com/watch?v=O6NKp1t48e4

På kurset gennemgik Johanna 2-3 øvelser pr. gang (der var vel ca. 4 “runder”), som vi derefter kunne arbejde med selv. Naturligvis gav hun os også nogle løsningsforslag, og vi kunne så selv vælge, hvilken metode vi ville bruge. Efter at hun havde vist øvelserne med Soda eller tøjhunden (som er lidt mere lydig end Soda), så skulle vi selv prøve kræfter med opgaverne på egne hunde, mens Johanna gik rundt til os.

Ninja arbejdede bare fantastisk godt. Jeg var meget tilfreds, og jeg var især glad for Johannas rosende ord om vores samarbejde. Jeg søgte nemlig også hendes hjælp i sommers, da jeg havde lidt svært ved at komme igennem til Ninja og få en god kontakt, som jeg kunne arbejde med. Johanna kunne se stor forandring, som hun mente var min fortjeneste – og ikke som min egen opfattelse, som har været, at Ninja bare er blevet ældre.

Vi gennemgik bl.a (og arbejdede også med en del af dem) øvelser som : få hunden til at gå rundt om en stok ved siden af os, apportering, fri ved fod, at få hunden til at vende rundt og stå foran os med hovedet i samme retning som os, få hunden til at sætte begge poter op på armen og derefter putte hovedet under armen og en del andre øvelser.

Så der er nu nok at lege videre med og sådan en succes-dag giver jo rigtig blod på tanden.