Ugens billede – uge 3 (Sommerhusweekend på Lolland)

Vi er lige hjemvendt efter et par dage i sommerhus på Lolland. Og der bliver ugens billede også fra. Det var virkelig vinter på Lolland, og da vi kørte ind til Rødby for at handle ind, inden vi slog os ned i sommerhuset, så så vi det ene istappebeklædte hus efter det andet.

Istappehus i Rødby (Ugens billede)Jeg kan ikke mindes hvor mange år det er siden, at jeg har set på mange istapper. Det var lidt surrealistisk og pludselig udbrød Tobias: “Tror I, at de er ægte??”. Henrik og jeg grinede, men jeg kunne godt forstå, at han var lidt mistroisk, for sådan ser husene ikke ud i Haderslev, og jeg er sikker på, at han ikke tidligere har set noget lig dette.

Ja, det er ikke altid let at blive klog på teenagere. Andre gange så kan man få dem til at tro på de mest utrolige, åndsvage og urealistiske ting, og når så virkeligheden er foran dem, så tror de, at virkeligheden er fup!

Opholdet i sommerhuset var rigtig dejligt. Det var et meget dejligt sommerhus, som vi havde lånt gennem “Foreningen Cancerramte Børn” og sammen med huset fulgte også fribilletter til Lalandia. Jeg havde rigtig set frem til at Tobias og Silas kunne plaske sammen, men da vi ankom til Aquadome og styrede hen mod det lille børnebassin, så var Silas som forstenet, og han tøede ikke rigtig op i vandet. Så vi endte med at klæde ham på igen, og Henrik og jeg skiftedes så til at sidde med ham i Oase-området, mens den anden testede rutchebaner mm. sammen med Tobias. Tobias i en af rutchebanerne

Silas læser pegebøgerne, mens han lader op til at få lysten til at badePå dag 2 i Lalandia klædte vi slet ikke Silas om til badetøj, da vi kom, men satte os igen i Oase-området på skift. Silas sad med rynkede bryn og betragtede postyret omkring ham. Som tiden gik svandt rynkerne dog ind, og han blev mere “fri”. Så vi endte faktisk med at klæde ham om til badetøj og få en hyggestund med ham i et af børnebassinerne, hvor han plaskede og smilede – og blev ganske utilfreds, da jeg bar ham op af vandet. Silas er meget betaget af vandet, der plasker ned fra en paddehatte

Ugens billede – uge 2

Det er stadig vinter, og jeg synes faktisk, at det er lækkert. Luften er frisk, og det er virker lyst lidt længere, når sneen er der til at lyse op. Hvis bare vinden gider at forholde sig i ro, så sneen ikke hvirvles op og rundt, så synes jeg, at det er rigtig fint.

Ugens billede er taget på Haderslev Dam, der ligger smukt i byen. Den er naturligvis dækket af is, og der er masser af skøjteløbere og andet godtfolk på isen. Det er 7 år siden, man sidst kunne skøjte på Dammen. Dengang nåede jeg at skøjte et par gange derinde, men denne gang måtte jeg nøjes med en lille gåtur med Silas på armen og kameraet i hånden.

Bagerst til højre i billedet ses Haderslev Domkirke og den oplyste bygning i forgrunden er byens “nye” kulturhus, som rummer aktivitetsværksteder, bibliotek og en lille koncertsal. Det er også her Silas og jeg har gået til Baby-Rytmik.

Fantastiske drenge

Ja, det er mine sønner, som jeg taler om…..

Da vi stod op til morgen, havde det atter sneet. Hvor er det bare flot, men det kan jo forsinke alle og enhver – specielt herude på landet, hvor vi jo bor. Da klokken var 8.30 ringede Tobias´ skole og efterlyste ham. Jeg ringede ham op, og Tobias fortalte, at bussen herude havde været en halv time forsinket, så de ikke nåede bus nr. 2 ud til skolen, så han og en klassekammerat stod nu oppe ved idrætscentret og ventede på, at de andre skulle komme til idrætstimen.
Det er sgu da fint, at løse problemet selv ved at gå 1 km til idrætscentret, hvor de første timer alligevel skulle afvikles, men eleverne plejer at køre samlet der ind i skolens bus efter morgensamlingen.

Da jeg hentede Silas i dagplejen, sagde den ene af dagplejerne til mig, at Silas bare var det nemmeste barn, de havde. I dag havde de fleste andre af de 8 børn været pylrede og lidt “hysse”, men Silas havde været glad og leget rigtig fint. Og som de sagde, så var han trods alt det “nyeste” barn. Det er da dejligt at høre, at Silas er medgørlig og i harmoni.


Efter 3 ugers juleferie kom fysioterapeuten i dag, og hun var meget tilfreds med Silas´ udvikling. Der var sket rigtig meget, siden hun var her før jul. Vi fik lidt fif til, hvordan vi bedst kan støtte Silas, når han gerne vil gå. I stedet for at holde ham i hænderne oppe over hans hoved eller støtte under hans armhuler, skulle vi enten holde ham ved hofterne eller i hænderne med et “underhåndsgreb” ind under albuerne. Lidt svært at forklare, men det er faktisk det greb, som Fys-Line laver på Silas ovenfor. Jeg kan godt se, at Silas på den måde selv skal arbejde meget mere med balancen.

Hendes vurdering var, at han nu var helt ok, og selv kunne klare det sidste, fordi hans muskler og “interne” kommunikation til benene nu fungerer rigtig fint. Hun var sikker på, at der ikke vil gå lang tid, før han kan gå. Så det var sidste gang med træning i dag.

Hendes eneste “men” var, at hun ikke synes, at Silas pludrer ret meget, og det vil hun gerne have en “klog” til at kigge på. Det er da også meget betryggende, at Silas bliver hjulpet, så han hurtigere kan indhente det, som han er bagud. Det er jeg meget taknemmelig for.

Hvad angår “systemet” ifm Silas´ forløb, så har jeg intet at klage over. Altid hører man, at tingene ikke fungerer, og at man skal kæmpe for enhver bevilling i det offentlige system. Det er heldigvis ikke vores oplevelse, men jeg synes nu også, at vi har holdt ret lav profil og ikke er kommet stikkende med en helt masse, som skulle godtgøres eller bevilliges. Godt nok har jeg haft en klagesag kørende mod kommunen, men det var som sådan ikke, fordi de var uvilige, men fordi jeg var landet mellem to lovgivninger.

Ugens billede – uge 1

Ugens billede skulle faktisk have været et billede af de mange fugle, som har slået lejr i et af træerne i den snedækkede have. Der har de slået lejr, fordi vi hænger foder i træet til dem.

Men trods flere forsøg, så er det ikke lykkedes. De VIL IKKE fotograferes!

Så ugens billede er i stedet af et håndknytted armbånd, som jeg har fået doneret af et par søde piger, der laver armbånd og gerne vil støtte en god sag. Jeg satte igår armbåndene til salg for kr. 50 (+ evt. porto) – og ALLE pengene går til Foreningen Cancerramte Børn. Hvis du synes, at det lyder spændende, så kan du se de andre armbånd i mit fotoalbum på Facebook.

Hav en rigtig god uge 2!

Dejlige familietiltag

I dag har familien været fysisk aktive. Vi har fra i dag og fremover booket skolens gymnastiksal fredage mellem kl 16.30-18.00. Der spiller vi badminton. Det har vi talt om i flere år, men hvorfor er det så lige, at det skulle tage så lang tid, at tage sig sammen til at booke tid?
Det var bare super hyggeligt. Henrik og jeg skiftedes til at kæmpe mod Tobias (som jo går til Badminton inde i “byen” to gange om ugen).
Den, som ikke sled mod Tobias, hyggede med Silas. Så vi var alle fire sammen om en aktivitet.

Jeg har lyst til at dele et andet familietiltag med mine bloglæsere. Måske kan andre bruge det til noget. Hver søndag har vi “familie-møde”. Family-planneren hentes frem, og sammen gennemgår vi hver enkelts aktivitetsplaner for den kommende uge. Ved denne lejlighed får vi styr på hvem der henter og bringer Silas, hvornår hvem skal afsted til div. møder/sport mv.. Tobias´værelse bliver godkendt, for om den aftalte oprydning har fundet sted (elles ingen lommepenge). Og Tobias meddeler, hvilken dag han vil lave mad (også en lommepenge-pligt), og hvad han vil lave. Og hvis der ellers er nogle ting, der skal drøftes, så er mødet jo også perfekt til det. Det er en super måde at få hanket op i de der travle teenagere, som let kommer til at glemme deres pligter, og dejligt lige at få overblik over ugen, før den går igang.