Puha. Ugen har været hektisk, og jeg skal love for, at besøget på Bygholm Dyrehospital var noget af en mavepuster for mig. Mit hoved snurrer stadig rundt med teorier og et forsøg på at forstå det hele og ikke mindst fordøje det. Det er jo ikke verdens undergang, men det rystede mig lige der, hvor jeg stod, og med de planer, som jeg havde. Men det skal dette indlæg slet ikke handle om. Det kan senere få et indlæg for sig selv.
Efter at have postet sidste blogindlæg, så var jeg meget opsat på, at vi skulle tage afsted på camping i weekenden. Væk og være sammen med hinanden. Vi har ikke været afsted på noget, der ligner ferie uden, at den egentlige agenda var hund.
Silas var nærmest også helt vantro, da det gik op for ham, at det var en vaskeægte campingplads med pool, minigolf og hoppepuder. “Er det der slet ingen hundeskrammel?” spurgte han. Hvad jeg så skal lægge i det, ved jeg ikke helt. Han kan godt lide at være med til “hundeskrammel”, men jeg kan da godt forstå, hvis han bedre kan lide at komme afsted til en campingplads, hvor dagsordenen ikke er fastsat efter et hundeprogram. Åh, jeg forsøger at dele sol og vind….
Kriterierne da jeg kiggede efter campingplads var, at det gerne måtte ligge tæt ved vandet, udendørs pool (det passer jo lige til denne sommer), minigolf og så skulle pladsen ikke ligge mere end 1 times kørsel hjemmefra. Valget faldt på Stensager Strand Camping.
Det var et super godt valg. Den vil jeg meget gerne anbefale andre. For os hundefolk vil jeg fremhæve, at hunde kunne medtages for kr. 0,-. Det er jo meget rart, når man nu har 3 stk. Adgang til pool samt forbrug af varmt vand var inkluderet i prisen. Jeg hader, når jeg skal betale her og der på en campingplads. Det eneste ekstra man skulle betale her var minigolf og varerne i butikken.
Pladserne, hvor vi lå var ret små, men det gik fint. Vi havde søde og sjove naboer. Det gør jo straks det hele lidt lettere. Den ene af dem boede faktisk ved Guldager og havde observeret, at der var “gang i den” med Jutlandia Cup. Ikke at han synes, at der havde været specielt meget støj, mest lidt højttalerlyder.
Nogle af pladserne har udsigt ud over Lillebælt, og fra pladsen og til vandet er der vel 200 meter.
Stranden er virkelig børnevenlig – og hundevenlig. Man kan gå temmelig langt ud uden at stå vand til halsen. Det var fedt for hundene at løbe rundt i vandet. De havde godt nok en fest. Der var nemlig stort set ingen mennesker ved stranden. Først dagen efter fandt jeg ud af, at der henne ved strandens p-plads var skiltet med, at der var fundet bakterier i vandet.
Det viste sig dog, at det faktisk var på nabostranden, men at myndighederne også havde lukket denne strand. Ingen af os blev dog utilpas af at soppe i vandet.
Pladsen havde meget dårligt mobilsignal med mindre man har Telenor. Da jeg (lidt endnu) har Oister, der bruger 3´s mast, så var det begrænset for interessant det var, at surfe på nettet. Det var sådan set godt nok, for så fik jeg slappet af, blundet under markisen i løbet af dagen, læst et ugeblad, gættet et par krydsord udover vandland, minigolf og gåture med de andre.
Bag ved campingpladsen gik stien op til Skamlingsbanken, som med sine 113 meter er Sønderjyllands højeste punkt. Der er en fantastisk smuk udsigt deroppe fra. Turen derop gik gennem en skov og selvfølgelig bakker. Der var højst 2 km derop fra campingpladsen.
Skamlingsbanken har gennem tiden været samlingssted for “danskheden” og ikke mindst et samlingssted for at få Sønderjylland tilbage til Danmark. Der er flere mindesten for personer, som har betydet noget for “danskheden”, herunder “højskolefolk”.
Nedenfor Skamlingsbanken ligger Klokkestablen, som er et mindesmærke for modstandsfolk. Der er 5 klokker i tårnet, som ringer de første toner fra Prins Jørgens March, som var BBC´s kaldesignal til Danmark under krigen. Klokkespillet kunne man svagt høre nede på campingpladsen.
Vi gik en tur langs “Udsigtsruten”. Det var virkelig en smuk og hyggelig tur. Vi kunne nok godt være gået lidt længere, hvis jeg ellers havde fået mine Nike sko med og ikke skulle tilbagelægge de mere end 4 km i terræn i flade sandaler, som tilmed endte med at nappe mine tæer for hvert skridt.
Det var en dejlig campingplads, og vi kan helt sikkert godt finde på at komme tilbage. Dejligt at man ikke skal køre i flere timer, for at føle, at man kommer til et nyt og fremmed sted.
På hjemturen kørte vi i gennem Hejlsminde. Jeg har altid syntes, at det var sådan en smuk perle med en skøn udsigt ud over vandet. Vi havde købt en pizza, som vi nød i noget, der mindede om en sommerstorm. Det var dælme med at holde på pizzabakker og colakrus.
Det var skønt med en weekend med hygge med familien. Vi skulle egentlig have været ude fra campingpladsen kl 14, og ville også gerne været blevet en dag mere, men fordi vi skulle til kontrol på Skejby med Silas mandag formiddag, så var vi nødt til at tage hjem søndag.
Campingfatter gav os lov til at blive lidt længere, da der ikke skulle komme nogen på vores plads den dag. Super service! Vi tog en slapper resten af eftermiddagen, før vi kørte hjemad.