Nu med en Danmarksmestertitel

I starten af året havde MicMic en pause pga en lille skulderskade. Så min tilgang til denne sæson var egentlig bare at være taknemmelig for de løb, som jeg håbede ville komme i løbet af sæsonen, men det kan somme tider være svært at vide, om sådan noget med skader trækker ud – eller om skaderne kommer tilbage. Vi havde nemlig været også været på “bænken” i efterårssæsonen 2022 pga en tå-skade.

7-9-13 har der ikke været noget siden før påske.

Altid HappyFace, når hun får lov at løbe agility

Jeg havde ikke næsen op efter noget som helst her i 2023. Gode venners opfordring om at tilmelde landsholdet for i det mindste at komme til EO, afslog jeg (Mic var også stadig “ude” pga skaden, da der skulle tilmeldes). Jeg synes ganske enkelt ikke, at vi er gode nok til det internationale selskab ved så store mesterskaber. Vi skulle derfor bare hygge i sæsonen og nyde hvert eneste løb og ikke gå op i, om det talte til det ene eller det andet. Så ikke engang et DM havde jeg sat næsen op efter.

Men for en sjælden gangs skyld. Måske faktisk for første gang, kvalificerede Mic og jeg os til det individuelle Danmarksmesterskab i DKK, og det var endda med point i overskud. Godt nok blev vi nr. 2 til DM i 2021, men der var tilmeldingen åben, og man skulle ikke kvalificere sig.

Så i sidste weekend kunne vi stille til både individuelt og hold DM på Vilhelmsborg. Det var faktisk lidt en overraskelse.

Begge dage startede med holdløb. Lørdag klarede vores hold Vilde Vover sig gennem springløbet med 3 fejlfrie løb, hvoraf Mic og jeg leverede det ene, hvilket placerede holdet på en andenplads. Det gjorde helt klart søndagens holdkonkurrence ekstra interessant for os.

Om eftermiddagen skulle vi løbe individuelle springløb. Ligesom størstedelen af ekvipagerne blev Mic og jeg disket på denne bane. Vi nåede dog helt til forhindring nr. 20, før det gik galt. Det var rigtig ærgerligt, at så mange blev disket i springløbet, da det gjorde, at der ikke var så meget at løbe efter for dem/os individuelt om søndagen.

Det var som om, springbanen rummede lidt for mange muligheder. Udover at den kunne handles på flere forskellige måder, så kunne hundene også let komme til at snuppe en forkert forhindring undervejs. Man skulle være over sin hund hele vejen rundt, og det gik desværre galt for rigtig mange af ekvipagerne. F.eks kom der kun 4 mellemhunde igennem springbanen – Resten var disket.

Søndag morgen mødte vores hold frem med håbet om at kunne bevare en god placering, og personligt håbede jeg på en podieplads. Vi skulle løbe som næstsidste hold. Jeg skulle løbe som nr. 3 på holdet ud af 5. De første to på holdet var fejlfrie, så det tog faktisk lidt af presset for mig. Jeg kom gennem banen, men måtte desværre indkassere en vægring og dermed 5 fejl, men vi havde da tre hunde gennem. Med lidt hurtig hovedregning kunne vi let konstatere, at det i hvert fald rakte til en tur på podiet – også selvom de sidste to hunde på vores hold blev disket. For det er kun de tre bedste løb for holdet, der tæller i holdkonkurrencen. Til gengæld skal der også tre ekvipager igennem for, at det tæller som gennemført.

Det førende hold Starmix har meget høj stabilitet. Ligesom os havde de 5 ekvipager og dermed et par stykker at “fjumre” med. Helt utænkelig indkasserede de både disk og fejl. Dermed endte de med en total på 10 fejl mod vores 5 fejl, og dermed kunne vores hold Vilde Vover kalde os Danmarksmester for lille hold anno 2023.

Vilde Vover – Danmarksmester for hold – lille

Det var vildt fedt! Både at løbe æresrunden og at komme på podiet sammen. Jeg elsker at kigge på vores tossede holdbilleder. I næste weekend skal vi løbe med i konkurrencen om Årets Agility Hold. Vi kan dog ikke vinde titlen, men vi kan blive nr. 2, hvis vi hænger i og strammer os an. Vi gør vores bedste.

Vi havde inden DM talt om at opløse vores hold, når sæsonen slutter, men nu tror jeg, at vi ender med at gå efter at forsvare vores Danmarksmestertitel næste år.

Om eftermiddagen skulle de individuelle danmarksmestre findes. Jeg gik til opgaven/banen med godt mod. Jeg vidste, at jeg ikke kunne hente en titel individuelt, men jeg tænkte, at Mic og jeg skulle ind og give den gas på banen og løse den på bedste vis.

Desværre gled Mic lidt voldsomt i slalom, og det kostede fejl. Ellers havde hun et godt løb med et god flow.

Mic og jeg i præmiebunken fra hold-mesterskabet

Jeg kunne rigtig godt lide banen. Der var flere måder at handle den på. Den var ikke uden fælder, men ikke så mange, som på springbanen. Det gjorde bestemt også agilityløbene, som jo også kom til at danne det sidste grundlag for, hvem der ville vinde DM, noget mere interessant at se på. Det var faktisk nogle rigtig fede agilityløb.

Det var også fint at hente en dommer ind fra udlandet. DM blev dømt af Becci Hodson fra UK. Det var nogle ret fine baner, som hun havde designet. Men det var som om lørdagens baner var lidt hårde ved ekvipagerne. Der var mange disk. Om det så var pga nerver eller om banerne var en lille tand for svære, skal jeg ikke kunne sige, men det er lidt ærgerligt, når DM spændingen bliver punkteret allerede om lørdagen.

Linjerne i banerne var rigtig fine. Ikke noget knækken og brækken, men dem som havde hunde, der ville gå lidt stort, havde et job med et pakke dem lidt sammen. Jeg havde mest et job de steder, hvor man pga f.eks wraps blev tvunget til at tage farten meget af. Jeg nyder at løbe baner, hvor jeg kan få lov at holde mig i bevægelse – eller rettere – det nyder MicMic. Opstandsningerne koster ganske tit vægringer hos os. Men sådan er udfordringerne jo forskellige for hver ekvipage og umiddelbart var der ingen, der blev favoriseret på hendes baner.

Det var dog lidt ærgerligt, at det var samme baner til alle fire størrelser. Det gjorde, at man hele formiddagen skulle se alle hundene løbe den samme bane – og det samme gentog sig om eftermiddagen på en anden bane. Det havde været mere interessant og fair, hvis banerne var bedre tilpasset størrelserne. F.eks en bane til lille/mellem og en anden til int.med./stor.

Min lille stjerne på podiet fra hold-konkurrencen

Jeg synes, at Vilhelmsborg er et rigtig lækkert sted til afvikling af DM. Jeg synes at fiberbunden i hallen er dejligt at løbe på. Det er skønt med tilskuerpladserne, hvor alle kan sidde i hallen hele dagen og kigge på.

DM i Agility holdes sammen med Hund i Fokus, hvor der er DM i flere andre discipliner. Der er masser af boder og andre aktiviteter. Der er masser af lækre luftemuligheder i et skønt område. Næste år skal det holdes hos DKKs afdeling i Ringsted. Det bliver spændende, hvad de har at byde på derovre.

En tanke om “Nu med en Danmarksmestertitel”

  1. Hej Berit – fin beretning fra DKKs DM… det var rigtig synd med den sp-bane 😞 for mig at se, så gør de udenlandske dommer ikke agility sjovere, eller mere spændende for lang de fleste i DK – vi har selv dommer nok, som kan tegne en “umulig” bane 🤣 – jeg selv savner lidt holdløbene, de er altid sjov at løbe dem 😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *