2023 – Tilbageblik

Bloggen har ikke fået meget kærlighed i 2023. Energien har ikke været der, men et tilbageblik bør jeg ikke snyde mig selv for (og heller ikke dem, som gider at læse med).

Der har været mange gode ting at se tilbage på i 2023. Gode oplevelser og berigelser. Jeg havde skrevet indlægget først og skulle efterfølgende finde billeder til indlægget og faldt over så mange andre skønne oplevelser i 2023, men de får altså ikke alle spalteplads i “årskavalkaden”, men lidt ekstra fandt jeg plads til.

Highlights med familien:
Helt i toppen over highlights ligger denne ferie sammen med Silas og Henrik. Vi var bl.a. en tur i Normandiet. Det var destinationer valgt af Silas, som vi besøgte. Silas ønskede ikke en konfirmation og valgte denne ferie i stedet for. Han interesserer sig for krigshistorie og især D-dag. Jeg er ikke i tvivl om, at ferien sad lige i øjet for ham.

Den amerikanske kirkegård – Colleville sur Mer

Det fik vi en fantastisk spændende og lærerig tur ud af. Vi så både steder, der relaterede til 1. og 2. verdenskrig. Det centrale i vores ferie var D-dag, og vi boede halvdelen af tiden lige ved Omaha Beach, hvor de allierede gik i land ved D-dag. Der var virkelig historie i luften.

Et kig ud over Omaha Beach

Og det var svært ikke at lade tankerne flyve om, hvordan verden i dag ville se ud, hvis ikke de allierede havde haft held og dygtighed til at slå tyskerne tilbage ved invasionen. Jeg skylder stadig bloggen – og et par af de interesserede læsere, der har efterlyst det, et fyldestgørende indlæg om den ferie.

Vi var også på et par ture sammen med min far. Det er jo snart 6 år siden, at min mor gik bort. Heldigvis er min far frisk og rørig og vil gerne med os på tur ind imellem.

F.eks var vi sommerhus ved Hals i februar. Hold nu kæft et pissekoldt sommerhus – og vi kom samtidig med Stormen Oskar. Det var ikke nogen hjælp til et sommerhus uden brændeovn og en enkelte forkølet varmepumpe. Men da der først kom varme på, så var vi klar til at hygge.

Der var koldt og forblæst ved Lagunen i det nordjyske

Anderledes var det, da vi inviterede min far med til Mandø i bededagsferien. Der nåede vi faktisk aldrig rigtig til stadiet, hvor det blev hyggeligt. Jeg havde sådan glædet mig til, at han skulle opleve Mandø over flere dage. Det var virkelig virkelig dårlig vejr og efter en enkelt overnatning pakkede vi sammen og kørte hjem. De blæste og regnede helt vildt, og så er det ikke hyggeligt med 4 mennesker og 4 hunde i en campingvogn -og slet ikke med vådt overtøj og våde hundepelse.

Det startede ellers ret fantastisk, da vi kørte afsted, men det gik over….
Billedet er fra Låningsvejen over til Mandø på vejen derover

Generelt har 2023 ikke budt på det mest fremragende vejr. Jeg husker også at sommerferien i DK var regn og dårligt vejr. Vi kom i hvert fald slet ikke ud og lufte campingvognen sammen som familie – udover den ene nat på Mandø.

De sure pligter:
Men heldigvis var vejret ikke så dårligt i forsommeren, og hen over mange weekender/dage fik jeg malet alt mur- og træværk på huset. Hold da kæft et arbejde. Jeg fik hørt mange lydbøger!

Før malerarbejdet gik igang

Jeg følte næsten, at jeg boede på det stillads, når jeg havde fri for arbejde – og ikke var til agility. Forskellen mellem før og efter var da også til at få øje på. Nu mangler der bare gelænder på altanen på førstesalen, men lad os håbe, at det komme til at ske i 2024.

Malerarbejdet er overstået for denne gang

Flyvende Farmor:
Det ringe sommervejr i juli kunne ikke stoppe familiens yngste lille solstråle i at titte frem. I juli blev jeg nemlig farmor igen. Denne gang til lille Holly, som er så mild og smilende.

Søde og altid smilende Holly – Nu 5 måneder gammel

Jeg føler mig fantastisk heldig med at have to skønne børnebørn, og jeg nyder bestemt også Pelle, der nu er blevet to år og taler som en vandfald. Mit hjerte smelter helt, når han tager min hånd og siger “Kom”. Ja, så går der nok lige en ekstra halv time, før jeg kommer derfra.

Pelle og Farmor (tænk sig, at det er mig, der har den titel)

Jeg føler mig meget heldig at have sådan et par solstråler i mit liv, selvom jeg pga afstanden ikke ser dem helt så ofte. Men det betyder meget for mig også at have en plads i deres liv.

Stranden:
I 2023 har jeg brugt mange timer ved vandet. Mange smukke morgenture med hundene, hvor jeg har set solen stå op. Vi bor kun ca 3 km fra vandet, og det er min yndlingsstart på dagen, hvis jeg ud af vinduet kan se solen farve horisonten. Så kan jeg meget hurtigt komme afsted, så jeg kan sige pænt godmorgen til en ny dag.

En af de smukke morgener ved vandet (Tormaj Strand)

Det er også blevet til rigtig mange dukkerter. Ofte er jeg startet med at gå med hundene, så er jeg gået en tur i vandet – uanset årstid og temperatur. Det er dog et par måneder siden, jeg sidst har været i vandet. Faktisk ikke siden stormfloden.

I oktober blev stranden i den grad forvandlet af en rigtig slem stormflod, som spiste sig ind på skrænter og beplantning.

Billedet er taget inden stormen og vandet rigtig gik amok på stranden

Jeg plejer at bade på stranden foran bænkene på billedet herover. På billedet ser der slet ikke ud til at være nogen strand, og jeg har aldrig set vandet gå så højt op, at man slet ikke kunne se en strand her.

Nu er bænkene i sagens natur helt væk. Lige som så meget andet, så er de spist af havet. Det samme er stierne oppe på skrænterne (pga jordskred). Flere steder er det svært at komme frem på stranden pga træer, der er væltet ned fra den høje skrænt. Det er faktisk lidt trist at gå tur på stranden her efter stormfloden. Alt virker hærget.

Stranden ud for Gåsevig Camping

På billedet herover kan man også godt se, at det kun var meget solide ting, der ikke blev revet løs og hvirvlet rundt. Fundamentet på det lille hus er med garanti meget stærkt, for bemærk også hvordan vandet har spist sig ind på arealerne langs vandet på den anden side af huset. Jeg forstår slet ikke, at det lille hus står der endnu.

Koncerter:
Egentlig er jeg ikke den store koncertgænger. Dog skal jeg altid – uden undtagelse – til Depeche Mode koncert, når de tager på turne og runder DK. Så det blev også til en Depeche Mode koncert i juni måned.

Et blik op på scenen

Det var flere år siden deres sidste koncert, og et dødsfald blandt et af bandmedlemmerne fik de fleste til at tvivle på, om de overhovedet ville overleve som band. Det gjorde de heldigvis og koncerten i Parken var forrygende.

Ret impulsivt endte jeg til en Rammstein-koncert i Odense. Helle havde fået to billetter foræret og inviterede mig med. Så jeg takkede ja, fordi sådan en tur ville være røvsyg for hende at tage alene og så fordi jeg var nysgerrig. Jeg var lidt i tvivl, om det var noget for mig – både under og efter koncerten. Men i ugerne og dagene efter fandt jeg mig selv kravlende rundt på malerstilladset med Rammstein i ørerne. Så lidt indtryk fik det da gjort.

De vildeste ild- og lyseffekter til Rammstein koncerten

Agility/sheltierne:
Så er der jo hundene. De og vores fælles bedrifter har jo også fyldt en stor del af 2023.

TikTok debuterede i 2023 og fået lov at løbe springklasser her i sit første stævneår. Jeg synes, at hun har haft nogle fantastisk gode løb hen over sæsonen, og hun er virkelig sjov at arbejde med.

God debut til blåbærstævne

Hun er så ivrig, men også meget tænkende. Hun vil gerne gøre sig umage. Jeg glæder mig til at arbejde videre med hende og nyder hendes energi og kække humør hjemme i flokken. Hun er både en skøn og køn hund.

TikTok i aktion

MicMic har egentlig haft en særdeles forrygende og ret stabil sæson. For første gang i mange år har vi haft en stævnesæson uden skader, parringer eller drægtigheder.

Mic har virkelig leveret nogle rigtig fine løb i denne sæson, og hun elsker virkelig at løbe agility. Så jeg er så glad for, at hun trods sine 11 år stadig løber så godt.

MicMic til et meget varmt stævne i FAK – bemærk det tørre græs

Vi har også opnået de vildeste resultater i 2023. F.eks blev vi sammen med holdet “Vilde Vover” Danmarksmestre i agility. “Vilde Vover” blev også nr. 2 i Årets Agilityhold.

Holdet “Vilde Vover“

Jeg havde nogle superskønne agilityrejser sammen med mine faste træningsvenner. Vi var til Gåsahoppet i Sverige i påsken. Jeg har ikke været afsted til det stævne i 15 år-ish. Det var super fedt. Vi var mange danskere, og det var virkelig en god tur, selvom vi ikke kunne prale af resultaterne. Det var kun MicMic, der kunne få lov at løbe deroppe, da stævnet ikke var åbent for klasse 1/TikTok.

Sidst på året var jeg sammen med træningsvennerne til Norwegian Open i Kongsvingerhallen og prøve kræfter med nogle udfordrende baner. I vores allersidste løb kom TikTok endda på podiet. Det var supersejt.

Vildt sejt at slutte turen af med en præmiering – og en af de eftertragtede elg-bamser

Med tilbageblik på 2023 og ikke mindst et utal af glade og lidt gakkede billeder på min kamerarulle fra samværet med mine allerbedste træningsvenner, så skylder jeg også dem en stor tak for opbakning, udfordringer og masser af dejligt samvær 2023. Når man er klub-løsgænger, som jeg agilitymøssigt har været i mange år, så betyder sådan en gruppe virkelig meget. Vi er vildt god til at fejre hinandens sejre – og der har været mange champion- og mesterskabstitler i gruppen i 2023. Af hjertet tak til jer. 2023 havde ikke været det samme uden jer.

De skønneste træningsvenner

Rally/border collierne:
Ved siden af agility bliver der også lidt plads til rallytræning med border collierne. Rallyprøver er det ikke blevet så meget til i år, men jeg forsøger at holde fast i træningen, så min border collier også får deres egen opmærksomhed og samarbejdstid.

Fuji opnåede faktisk også noget så fint som en titel i Rally, hvor hun blev Rally Begynder Mester. Det gjorde hun i løbet af tre prøver i DKK. Det skal måske tilføjes, at Fuji i starten havde meget svært ved at gå rally. Hun er sprængfyldt med energi, og rally kræver virkelig fuld koncentration og opmærksomhed fra os begge for, at vi kan holde samarbejdet kørende. Ikke mindst fordi Fuji jo er døv og derfor ikke kan modtage verbale kommandoer er opmærksomhedslyde. Jeg synes, at hun/vi er kommet så godt efter det.

Fuji med sin første titel

Ninja min fineste gamle tøs. Hun går også stadig rally, og hun elsker bare at lave noget sammen med mig. Hun er en ældre dame efterhånden og nærmer sig de 14 år med hastige skridt. Hun har desværre fået i gigt i det ene knæ og fik i sommers konstateret en utæt hjerteklap. Af og til virker hun lidt som om hovedet ikke helt kan følge med på rallybanen. Men hun elsker det, og så tilpasser jeg bare mine forventninger til hende og nyder, at jeg har hende og at se hendes glæde ved samarbejdet.

Ninja til rallyprøve – Foto: Wickie Mejdahl

Ninja er glad og legesyg, og når man ser hende rulle sig ud, så er det svært at forstå, at det er hende, der er den ældste i min flok. Hende og TikTok leger lystigt sammen dagligt.

Min fineste Ninja

Jobbet:
Der er jo altid nok at bruge tiden på. F.eks vil min arbejdsgiver også gerne have, at jeg lægger nogle timer på jobbet. Det gør jeg med glæde. For jeg er stadig superglad for jobbet hos Daka ReFood, hvor jeg i slutningen af året fik tilbudt et nyt ansvarsområde sammen med nogle af mine nuværende salgsopgaver.

Fremadrettet skal jeg arbejde med udvikling og vedligehold af samarbejdet med nogle af vores større hotel- og fastfoodkæder. Jeg glæder mig helt vildt til at danne nye langvarige relationer og være med til at fortælle den gode historie om mindre madspild og genanvendelse af organisk affald sammen med kunderne.

Jobbet kommer også til at bringe mig til Sjælland ind i mellem. Ikke med samme hyppige frekvens som tidligere, men jeg glæder mig til at besøge øen lidt oftere med de muligheder/sidegevinster, som det også giver mig ud over de nye spændende arbejdsopgaver.

En lille smule om Silas:
Det minder mig om, at i dag (tirsdag) var min sidste feriedag i denne omgang. I morgen skal jeg godt nok ikke på arbejde, men jeg skal i stedet til årssamtale på Cystisk Fibrose Centeret på AUH Skejby med Silas.

Han får i øvrigt ikke så meget attention på bloggen mere. Han er jo blevet teenager, og så giver jeg ham lidt privatliv. Men jeg er ikke bekymret for morgendagens samtale, som er en tilbagemelding på diverse scanninger, røntgen og blodprøver, og det er en årlig tilbagevendende begivenhed, at man kigger på status og udvikling . Jeg er sikker på, at det går fint, og der er heller ingen tvivl om, at den nye dyre medicin, som han fik ordineret i 2020 har gjort en rigtig stor forskel for ham og hans trivsel/størrelse. Nu er han i hvert fald meget tydeligt blevet teenager og vokser som ukrudt.

Is er Silas og jeg gode til at spise sammen

Det var mit (forholdsvis korte) tilbageblik på 2023.

Hvad så med 2024?

Der er ikke så meget på tapetet endnu, men året er også ungt endnu. TikTok skal have indlært de sidste feltforhindringer, for nu har jeg meldt hende til to stævner, hvor hun skal løbe agilityløb. Det forpligter ligesom.

Lige nu er vi skarp vippetræning

Til februar skal jeg til Depeche Mode koncert i Royal Arena. Indtil videre bliver det vist en lidt mærkelig koncert, for jeg kender ingen andre, der har fået billetter. Jeg kender flere der gerne ville med, men det lykkedes mig kun at gennemføre købet på en enkelt billet, så måske skal jeg alene afsted til koncerten (sammen med tusindvis af andre, som jeg ikke kender)?

Silas skal starte på efterskole i 2024, og det bliver helt underligt ikke at have børn hjemme. Det har jeg ikke prøvet i 28 år. Når mine drenge ikke har været her, så er det da kun, fordi de har været på lejrskole eller ferie hos mormor.

Jeg satser på at 2024 bliver et herligt år med masser af gode oplevelser, som jeg om et år kan sidde og lave et nyt tilbageblik på.

Og til dig der hang på til den bitre ende – Godt nytår til dig og må 2024 blive et fantastisk år for dig.