Hvad pokker var året 2012 egentlig for en størrelse?! Det var mit tyndeste blogår med færrest indlæg. Det var et træt år, synes jeg, når jeg tænker nærmere over det, men ikke et år, der slår mig ud.
Januar:
Vi kom usædvalig sørgeligt fra start. Først farvel til Diva, der trængte til sin sidste rejse. Jeg har savnet hende i 2012, og det er ikke to uger siden, jeg sad og læste hendes “mindeord” på bloggen med tårerne løbende ned af kinderne.
 |
Diva.
Jeg mindes et fed ferie i Sverige |
Et par uger efter fik jeg en meget sørgelig SMS fra min veninde, hvortil Cookie var flyttet. Cookie var helt meningsløst blevet overfaldet og var død af sine kvæstelser. Det var forfærdeligt at opleve, hvad man kun læser om i aviserne, ske for ens nærmeste. Cookie, som jeg aldrig har set vise tænder, fortjente slet ikke at dø på den måde.
 |
| Cookie var en rigtig hyggefiser |
Februar:
Denne måned var endnu værre, for det fortsatte jo i samme rille. Min venindes søn sov ind i starten af måneden – 15 år gammel. Det er bare alt for tidligt!
Det berørte mig meget – og gør det stadig. Min veninde og jeg har delt så mange tanker og følelser pga vores børn og deres sygdomme. Vi kan stadig dele, men jeg forstår jo kun på halv tid – jeg har jo stadig mine skønne børn, og guderne skal vide, at jeg elsker dem overalt på jorden og værdsætter dem begge ubeskriveligt meget.
 |
| Mine to dyrebareste! |
Marts:
Ja egentlig var marts jo heller ikke så opløftende.
Vi fik en opringning fra Skejby, at det årlige røntgenbillede viste et sammenfald i noget af lungen, og det var nødvendigt at lægge ham i narkose og fikse lungen med en kikkert, der skulle sprøjte medicin i lungen og opløse “proppen”. Henrik og jeg var ret knuste over beskeden, men kan berolige med, at alt ser fint ud igen (dog kommer der med denne opsummering af året en frygt for næste store kontrol)
To dage efter denne opringning fra Skejby fik vi at vide, at det barn, som vi ventede os også har Cystisk Fibrose. Jeg fattede ikke vores uheld!! Beslutningen var ikke svær – efter beskeden om den sammenklappede lunge var der slet slet ingen tvivl. Vores familie kan ikke bære bekymringerne for to syge børn. Der findes kun et udfald af den triste besked. Jeg tænker ikke så meget over det, men læste en dag i min elektroniske journal, at der givetvis havde været tvillinger, men den anden var gået til, inden de udtog biopsien. Mon den så havde været rask? Tja, hvad vil jeg bruge det svar til?
Jeg glæder mig over mine to dejlige drenge, men ville gerne lige have haft en mere, men sådan bliver det ikke nu. Tiden løb fra os, og jeg orker ikke at skulle gennem hele møllen en gang til.
 |
| Silas på opvågningen efter indgrebet i lungen |
April:
April var en dejlig måned. Ninja deltog ved sit første officielle stævne. Dog kun i springklasserne. Jeg havde været så spændt og glædet mig til at starte med hende. Det var skønt at komme igang.
Sidst på måneden tog Henrik og jeg en tur til Paris sammen. Bare ham og jeg. Vi er ikke væk mange dage, men får en skøn tur til den smukke storby.
 |
| Henrik og jeg foran Sacre Coeur |
Maj:
Det blev til et par stævner eller tre i maj. Ninja skuffer mig bestemt ikke, og selvom jeg synes, at det er svært at løbe med en stor hund, så får jeg mange rosende ord med på vejen af mine konkurrenter i stor klasse. Samt lidt kommentarer om den passive handlingsstil, som jeg har tillagt mig med Ninja.
 |
| Ninja |
Henrik og jeg var sidst på måneden en tur i København for at se musicallen Chess. Det var Henriks julegave til mig. Desværre var det en skuffende opsætning, men vi havde en dejlig tur alligevel. Måske ikke mindst fordi vi havde booket middag og overnatning på et skønt hotel på Kalvebod Brygge.
Juni:
Det var som om denne måned nærmeste druknede i arbejde. Den var særlig travl, og der var mange andre ting, som jeg måtte nedprioritere i denne måned. Men det er jo jobbet og lønsækken, der betaler for festen og smørret på brødet, så en gang i mellem må jeg smøge ærmerne ekstra op.
Dog blev der tid til Ribe Hundevenners ugekursus sammen men Ninja. Puha der var meget at lære. Jeg havde virkelig svært ved stole på min hund og handle på instruktørernes måde
 |
| Ninja og ½-bror Keeper kigger agility |
Juli:
Vi valgte kun at blive i Danmark og i den ene uge tog vi til Jutlandia Cup, hvor jeg især husker, at Ninja vandt AG1 med 55 hunde og bliver nr. 2 i anden AG1 med 80 hunde. Men vi glemmer nok heller ikke hvor vådt dette stævne var. En af dagene bliver løbene simpelthen aflyst pga vand på banerne.
 |
| Jutlandia Cup – omdøbt til Lalandia Cup |
Ellers bruge vi nogle dage på endags turer til blandt andet Fanø, Aarø og vægtervandring.
August:
Feriens sidste uge tilbringer vi i supergodt selskab på Sydals, hvor vi bare slapper af og hygger. Silas får faktisk knyttet sig et venskab, som matcher mødrenes supergodt.
 |
Supergode venner.
Oliver og Silas |
Åh ja. Det er også i denne måned at jeg rundede de 40 år. Ikke noget jeg tænker tilbage på med gru, for jeg havde den mest fantastiske fødselsdag sammen med 5 veninder, og ja mine veninder taler stadig om den weekend i august.
 |
| Der var også et par spændende gaver, som fremkaldte megen morskab |
Det blev da også en regnfuld weekend med campingvognen på Vestbirk Camping. Det vil helt sikkert blive et bedre ophold, hvis vi vender tilbage, når vejret er bedre.
 |
| Klappegeder på Vestbirk Camping |
September:
Højdepunktet i denne måned var klart vores lille familietur til Samsø, som ingen af os rigtig har været på tidligere. Vi boede så fantastisk på Ilse Made og øen viste sig fra en smuk smuk side hele søndagen, hvor vi kørte øen tynd og så alt, hvad man skal se.
 |
| Silas og Henrik skuer ud over Kattegat |
Et skønt stævne i Løgumkloster blev det da også til.
Oktober:
VM i agility. Fantastisk tur til Tjekkiet sammen med 4 agilityvenner i den gamle blå Focus. Vi fik set masser af agility og fik kørt noget rigtig spændende bjergkørsel.
 |
| Supportere i rødt og hvidt |
November:
Det mest skelsættende i denne måned var et foredrag med en oprydningsekspert. Det fik da sat gang i andet en motivationen til at prøve at få styr på det manglende system og det rod, der har især har hobet sig op efter, at vi flyttede hertil. Der er stadig lang vej til nået, men jeg er i gang. Der er købt kasser, sorteret i kategorier, indkøbt reol til opbevaring samt solgt ud af ting, som ikke skal bruges mere.
December:
Vi tager en rigtig vinter-tur i sommerhus ved Ebeltoft sammen med Mona og hendes dejlige knægt Oliver, som vi jo i år har haft en del ferie-dage sammen med.
 |
| Silas på slæden |
Vejret var perfekt til ferien, for der lå lige præcis så meget/lidt sne, at vi kunne trække slæderne med hujende unger rundt i sommerhuskvarteret uden at vi i øvrigt var generet af trafikken – altså lige indtil vi skulle hjem og var tæt på at sne inde.
 |
| Sneen vælter ned, da vi kører fra sommerhuset |
Juleaften holdt vi sammen med Henriks forældre og hans søsters familie. Vi fik besøg af julemanden. Silas sagde ikke meget til det, men konstaterede dog bagefter, at det var en “pige-julemand”
 |
| Julemanden kigger forbi |
Nytårsaften holdt vi hjemme sammen med Mona og Oliver og havde en fantastik hyggelig aften med sindssyg god mad. Vi sad vel ved bordet i 5 timer. Drengene gjorde dog ikke, men de leger vildt godt sammen, så de hyggede bare sammen i stuen med deres leg.
 |
| Oliver og Silas kigger fyrværkeri bag døren |
Året der gik:
Det virker jo ikke som et særlig opløftende år, og ja, der var ingen tvivl om, at de første måneder af året var noget triste, men når jeg ser tilbage på året, så er det nu ikke sådan, at det overskygger året, for jeg har haft mange glade timer, og det er heldigvis dem, der står først i min erindring, når jeg tænker tilbage.
Familien og jeg har været på en del ture sammen, og det har også ret høj prioritet. Ikke fordi turene behøver at være dyre og fornemme, men de er altid fulde af oplevelser og minder.
God nytår til jer alle!
