Våd camping

Hvor er det bare typisk. I starten af ugen er vejret helt fantastisk. Næsten for fantastisk. Silas og jeg endte dog med at bruge 4 i løbet af en uge med besøg på diverse sygehuse.

Silas døjer for tiden med maveproblemer, og i samråd med lægerne skulle vi forsøge at få taget et røntgenbillede af maven, mens mavesmerterne var der. Men mavepinen kommer og går, så der skulle hele tre sygehusbesøg til, før det lykkedes af få et billede af en mavepine.

Det blev så i stedet en CT scanning, som heldigvis kunne fastslå at årsagen til mavesmerterne var harmløse.

Silas har jo fået sommerferie nu – og ja, jeg er stadig hjemsendt indtil d. 8. juli, så da vi var færdige med at rende på sygehuse, så kunne det jo være fedt med en lille campingtur. Henrik var dog lidt ophængt i sit firma, så vi måtte lige vente til torsdag eftermiddag, før vi kunne køre.

Vi satte kursen mod DCU Odense City Camping. En plads i en overkommelig afstand til byen. Det var let at gå ind til centrum, hvis det var.

Vi ankom i den skønneste aftensol. Det var virkelig en skøn aften, hvor vi nød at se solen gå ned bag træerne i skoven lige bag pladsen.

Smuk solnedgang på pladsen

Fredag kørte jeg mod Sjælland, hvor jeg efter næsten 4 måneders fravær besøgte hovedkontoret. Det var sgu lidt underligt at være der igen. Der er stadig en del hjemsendte, og en del der arbejder hjemmefra.

Det er helt uvant at køre over Storebæltsbroen

Nogen har undrende spurgt mig, hvorfor jeg dog stadig er hjemsendt. “Jamen det hele er jo igang igen”, har jeg hørt mange sige. Vores virksomhed er stadig meget påvirket af nedlukningen rundt om i samfundet. Hjulene er slet ikke igang igen. Hotel- og restaurationsbranchen lider stadig under det, og det smitter af på vores aktiviteter. Der kommer slet ikke den samme mængde vasketøj endnu.

Indtil Corona var det mit job at sætte sortiment til de offentlige udbud. Altså læse finde det sortiment som matchede kundens krav i udbuddet. Det kan godt være en lidt omstændig opgave, da nogle arbejdsgrupper har en lidt livlig fantasi i forhold til, hvad der findes på markedet.

Med Corona nedluk stoppede strømmen af udbud, og der er ikke publiceret et eneste nyt udbud siden – og dog, der kom faktisk et enkelt i fredags. Min hjemsendelse varer indtil d. 8. juli – lige om lidt. Så går jeg så på 3 ugers ferie.

Nå, men jeg havde bestilt et kort møde med min chef vedr. min tilbagevenden. Det skulle have været i Korsør, men blev altså i Søborg i stedet for. Afstanden krydret med trafikuheld på vejen hjem, gjorde at næsten hele min fredag røg på den konto.

Vi nåede dog at gå en dejlig tur sammen, da jeg kom tilbage til campingpladsen. Vi stod faktisk ved det anbefalede ishus, men klokken var næsten 17, og vi blev enige om, at vi hellere måtte få noget aftensmad i stedet for is.

Bag campingpladsen kunne man ad Hunderupstien gå til Skovsøen og videre ind til byen.

Silas havde meget fornøjelse af at studere ænderne ved Skovsøen, og det gik der meget tid med. Så maden endte med at blive Take away burgere fra Jensens Bøfhus, der ligger lige ved siden af Skovsøen/Fruens Bøge. De kan i øvrigt godt anbefales. Vi ilede hjem gennem skoven med kassen med burgere, så vi kunne nå hjem med dem, mens de stadig var varme.

Lørdag havde vi satset på Zoo, men ak nej. Der var bare heldagsregn. Men som bekendt findes der ikke dårligt vejr. Der findes dårlig indstilling.

Man kan heldigvis godt hygge inde i vognen, når det regner udenfor.

Vi tog en tur på det lille museum “Tidens Samling”. Det var rigtig interessant. Især at have Silas med. Udstillingen består af stuer, der er indrettet tidstypisk for 1900 tallet. Henrik og jeg kunne genkende meget fra bedsteforældre, forældre og vores teenagetid. Det var rigtig sjovt. Men sjovest var faktisk at introducere Silas til gamle ting, som telefoner fra 191o, skrivemaskiner og mange andre sjov gamle ting.

I værelset fra 70´erne stod en gammel skrivemaskine, som Silas hyggede sig med.

Man må pille og gramse ved alt i udstillingen og med kaskader af håndsprit var jeg helt fin med det. Der var ikke mange gæster, så det var let at holde afstand. Det var en perfekt regnvejrsaktivitet.

lækre kager og regnvejr passer også rigtig godt sammen.

Så satsede vi på Zoo om søndagen. Men ak nej. Vi pakkede ned i silende regnvejr. Godt det kun var en markise, der skulle rulles op og ikke et helt fortelt (drivvådt), der skulle pakkes sammen.

Vi valgte at slutte vores Odensebesøg af med et besøg på Odense Bunkermuseum, hvor vi kunne se, hvordan de havde indrettet Odense Kommunes kommandocentral i denne bunker under den kolde krig.

Lyskort over Odense i bunkerens hjerte, hvor alle i det vigtigste beredskab havde faste afmærkede pladser

Nu snuppede et besøg udenfor rundvisningstidpunktet, og så var vi kun 3 familier på museet. En bunker er også super at besøge i regnvejr.

Der var også masser af humor i bunkeren. Politibetjenten her med citronmåne og meget sort kaffe, hvor skeen selv kunne stå

Alt i bunkeren var intakt og var effekter, der havde stået i bunkeren siden 80´erne, hvor den var blevet moderniseret. Det var også lidt som at træde ind i en anden tidsalder.

Så trillede vi hjemad mod det jyske. Det gik perfekt indtil et sted før Kolding, hvor jeg konstaterede, at der ikke var lys på campingvognen. Vi havde så et pitstop i Kolding, hvor vi næsten skilte bilen ad for at finde ud af om der var sprunget en sikring. Det viste sig i stedet for, at der stod vand i en af de forreste markeringslygter på campingvognen. Det var årsagen til det manglende lys.

Vand og lygter er ikke en god kombi

Godt at man kender folk alle vegne. Jeg fik ringet en god veninde i Kolding op, og vi kørte derhen og fik skruet lygten af. Så var der igen lys på vognen, og vi kunne fortsætte hjemad.

Det var så den campingweekend. Vejret kunne bestemt have været bedre, men det var det altså ikke. Vi kunne i det mindste konstatere, at campingvognen nu var tæt. For det i blev i hvert fald testet.

Halk Skydeterræn

De sidste tre måneder har der været tid og trang til at fordybe sig lidt i de perler, som lokalområdet indeholder. Selvom jeg har boet i Haderslev i 20 år, så er der stadig masser af steder i mit nærområde, hvor jeg ikke har været.

Halk Skydeterræn faldt jeg over, fordi jeg havde set billeder derfra på den Haderslevs lokale facebookgruppe. Det var dog mest solnedgange og billeder af blomsterne, men jeg tænkte, at stedet kunne være interessant.

Så tilbage i april arrangerede jeg en lille familie picnic til Halk Skydeterræn. Jeg havde pakket en skøn lille kurv med mad og så var vi ellers klar til afgang.

Sandwich, snolder og kiks

Det er virkelig et meget meget smukt sted. Noget afsides beliggende. Så bil eller en meget ihærdig cykel er nok lidt et must for at kommer dertil.

Selvom det nok var en af de dage, hvor der var mest “run på naturen”, fordi alle skulle ud at gå tur, så var vi ikke mange mennesker fordelt ud over de mange hektar. Så det var egentlig som at have det hele for sig selv.

Midt i skydeterrænet er et vådområde (Nor) og der græsser kreaturer på området

Skydeterrænet ligger helt ud til vandet og går rundt om et fremspring i landskabet (det korrekte ord for det er så lige røget ud af min ordbog). Du kan se det på kortet herunder.

Man kan gå rundt ved “tappen” nedenfor den røde markør

Der er rig mulighed for variation på turen, da man kan vælge at gå langs vandet på en i øvrigt lækker bred sandstrand (efter områdets forhold – det er jo ikke Vestkysten det her)

Man kan også vælge at gå inde på selve terrænet, som er sådan mere “hede-/engagtigt”. Turen er smuk begge steder, men det at kunne veksle mellem at gå ud ad langs stranden og derefter gå ind på selve terrænet bidrager til en større variation.

Inde på terrænet ind mod Noret, der går strækker sig gennem terrænet
Udsigten er fantastisk og meget varieret

En af de ting, som stedet er kendt for er, at lige her blomstrer de sjældne kobjælder. Dem var der masser af, da vi var der. Kobjælderne vokser ikke alle stedet i Danmark og generelt mest hist og pist i Jylland. Nå men det sjove ved kobjælderne var, at det delvist på grund af billeder af dem, at vi havnede her på picnic.

Ninja tjekker den sjældne blomst ud

Man har den smukkeste udsigt fra den høje bakketop ud mod vandet. En dag må jeg opleve en lækker solop- eller nedgang herfra.

Ninja nyder udsigten ud over vandet
Udsigten ned over skydeterrænet fra bakken af
Billedet her er taget lidt længere nede af bakken

Arealet byder virkelig på et varieret terræn. Selvom vi spenderede nogle timer derude, så kom vi da slet ikke helt vejen rundt på arealet.

Det her er virkelig en af de ting, som jeg elsker ved at bo i Vandkantsdanmark. Her er masser af flot natur, men masser af plads.

Skydeterrænet hører under Hærens øvelsesområder, men så vidt jeg lige kan se, så er det vist sjældent at der er øvelser i området. Det vil dog fremgå af skilte på vej ind på området og man kan også tjekke det på forsvarets hjemmeside.

Der er dog ikke planlagt skydninger for resten af 2020 ifl hjemmesiden.

Jeg kan give stedet mine varmeste anbefalinger, hvis man søger smuk natur og ro.

Træning på tid

Kender du det, at have hunde, som vil arbejde til de segner?

Ud over at det ikke er særlig sundt for hundene at køre på så længe, så er ryger kvaliteten af ens træning også jo længere tid, man kører på.

En del af min træning med hundene foregår hjemme i min egen have, hvor jeg har mine egne rekvisitter til agility, rally og hoopers. Alle mine hunde er vilde med at træne, og alle tre ville være villige til at give den gas til deres tunger når jorden.

Fuji er klar til at arbejde til tungen bliver meget meget lang

For at jeg ikke lader tiden løbe af med mig, så træner jeg faktisk altid med stopur/timer herhjemme. Der står jo ikke andre og venter på, at det bliver deres tur, så det er alt for nemt (og dumt) bare at blive ved. Derfor er tidsstyring et godt redskab for både mig og mine hunde.

Her er mit smartwatch uundværligt. Jeg sætter som regel timeren til 3 eller 5 minutter.

Styr på tiden med nedtælling

Når de 3 eller 5 minutter er gået, så vibrerer uret på min arm. Det “forstyrrer” sådan set ikke andre end mig, hvorimod det ville være lidt generende at skulle fumle rundt i lommen efter en mobil. Vibrationen er et tegn til mig om, at jeg lige skal overveje, hvad jeg er igang med. Hvis jeg føler, at jeg har nået, hvad jeg ville i den øvelse, som jeg træner på dagen, så handler det om at afslutte hurtigst muligt.

Så er tiden gået. Man kan nu stoppe alarmen eller gentage nedtællingen

Hvis der stadig er mere at arbejde på, før jeg synes, at jeg har fået et godt udbytte, så gentager jeg nedtællingen. Det gøres bare med et enkelt tryk på uret. Det gør jeg ikke nødvendigvis for at bruge 3 eller 5 minutter mere, men for at have styr på tiden.

Nogen gange har jeg faktisk brug for, at træne lidt mere, og så har jeg den limit, at jeg skal afslutte næste gang uret vibrerer. Dermed træner jeg max 6-10 minutter ad gangen med hver hund (incl afrunding af øvelse). Det er nok en del mere træning end en hund på et hold i en klub.

Når hund nr. 1 har været på, så gentages seancen med næste hund, som så også får mellem tidsstyret kvalitetstræning.

Den heldige hund kan godt ske at få lov til at komme på to gange, men jeg er med dette system også sikker på, at den har fået lov at puste ud uden at blive kold i mellemtiden.

Efter en lille pustepause, så er MicMic klar igen

Det er et godt lille trick for at undgå, at tiden løber af med en. Inden jeg begyndte at tidsstyre mine træninger kunne jeg på de videooptagelser, som jeg havde sat igang af min træning konstatere, at jeg somme tider kunne træne i 15 min. Det er jo ret afslørende, hvis man optager sine træninger på vidoen. Det er altså lang tid for en hund at være igang – i hvert fald på en agilitybane.

Har du styr over hvor længe ad gangen, du beder dine hunde arbejde?

Kaffeposetricket

Kender du kaffeposetricket?, spurgte min rallytræner mig.

Nej. Det gjorde jeg ikke lige.

Mit hoved var fuld af alle mulige små nørdede detaljer i bagpartsvendinger, som jeg skulle arbejde med på en helt ny måde. Motorik, arme, ben, godbidder og hjerne kørte ikke helt som smurt i den her opgave. jeg var udfordret. Min træner er nemlig ret nørdet og udfordrer mig altid, og jeg elsker det!

Ninja giver mig sin fulde opmærksomhed – og hengivenhed

Skulle jeg nu også rumme et “kaffeposetrick”? Nej helst ikke, men Metine var allerede gået hen til sin bil og havde fisket en kaffepose frem.

Så nu deler jeg også “kaffeposetricket” med dig (hvis jeg da ikke allerede er det sidste menneske i verden, der kendte til tricket)

Jeg tænker, at Metine var blevet træt af at se mig stå og fedte efter godbidderne i lommerne. Træt af at se, at Ninja først fik sin belønning efter 20 sekunder. Jeg er egentlig også mest til legetøjsbelønning, og har faktisk næsten kun brugt legetøj de sidste 10 år til agility, men med rally synes jeg bedst om at bruge godbidder, fordi det ikke afbryder øvelsen helt så meget som legetøj. Men jeg skal lige finde en smart måde at håndtere godbidderne på.

Indtil i mandags kendte jeg kun “fryseposetricket”. Nu hvor kender “kaffeposetricket”, så dropper jeg nok fryseposen fremover.

Her kommer “opskriften”. Man tager 1 stk tom kaffepose. Klipper toppen af. Kanterne foldes ned, så man får den højde, som passer til ens hånd.

Så er den klar til brug

Derefter fylder man godbidder i kaffeposen og sætter den ned i ens lomme.

Vupti, når man stikker hånden ned i lommen står kaffeposen åben, og det er smadderlet at få fat i godbidderne.

Nu er godbidderne nemme at få fat i (Ninja venter længselsfuldt)

Man kan sagtens bruges snaskede godbidder, for kaffeposen er nem at rengøre. Den kan let vaskes og tørres af. Genbrug, genbrug, genbrug!

Det er slet ikke samme oplevelse med “fryseposetricket”, hvor godbidder lige i en frysepose i lommen. Selvom man prøver at folde den og holde den åben lommen, så oplever man, at man skal fumle rundt i lommen for at åbne posen. Hunden har jo helt glemt, hvad man belønner den for, når man endelig får fisket godbidden frem.

Det er lidt sværere at få fat i godbidderne, når de ligger i lommen i en frysepose.

Min største udfordring var at få fat i en kaffepose, for vi ejer ikke kaffebønner og kaffemaskine hos os. Vi var til fødselsdag hos Tobias i tirsdag. Straks måtte jeg overbevise Tobias om, at han trængte til at male en pose kaffe, så jeg kunne få emballagen.

I aftes testede jeg så mit nye vidundertrick, som jo også var ganske gratis. Det fungerer supergodt. Tag ideen og brug den, hvis du har lyst!

Tættere på normalen

For nogen ligner det hele en almindelig hverdag igen. Det gør det stadig ikke helt hos os. Men vi kommer tættere og tættere på. Vi skal jo også leve livet, men vi tænker os om.

Sidste fredag var vi en tur på Skejby Sygehus. Silas bøvler med maven og har gjort det siden februar. Så nu kunne vi ikke trække den længere, og måtte afsted til et fysisk besøg på sygehuset. Det var nu et helt ok besøg, og jeg følte mig meget tryg deroppe. Jeg var alene afsted sammen Silas, da børn pt kun må have en ledsager med.

Så ud over at få undersøgt maven og lægge en plan, så Silas kan få det bedre, så fik han og målt lungefunktionen og blev højdemålt og vejet. Det var alt sammen tilfredsstillende. Faktisk en bedre lungefunktion end vi har målt meget længe. Hurra!!

Danmarkskortet over smittede. Haderslev har ligget med 0-10 registrerede smittede i hvert fald siden påske. Måske endda hele tiden….

Efter samtale med lægen blev vi enige om, at Silas igen kan starte i skole. Haderslev er en kommune, hvor der hele tiden har været under 10 smittede. Så vi bor i et godt område, hvad det angår. Det sammenholdt med en lungefunktion, der blev målt til 100%, så synes overlægen godt, at vi kunne sende Silas afsted i skole. Afstand mellem andre og til Silas er dog 2 meter, mens det jo er 1 meter for andre.

Slut med hjemmeundervisning. Han var lige hjemme i denne uge, men i morgen skal han igen afsted. Hold da op, hvor han har været flittig og god til at få lavet sine opgaver. Så han er i hvert fald ikke kommet bagud i forhold til klassen. Tværtimod. Jeg er virkelig stolt af, hvordan han har taget det hele.

På skoleopgave i Damparken, hvor vi skulle lege med billedperspektiv

Nu skal der igen smøres madpakke. Efter tre måneder uden skoletaske og madpakke, så kan han lige få et par skoleuger inden sommerferie starten. Hvis han vel at mærke selv føler sig tryg i skolen, ellers må vi tage den derfra. Nu er det slut med at sove til kl 07. I stedet skal han op kl 06.30.

Har Silas savnet skolen? Nej ikke rigtig. I starten kunne han ind imellem godt savne sine klassekammerater. Som tiden er gået, så tror jeg faktisk, at han har vænnet sig til det. Han har i de tre måneder haft en enkelt legeaftale, som jeg bestemt tror, at han nød. Han har dog ikke nævnt mere om legeaftaler siden den dag, og vi har ikke opfordret til det. Vi synes det ville være en lidt svær balancegang.

Der har også været tid til hygge med en is. Det var faktisk første gang, at Silas var i en butik, da han gik ind i ishuset for at vælge kugler til isen (der var max på en kunde i butikken)

Vi er begyndt at tage ud at handle dagligvarer selv. Det har vi gjort den sidste måned. Set i lyset af det lave antal smittede i kommunen, så listede vi igen ud for at handle ind til familien. Bevæbnet med håndsprit i lommen. Kun en af os afsted naturligvis. Indkøb er ikke i vores optik stadig ikke en familieudflugt.

Jeg har fundet tilbage til jyske agilitytræningskammerater. Jeg var nærmest helt høj, da jeg for små to uger siden kørte hjem fra første træning sammen med gode gamle træningskammerater. For jeg havde faktisk ikke haft nogen som helt socialt samvær med venner før for 2 uger siden. Den genfundne træningsmulighed er jeg bare super glad for. Nu hvor turen ikke rigtig går til Sjælland lige for tiden, så har jeg tid til træning i det jyske. Når man samtidig kan hygge sig i godt selskab, så bliver det da ikke meget bedre.

MicMic var også ret vild med træningsmuligheden

Det har desuden meget lange udsigter med at komme tilbage på jobbet. Så Sjælland er nu stadig langt fra min hverdag. Jeg er fortsat hjemsendt på trepartsaftalen, og må ikke arbejde overhovedet. Hjemsendelsen blev i sidste uge forlænget til d. 9. juli og derefter er det så planen, at jeg skal holde tre ugers ferie. Lige nu er planen så, at jeg skal på arbejde igen omkring d. 1. august.

Nu er lønkompensationsordningen forlænget til d. 29. august, men jeg ved endnu ikke, om det har nogen betydning for mig. Jeg savner min arbejdsplads og glæder mig rigtig meget til at komme igang igen, men jeg har også forståelse for, at det kan være nødvendigt at forlænge min hjemsendelse.

Heldigvis har jeg jo haft min lærergerning at passe, så jeg har ikke kedet mig, men dedikeret tiden mellem kl 08-13 til Silas og hans skolearbejde. Jeg har skam også lært nye ting de sidste tre måneder. F.eks en ny metode til at løse divisonsstykker. Jeg har stået for matematiktest og dele af dansk LUS test.

Som familie var vi nærmest også normale i denne weekend. Vi var alle ude på vores første besøg siden 11. marts. Vi trak campingvognen op til min veninde Mona i Randbøldal. Smart at have sneglehuset med, så kunne må måske lige drikke en gin og tonic og et par øl til maden.

Jeg medbragte kage til kaffen. En lidt tung sag. Det var godt at komme ud at trave efter den.

Vi var super gode til at snakke, hygge, spise masser af mad og gå ture med alle hundene på deres meget store grund med skov og å. Silas og Oliver hyggede sig simpelthen så meget. De havde ikke set hinanden siden nytår.

7 hunde på fælles tur. MicMic er kun i snor pga behandling i fredags.

Gin og Tonic nåede vi simpelthen aldrig til. Vi var trætte og mætte. Men alligevel fikst nok med campingvognen. Det var så nemt bare at installere hele familien incl hundene i vante omgivelser i campingvognen. Så kunne vi vågne op med udsigt til mark og skov.

En å at soppe i. Bagefter kom vi til åen, som man kunne svømme i. Det var en fest!

I morgen starter dagen med at følge Silas i skole og stille op til evt. spørgsmål i klassen. Det er nemlig også vigtigt, at hans klassekammerater føler sig trygge ved, at Silas er tilbage i klassen. Efter planen får de først at vide kl 08.00, at Silas kommer i skole igen, og vi kommer så kl 08.30.

Skolesagerne samles sammen

Jeg krydser fingre for, at det kommer til at gå godt. Mest af alt krydser jeg fingre for, at vi at vi ikke havner i et nyt corona mareridt.